Roots - Alex Haley

• Engelsk
• 27. maj - 7. juni
• 729 sider
• Dansk titel: Rødder

Jeg havde i gemmerne en meget gammel udgave af Roots, som jeg kan se er købt for 15 kroner på et loppemarked sandsynligvis for mange år siden. Men den var aldrig blevet læst, og TV-serien baseret på romanen har jeg heller aldrig set... det er jeg lige lidt for ung til. Efter rejsen til Gambia for et par uger siden, og besøget til den landsby, som Haley påstår at stamme fra, mente jeg dog, at tiden var inde. Det blev en meget lang og sej læsning med uendelige irritationsmomenter fra såvel bog som fra den research, jeg undervejs fandt på nettet.

Bogen starter for det første med præsentationen af landsbyen, som hedder Juffureh, beliggende fire dagrsrejser op fra floden Gambias udmunding i Atlanterhavet - en rejse som vi i en båd foretog på to timer, og skulle være 27 km. Selv i 1750 kan det næppe have taget så lang tid! Senere følger en beskrivelse af den efterhånden legendariske Kunta Kintes bedstefar, som var kommet dertil fra Mauritanien med sin beholdning af bøger. Igen for mig et historisk ukorrekt billede - bøger hos fattige afrikanere i begyndelsen af det 18. århundrede??? Jeg blev mere og mere kritisk indstillet, men fortsatte min læsning.

Historien er uden tvivl god set som en ren fiktiv historie - på trods af disse små fejl. Den er uden tvivl også et muligt scenarie for de mange slaver, som blevet fanget og sendt over havet til en ussel eksistens som slaver. Problemet opstår jo mest i kraft af Haleys påstand om, at dette er hans familie.

Det er officielt bekræftet, at Haley stjal en stor del af romanen fra en anden forfatters roman - Harald Courlander udgav sin roman The African allerede i 1967, og lange passager fra hans roman er direkte kopieret ind i Haleys. Til sit forsvar sagde Haley, at dette kom fra hans researchere, der havde leveret disse passager - men som forfatter står han jo endeligt inde for indholdet. Den pudsige historie bliver det blot yderligere eftersom hans ghost writer (på fransk kaldet en nègre) viste sig at være en hvid mand! Ironien driver nærmest...

Haley havde tilsyneladende hele sit liv hørt familiens historie genfortalt fra de ældre medlemmer, indtil han en dag besluttede sig for at genfinde sine rødder. Han havde hørt om den unge dreng Kunta Kinte, som efter en nattevagt over landsbyen havde besluttet sig for at gå dybere ind i skoven for at fælde træ til at lave sig en tromme - og her blev overrumplet af de hvide og sendt til Amerika.

Haley anede end ikke fra hvilken del af Afrika de få ord han kendte, kunne stamme fra. Men han fandt frem til Gambia, og som ved et mirakel, da han ankom - pudsigt nok til samme hotel jeg boede på så mange år senere - fandt han hurtigt personer, der kunne angive ham den præcise landsby uden problemer efter mere end tohundrede år.

Ankommet til landsbyen møder han en gammel griot - de gamle vise mænd, hvis opgave det er at erindre og genfortælle generationers historie. Da denne griot fortæller Kinte-familiens historie fortæller han samtidig historien om trommen og træet. Men det kunne ingen i landsbyen vide, da Kinte jo aldrig vendte tilbage fra den udflugt - og mange mener, at han havde fået informationerne inden, og passende bryggede en historie sammen, der ville røre Haley sentimentalt og give ham det belæg for sin historie, som romanen blev bygget på.

Han begynder at undersøge, hvilket slaveskib det kunne have været - ifølge grioten var det året, hvor "Kongens soldater kom", og Haley starter sine undersøgelser direkte i årtiet omkring 1760. Men hvorfor lige der - når han ingen anelse havde om tidspunktet ud fra griotens fortællinger, som udelukkende var baseret på hændelser uden årstal? Konstrueret så det igen passede med hans roman?

Der er mange informationer på nettet om fejlene i Haleys historie - en af de mere interessante og komplette er denne artikel. Men når man så selv har været i landsbyen, bliver det endnu mere grotesk. De lokale har opbygget en større forretning omkring hele historien, og lever af de turister, der nu kommer for at se deres rødder. En stor del af dem er afro-americans, der med tårer i øjnene kigger på en gammel dame, som præsenteres som nedstammende fra Kunta Kinte - principielt kan de tage hvem som helst og gør det måske også? Ydermere er landsbyen på UNESCO's liste af verdensarv, og alt det grundende i bedrag.

Det ærgrer mig måske mest, at jeg ikke kendte til hele denne side af historien inden mit besøg - så havde jeg virkelig haft nogle spørgsmål til de lokale guider, der presser penge ud af turister for at bøde for vores kriminelle handlinger for nogle hundrede år siden.