Optegnelser fra en søn af de sorte - James Baldwin

 

• Engelsk
• 3.-6. maj
• 208 sider
• Originaltitel: Notes of a Native Son

Det er absolut et af mine personlige mål at sørge for at læse nogle af klassikerne; jeg har behov for også at give noget energi til min hjerne udover det arbejdsrelaterede. Det skaber også en fin balance mellem det lette og det tunge; ligesom jeg jo skifter mellem sprog, når jeg læser.

James Baldwin kom uvægerligt op, da jeg sidste sommer læste James McBride og igen fornylig med Ocean Vuong; begge forfattere trækker linjer tilbage til Baldwins arbejde, og erklærer sig inspireret af ham.

Baldwin er født i 1924 i Harlem som barn af en enlig mor, der gifter sig igen og får yderligere otte børn. Det var en fattig barndom i mellemkrigstidens USA, og raceadskillelse var stadig en stor altafgørende del af livet som afroamerikaner. Men som 24-årig flytter han til Paris; det er lige efter krigen, og et langt nemmere sted at være både sort og homoseksuel.

Han døde i Frankrig i 1987; men forbliver en stærk stemme i sort aktivisme.

Han har skrevet alt - teaterstykker, noveller, romaner og essays; det var meget vanskeligt at beslutte, hvor i hans omfattende forfatterskab jeg skule starte. Der var nogle oplagte klassikere - og alligevel valget jeg at starte tidligere med hans samling af essays, der udkom under titlen Notes of a Native Son med reference til en af de helt store sorte protestromaner Native Son af Richard Wright.

Disse essays udkom i 1955, da han var knap 30 år gammel, og var vel hvad man kan kalde en form for bestillingsarbejde. I hvert fald blev han bedt om at levere ti essays omhandlende racespørgsmål.

Den er opdelt i tre hovedddele; den første med tre essays, der primært omhandler kunst, Baldwin "anmelder" romarner Onkel Toms Hytte, Native Son omtalt ovenfor og en filmversion af Carmen med et udelukkende sort hold af skuespillere. Det er virkelig kritisk og barsk, især når man tænker på det renommé de to romaner har.

Anden del omhandler hans opvækst i Harlem igennem tre essays; den voldelige paranoide far, der dør. Hele bydelen der er domineret af hvide beslutningstagere, og den antisemitisme, der også florerede der.

Den sidste del relaterer sig til hans tid i udlandet - Paris og Schweiz. På et tidspunkt bliver han arresteret i Paris efter et simpelt tyveri på et hotel (som ikke var ham, men en ven). Han opdager, hvor svært han har ved at navigere i det, fordi hans opvækst er præget af dårlige erfaringer med politiet, Her opfører de sig anderledes; han er kriminel (muligvis) men ikke en sort kriminel! 

I en lille schweizisk landsby, hvor han slår sig ned, er han den første sorte, de fleste af indbyggerne ser. Her er vi jo stadig lige efter krigen, og da Schweiz var neutral har de end ikke set de amerikanske soldater, der kom til Europa ved freden. Selvom mange europæiske lande jo stadig havde kolonier i Afrika i 1950'erne, så var der en skarpere adskillelse. De blev i Afrika, og kolonimagten var primært hjemme i Europa. I USA blev de jo tvunget til at sameksistere, og må nu leve med den nedværdigende status som raceadskillelsesregler betyder.

Det er en relativ lille bog; knap et par hundrede sider og en del blanke imellem. Alligevel kæmpede jeg noget med den; den var meget akademisk og skolastisk, og til tider ret arrogant og belærende. Nogle gange følte jeg det som betragtede han den sorte mand udefra og oppefra som et laboratoriedyr?!

Jeg har dog ikke givet op; jeg vil bestemt læse nogle af hans romaner - der er vel en grund til berømmelsen!