Le Roman des Châteaux de France I - Juliette Benzoni

• Fransk
• 22.-30. juli
• 600 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En ordentlig moppedreng af kondenseret historie - så derfor er andet bind lagt lidt på hylden! Juliette Benzoni er en af de absolut mest anerkendte specialister i fransk historie, og har skrevet et utal af romaner og biografier, hvilket til sidst inspirerede hende til at lave en gennemgang af de mest kendte franske slotte. Første bind gennemgår således omkring 75 forskellige slotte - men ikke som man ville forvente det.

Her er der ikke tale om en tør gennemgang af, hvornår slottet blev bygget og hvem, der boede der - ikke i traditionel forstand. Hun skriver en historie om en eller flere af de historier eller personer, der knytter sig til slottet. De kan nedstamme derfra men leve størstedelen af deres liv langt derfra. Derfor krydser en del af familierne og skæbnerne selvfølgelig hinanden, da de store franske prærevolutionære familier jo var indspiste - og indavlede.

Det springer i tid og geografi - og man bruger også en del tid på at krydstjekke af samme årsag; men det er måske min fejl som nysgerrig læser. Men jeg ville også gerne se et billede af slottet, og det indeholder bogen som den eneste mangel ikke. Til gengæld er der efter hvert kapitel en oversigt med websted og åbningstider, hvis slottet ikke er i privat eje eller endt som ruin.

Historierne rangerer fra kongelige politiske intriger til mindre kendte men ikke mindre hårrejsende historier. Som fx den om slottet Montségur-sur-Lauzon, hvor en ung pige i 1715 bliver viet til en ung greve. Alt åndede lutter idyl, da man efter en overdådiog middag besluttede sig for at lege gemmeleg i slottets krinkelkroge. I mange år havde hendes mor forbudt hende at gå ned i en bestemt nedlagt del af slottet - men hvilket bedre sted at gemme sig, når man vil vinde legen? 

Som sagt så gjort - og ingen kunne finde den unge Eloïse. Hele natten ledte de på slottet og i landsbyen og markerne omkring. Men hun blev aldrig fundet, og den unge brudgom drog i krig, og vendte aldrig tilbage til slottet. Brudens familie forlod også slottet i sorg over deres eneste datter.

I 1750 kom en anden ung greve på besøg med venner til det forladte slot. De skulle spise picnic og nyde naturen, da de faldt over gravstenen over den unge brud. Slottets vagtmand forklarede dem den grumme historie, og en af de unge mænd blev nærmest forelsket i historien om den tragiske brud. Mens de spiser i det grønne, bryder et uvejr løs, og de må gemme sig i slottet - og benytter ligesom bryllupsgæsterne 36 år tidligere - tiden til en lille gemmeleg. På mystisk vis havner den unge 'forelskede' greve samme sted som Eloïse 35 år tidligere - et hemmeligt værelse, som man kunne komme ind i; men kun ud, hvis man kendte den specielle mekanisme. Og derinde sidder Eloïse i en lænestol i sin brudekjole - kun et skelet.

Så forstår han, at han er fanget, og sikkert vil ende som hende. Men en kat kommer ind gennem en lille åbning, og han binder sit lommetørklæde med sine initialer rundt om dens hals, og lukker den ud igen. Efter et døgns søgning - og ved hjælp af katten - finder man ham sammen med skelettet. Han var dog blevet helt hvidhåret, og besluttede at gå i kloster efter den skrækkelige oplevelse og natten i selskab med skelettet af den unge pige, han var blevet forelsket i.

Der er mange dejlige historier; der er mere kendte om episoder i fransk historie, der er rene klassikere. Derfor gemmer jeg andet bind lidt - de kan næsten læses som små eventyr.