Monday, June 17, 2013

Stalins køer - Sofi Oksanen

























  • Fransk titel: Les vaches de Staline
  • 9.-16. juni
  • 547 sider

Jeg har ændret en anelse i min opsætning, da jeg jo skriver mine anmeldelser på dansk - men af praktiske årsager mest kun kan få fat i franske og engelske bøger. Så hvis titlen findes på dansk, vil jeg benytte den i indlæggets titel selvom jeg har læst bogen på fransk eller engelsk. Det gør ingen forskel for anmeldelsen, men gør det muligvis lidt mindre forvirrende for dem, der søger og havner på en dansk side for en fransk bog!

Renselse eller Purge læste jeg netop på engelsk; men hendes debutroman faldt i mine hænder i en fransk oversættelse.

Det er igen en barsk historie med base i Oksanens andet hjemland, Estland. En historie om fortrængelse, kontrol og mistro, som præger en hel generation og umuliggør deres mulighed for at leve et 'normalt' liv.

Bogen er skrevet i jeg-form af Anna; man kan senere regne sig frem til, at hun er født i 1977 af en finsk far, som aldrig navngives, og en estisk mor, Katariina. Anna lider af anoreksi og bulimi, men mener selv, at hun har kontrol over sygdommen og ikke ender som alle de andre, der dør af det. Netop kontrollen er jo vigtig - hun kan jonglere mellem dage med opkastninger eller perioder med føde bestående af en bestemt ting - agurker, te, lakridser. Men det hele skal foregå i kontrol.

Historien brydes med tilbageblik til starten af 1970'erne, da Katariina møder sin kommende finske mand i Tallinn. Hun gør et stort nummer ud af ikke at ville modtage gaver fra Vesten; hun vil for alt i verden ikke sættes i samme bås som de mange prostituerede, der tager sig betalt i nylonstrømper og vestlige cigaretter. Da hun kommer til Finland kan hun ikke få arbejde, og kæmper konstant for at blive respekteret - nok mest fordi hun selv frygter andres reaktion. Men også fordi hun lever i skyggen af KGB, som i følge hende står bag hvert mystisk telefonopkald og kan skjule sig i en ny skolekammerat for Anna.

Et stykke inde i bogen går vi endnu længere tilbage - til Estlands historie under 2. Verdenskrig, hvor ingen kunne vide sig sikker for en stikker i familien. Hvor det gjaldt om at overleve med de statskontrollerede kolkozes udbytte og for alt i verden ikke ende i Sibirien.

Familiens historie under krigen får på en grotesk måde konsekvenser fyrre år senere for den unge Anna. Først igennem moderen, som er opvokset med familiens skam og kamp for at holde hovedet højt - og samtidig kæmpe for at få mad på en ærlig facon.

Dernæst gennem moderens kamp for at tilpasse sig i Finland, og samtidig høre hjemme i Estland, når de besøger mormoderen og ikke må stikke for meget ud som rige udlændinge - kapitalister. Det er en evig kamp mellem to verdener, og resultatet bliver en splittet og ødelagt datter, der anerkender moderens fallerede ægteskab, og samtidig selv er ude af stand til at føle tiltro eller kærlighed til andet end maden og den Herre, der gør det muligt for hende at kontrollere sin krop.

Det er et usandsynligt realistisk billede af sygdommen, og man fornemmer da også hurtigvt, at den er langt mere selvbiografisk end det umiddelbart antydes. Oksanen er også selv født i 1977 af en finsk far og en estisk mor!

Jeg synes dog, at balancen mellem de to historier kunne have været bedre. Der er mange gentagelser i Anna's forhold til maden, spisningen, indkøbene og opkastningerne - hvorimod den gamle historie tit optræde som 1-2 siders kapitler som tankestreger i Anna's historie. Men historien om det undertrykte Estland er mindst lige så interessant i sig selv, og vigtig for Anna's historie. Det gjorde samtidig, at det til tider blev en anelse for langt - men det skyldes gentagelserne.

Alligevel må man indse, at det er en stærk debutroman, som velfortjent er blevet oversat efter den store succes med Renselse, og der er en ny på gaden nu, som bestemt skal læses - Da duerne forsvandt.

4 comments:

Donald said...

Det at beskrive bulimi og anoreksi er i sig selv godt klaret, det er jo vanskeligt at få det til at fremstå levende og "logisk".

Det er til gengæld ikke så godt hvis stoffet ikke er disponeret, så man får for meget her og for lidt dér.

(Jeg har lagt et link til denne blogg hos Melusine som læser mange bøger, og som har: http://birtviko.blogspot.no/

Men jeg tror ikke hun læser så hurtigt som du gør (og det gør jeg heller ikke)) :-)

Nille said...

Donald,

Det er bestemt ikke nemt at beskrive bulimi og anoreksi, så man også får sympati for personen. Men det klarer hun eminent.

Det er måske fordi den anden del interesserer mig mindst lige så meget, at det ærgrede mig lidt, at der gik lige lovlig meget bulimi i den.

Tak for linket til Melusine - det vil jeg bestemt kigge på!

Donald said...

Selv tak - det var da så lidt, jeg synes bare at det måske kunne være godt for hende at kigge ind her og vice versa. :)

Nille said...

Donald,

Jeg har bestemt kigget hos hende - altid glad for nye bud på bøger, jeg kan føje til BTR-listen.