- Dansk
- 14.-23. januar
- 513 sider
Anden del af Carsten Jensens store rejseskildring fangede mig mindst lige så meget som den første; muligvis mere. Det er der nok en ganske enkel og ligetil forklaring på.
Efter at have krydset de mange lande med en kommunistisk fortid, bevæger han sig i andet bind tværs over Stillehavet til de mange små og meget ukendte øer som Papua Ny Guinea, Påskeøen osv. Han konfronteres i dette bind med nærmest det stik modsatte af oplevelserne på den første del af rejsen.
Det er kontrasten mellem diktaturer, der gjorde alt for at udviske mennesket som individ og fremme konformiteten til mødet med urgamle kulturer, hvor overtro og sagn spiller en stor rolle i deres livssyn selv i dag.
Jeg er jo omtvisteligt også mere tiltrukket af det eksotiske i rejser, og derfor appellerede denne fortælling virkelig til mig. Han rejser steder, som kun ganske få mennesker når at se, fordi de ligger så fjernt og øde. Det er netop det, der giver dem det skær af eksotisme, og heldigvis er masseturismen endnu ikke sat ind de steder.
Menneskene i Papua Ny Guinea er utroligt fascinerende, og igen bryder han det traditionelle rejsemønster og går på opdagelse i personerne og med dem. Det betyder mindre komfort men langt større oplevelser, og man føler til tider, at man er med på rejsen.
Efter de mange øer rejser han videre til Peru, og der er en del meget interessante historier om Thor Heyerdahls arbejde i landet - også lidt om, hvordan Paul Theroux kritiserer Heyerdahls teori om en kulturel sammenhæng mellem den peruvianske kultur og de figurer og mønstre, man finder i Polynesien. Det er jo ekstra interessant efter at have læst så mange af Theroux's bøger - som jeg bestemt ikke vil skamrose; men det er uddybende at se Carsten Jensens vurdering af rejsebøgerne ligeledes, da det jo er en genre helt for sig selv.
Der var en del flere småfejl i denne udgave - trykfejl, stavefejl og i starten af bogen er to kort byttet om; det er lidt forstyrrende for læsningen, og det undrer mig, at der i et genoptryk kan være så mange skønhedsfejl?
Men alt i alt en helt utrolig dejlig bog; det har virkelig taget mig mange år at nå frem til dem; til gengæld er de blevet nydt langsomt - denne på en lille bitte rejse for mig. Men der er mange facetter at tage fat i, og det er absolut material til genlæsning med den gode blanding af filosofisk undren over livet og håndgribelige historier fra rejseverdenen. Man kan også sagtens forestille sig, at der er indhentet en del baggrundsmateriale til en del af Vi, de druknede.
4 comments:
Åh, jag blev så glad att läsa dina tankar om den här underbara boken. En gång för ganska många år sedan nu hittade jag den i en bokhandel i Köpenhamn och den är en läsupplevelse som kommer att sitta fast inom mig för hela livet. Carsten Jensen kan verkligen berätta.
Ingrid,
Tak! den er virkelig vidunderlig - jeg ved heller ikke, hvorfor der skulle gå så mange år? Jeg så den for nogle år siden et sted, men så havde de kun første bind - og det afholdt mig.
Nu har jeg dem stående, og de skal helt sikkert læses igen en dag.
Jeg læste del 2 før del-1 og det har jeg egentlig ikke fortrudt. Jeg husker især bonden på landet, som er klar over at en "ny tid vil tromle hen over deres livsform" eller hvordan han nu udtrykker det. Han er en brillant forfatter med hang til det næsten-realistiske på en måde, så man somme tider kommer lidt i tvivl om hvor meget han "lægger til" :) Men det er under alle omstændigheder ikke urimeligt at han lægger lidt til.
:-)
Donald,
Det var måske ikke en tosset idé at begynde med 2'eren - jeg synes, at det var den mest poetiske af dem.
Som i alle rejsebøger er der nok pyntet lidt - det er både Kapuscinski og Theroux jo beskyldt for; men for mig er det også en genre et sted mellem fiktion og virkelighed, så der er plads til lidt kunstnerisk frihed.
Dog formulerer Carsten Jensen sig fantastisk, som i det eksempel du nævner. Der var mange perler i de bøger og han mødte bestemt mange interessante mennesker.
Post a Comment