Friday, May 21, 2010

Det ender godt - Johannes Møllehave


  • Danish
  • May 19-20
  • 246 pages
  • Titre français: Pas traduit

Det er næppe en overraskelse for 'hjemmeboende' danskere; men jeg bliver altid glædeligt overrasket over, at der kan findes helt utrolige bogkup i Netto. Sidste fredag, da der skulle fyldes lakridser op inden hjemrejsen, endte det faktisk med bøger. Denne fik jeg for 60 kr. - og det er i et absolut fint format og indbinding.

Jeg er ikke praktiserende troende på nogen som helst måde; men det tror jeg ikke, at man behøver at være for at værdsætte Møllehave. Jeg synes, at han er et imponerende menneske - og stort set uanset emnet havde jeg nok købt denne bog. Den foregår så som en samtalebog over døden - ikke just opløftende; men når det er med Møllehaves ord bliver alting pludselig mindre tungt.

Bogen er inddelt i forskellige emner, såsom Meningen med livet, Skyld, Sorg, Savn... for blot at nævne nogle. Møllehave trækker på egne erfaringer som præst, men i høj grad er det også hans egne meninger og tanker om døden - han fortæller om sine forældres og sin hustrus død, men også om sin egen kommende død. Det er på ingen måde melodramatisk eller tungt; muligvis fordi han selv er så troende, at han kan vende alting til noget positivt næsten. Han understøtter sine ord med bibelske citater og salmer, men absolut i lige så høj grad med litterære ord - han er meget glad for blandt andet Kierkegaard og Shakespeare!

Han er en fænomenal ordjonglør; når man læser hans sætninger kan man ikke alene høre hans karakteristiske stemme for sig, men også trykket på stavelserne, når han nedbryder og omformer ordene. Jeg sammenligner ham tit med Dronning Margrethe - jeg tror, at de har samme kærlighed til sproget og ord og det at lege med dem. Ikke mindst ord, som ikke længere bruges i det danske sprog, og Møllehave kommer med flere eksempler, som uden tvivl er naturlige i hans mund, men som jeg ikke kendte - som fx 'indoptage'. Det er jo et fantastisk ord, hvis man kan bruge det rigtigt. Men det kan han jo!

Hans leg med ord vikler sig også finurligt sammen med hans kristne tro, synes jeg. Han har jo brugt årtier og hele sin livsenergi på at forstå, hvorfor han tror og hvordan... ved at læse ikke alene Bibelen, men også meget anden litteratur. Man kan være enig med ham i hans tro eller ej; det mener jeg ikke er afgørende for om man vil kunne nyde denne bog. Jeg kan intellektuelt godt forstå hans analyser af det bibelske ord og hans tolkning af det til en mere nutidig brug; men emotionelt kan jeg ikke have den tro han har på en Gud. Men det afholder mig absolut ikke fra at finde det interessant at læse, hvordan han kan se en parallel mellem Hamlet, Blixen, Freud og Bibelen. Tværtimod er jeg fuld af beundring over mennesker, der kan rumme så meget og bruge det.
Det er heller ikke en sørgelig bog på trods af emnet. Vi har alle mistet og vi kommer alle til det igen. Jeg læste et par bøger efter min fars død om sorgbearbejdelse, men de var af mere psykologisk karakter eller decideret rettet mod kræftpatienter og efterladte. Møllehaves bog er faktisk mere en hyldest til livet imens vi lever det; en påmindelse om, at vi ikke skal bekymre os unødigt om døden hver dag, men alligevel anerkende, at den er en uundgåelig del af livet. Han har selv et utroligt fredfyldt afklaret forhold til sin egen død; og hans livsfilosofi er smittende i denne bog selvom man ikke er troende, synes jeg.


6 comments:

Madame said...

Jeg må straks i Netto og have fat i denne skønne bog - jeg har det med Møllehave lige som dig. Jeg er ikke troende, men jeg synes, han er enestående.
Selv om jeg ikke er troende i gængs fortand, har Møllehave viet mig til husbond, og jeg glemmer aldrig hans sko, der stak ud under præstekjolen under vielsen - de var møgbeskidte ;-)

Ha' en dejlig pinse, Nille!

Nille said...

Madame,

Jeg håber, at de har nogle tilbage og du finder den. Den er virkelig dejlig at læse og genlæse også.

Jeg ved, at I blev viet af ham - men historien om skoen er da sjov; og så undrer det mig egentlig ikke! Han har det dejlige uhøjtidelige over sig, som gør, at man bliver så fænget af hans personlighed.

Hav en dejlig solrig pinse!

Erik Vinzent Baron de la Croix Linow said...

Jeg har læst så meget, meget andet af Møllehave - avisartiler, salmer, bøger - så jeg uden at have læst bogen, men både hørt og læst en masse om den, næsten synes at jeg kender den alligevel.

En sætning han sagde engang, og som kan hensætte mig i en stille fryd med klukkende selvnydende latter, har bidt sig fast i mig, og er netop typisk, synes jeg, for hans herlige hang til finurligt sprog:

Man skal passe på, at man ikke bliver så samvittighedsfuld, så man bliver samfuttighedsvild!

Nille said...

Erik,

Jeg er temmelig overbevist om, at du vil synes om denne bog. Både på grund af hans ordlege men også i kraft af din mere teologiske tilgang til emnet.

Han er jo også temmelig glad for Storm P., som netop bruger den slags finurligheder du fremhæver i dit eksempel.

Så selvom du føler, at du kender den, vil jeg nu alligevel anbefale den.

Bettys blog said...

Den har jeg også læst med stor fornøjelse.Titlen, som han har fra sin mor, kan jeg særlig godt lide. Man kan ligeså godt øve sig i at tro, at det ender godt i stedet for at bekymre sig om det modsatte. Når nu vi i virkeligheden ikke har kontrol over alting.
Møllehave kan noget med ord, som er så uimodståeligt.
God pinse til dig.

Nille said...

Betty,

Det var en meget rørende og livsbekræftende bog på trods af emnet, synes jeg. Han er et fascinerende menneske og så umådeligt intelligent.

Han er nemlig meget dygtig med ord - det er en fryd at læse ham.

Rigtig dejlig pinse til dig også!