- Engelsk
- 24.-27. juni
- 502 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
- WWW
Der er muligvis en lille trend med cirkusromaner - som mange andre ting, er der jo også modebølger indenfor litteraturen. Sara Gruens roman om cirkuselefanten blev en stor succes, og ligeledes en meget smuk film. Denne roman er tilsyneladende også solgt og er planlagt i en filmudgave, hvilket unægteligt bliver enten meget vellykket eller umuligt at gøre.
Jeg købte den fordi jeg faldt for forsiden, for cirkustemaet og uden at have læst anmeldelser. Efterfølgende har jeg læst et par anmeldelser, og lejrene er som regel delt i to - to ekstremer, som enten hader eller elsker den. Mystisk nok så jeg en del sammenligninger med Harry Potter, som jeg dog aldrig selv har læst - men efter at have læst bogen og med det lidt, jeg kender til Potter-universet, må jeg konkludere, at jeg ikke forstår sammenligningen.
Morgensterns roman om Cirque des rêves (drømmenes cirkus) er nemlig noget ud over det sædvanlige. Man skal være indstillet på en helt speciel rytme og hastighed i fortællingen - og ellers vænner man sig hurtigt til den. For mig var det noget af en omvæltning ovenpå de hæsblæsende eventyr omn Bourbon Kid, hvor der næppe var en sætning uden, at nogen blev dræbt.
Allerede ved de første ord blev jeg grebet af den særlige stemning, og forventningen om at blive draget ind i en helt speciel verden:
Historien skifter mellem steder og tider, startende i slutningen af det 19. århundrede og med indskudte historier fra 1902 især, hvor man møder den amerikanske dreng Bailey. Han er ikke en del af cirkus, men bliver fanget i drømmenes arme første gang han oplever den. Cirkus er i sort og hvidt - opdelt i en masse små telte, hver med et helt specielt formål og fuld af farver og magi indeni.
"The circus arrives without warning. No announcements precede it. It is simply there, when yesterday it was not. Within the black-and-white striped canvas tents is an utterly unique experience full of breathtaking amazements. It is called Le Cirque des Rêves, and it is only open at night."
Det viser sig, at det er en slags eksperiment - en duel mellem to særprægede herrer, som er uden alder og uden skygge. De har igennem årtier - muligvis århundreder - udkæmpet deres trang for det overnaturlige ved at oplære elever og sætte dem op mod hinanden. Reglen er dog, at de to modstandere ikke kender hinanden og den sejrende er den, der overlever.
I dette tilfælde er det Marco, som er en forældreløs dreng, oplært af den mystiske A. H. - og Celia, som er oplært af sin fader Prospero som illusionist. De to vokser op parallelt uden at mødes, indtil den excentriske Chandresh sammen med en række venner åbner det mystiske cirkus. Marco bliver Chandresh' assistent, mens Celia arbejder som artist - men i virkeligheden styrer hun alle trådene, og er blandt ansvarlig for at flytte cirkus rundt om natten i et mørkt tog forklædt som et godstog til kultransport. Ingen ved, hvor det dukker op næste gang - og Marco og Chandresh ved ikke i starten, hvem der bestemmer det hele. De opdager heller ikke med det samme, at alle involveret i cirkus på mystisk vis ikke ældes.
Hele fortællingen er så fantasifuld, magisk og drømmende, at man både kan og ikke kan forestille sig, at sådanne ting kan opfindes - og det er jo hele ideen. Det er opfyldelsen af alle barnedrømme - men også voksnes - af de mest eventyrlige oplevelser. Det er ikke elefanter og akrobater - men telte med flasker, der indeholder forskellige personers erindringer som dufte; eller et træ med lys på, som man kan bruge til at tænde sit eget lys med et ønske. Ganske enkelt magisk!
Der er også historien om Celia og Marco, der bliver forelskede men er konkurrenter - om deres stigende viden om magten, de har over sirkus og de personer, der er involverede. Denne historie skal ikke afsløres her! Nogle mener, at rytmen er for langsommelig, at der er for mange beskrivelser - personligt lod jeg mig virkelig opsluge af det fantastiske univers og kunne se og dufte cirkus for mig.
Muligvis kunne det blive en fantastisk film, hvis man formår at overføre den stemning - eller det kunne blive et gigantisk flop. Lidt som anmeldelserne - det er en bog, som ikke appellerer bredt - men sort-hvidt som cirkus!
No comments:
Post a Comment