Monday, February 15, 2010

La lamentation du prépuce - Shalom Auslander


  • French
  • February 9-14
  • 306 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Originaltitel: Foreskin's Lament

Det første jeg tænkte, da jeg så bogen, var: 1/ Man kan ikke lave en titel, der hedder 'Forhudens beklagelse' uden at ville chokere bevidst.. og 2/ man kan ikke seriøst have sådan et navn; det må være et pseudonym! Det første var rigtigt - det andet ikke (desværre?)

En anden ting man skal overveje, hvis man som jeg læser i morgentrafikken, er medpassagerernes reaktioner på ens bog. Folk - mig selv inklusive - er nysgerrige og har det med at se efter, hvad andre læser. Hvis du læser denne bog, vil folk først kigge på titlen, så lynhurtigt dreje blikket op og ned af dig - og så tilbage til titlen for at tjekke om de har set rigtigt. Det affødte et par forargede blikke fra især tilslørede muslimske kvinder, og i lørdags fra én, som muligvis var jødisk. I så fald tog hun sporvognen på sabbat - og kan ikke være så ortodoks, at det kan chokere!

Men når du har haft alle de overvejelser, så er det bare at gå i gang og lade latteren brøle frit! For der er mange morsomme episoder i denne selvbiografi - som muligvis/muligvis ikke er pyntet på; men sådan er det jo med alle selvbiografier - ved man, hvor meget, der er fup og fakta?

Forfatteren fortæller om sin barndom og ungdom, hvor han voksede op i en yderst ortodoks jødisk familie - af den slags med slangekrøller og høje sorte hatte; hvor sabbatten holdes i hævd med samtlige forbud - og Shalom spiser hot-dogs, læser Playboy og ryger i smug... han opfører sig stort set som enhver anden amerikansk teenager i oprør. Men samtidig lever han - selv som voksen - i en permanent psykotisk tilstand af angst for hvilken guddommelig hævn, der vil overgå ham for alle hans synder.
Det er som sagt meget grov, barsk og sort humor - som nogle muligvis vil have svært ved at tåle; der er også til tider perioder, hvor der er lidt for mange gentagelser - men i det store og hele er det yderst underholdende. Men der er absolut også en tragisk undertone af, hvad fanatisk religiøsitet kan føre til - Auslander selv mister al forbindelse til sin familie, da han ikke følger de benhårde love, som religionen befaler. Selvom han forsøger at skrive sig ud af sin faktisk tragiske barndom, så er det en meget vred ung mand... men som kan få sine læsere til at grine med ham.
------------------------------------------------------------------------

En tombant sur cette couverture la première fois je me disais que c'était décidément une blague. D'une part le titre du livre mais tout autant le nom de l'auteur; on ne peut s'appeler comme ça - ça doit être un pseudo pour éviter de prendre la responsabilité d'un titre pareil. Mais non! C'est bel et bien un auteur juif qui a écrit ses mémoires d'enfance et jeunesse.

Donc si vous le lisez il faut aussi d'avance mésurer l'impact que cela aura dans le train ou le tram le matin. L'être humain est curieux; donc on a tendance à vouloir voir ce que les autres lisent. Si tu te trouves avec ce livre entre les mains, les gens regarderont d'abord le titre - ils feront un rapide tour de ta personne pour revenir sur le titre pour voir si ils ont bien vu.

Si il s'agit des femmes voilées vous risquerez en plus des regards pour vous condamner à quelque chose de pas terrible. J'ai eu la même sensation samedi avec une fille qui pourrait être juive, mais si elle se trouvait dans un tram samedi après-midi pendant le shabbat, elle n'était guère pas très orthodoxe!

Mais une fois toutes ces considérations passées on ne peut que rigoler des histoires de sa jeunesse. Eduquée dans la plus pure tradition orthodoxe - papillottes, chapeau de feutre etc. - Shalom va aussi au McDo, il lit Playboy en fume en cachette - en gros il a le comportement normal d'un ado américain. Seulement sa famille est très croyante et sa vie entière - même adulte - il ne pense qu'aux vengeances divines pour le punir de... vivre tout simplement?

Il y a des parties un peu moins drôles, des répétitions - mais il y a aussi malgré l'humour vraiment noir et ironique, un soupçon de tristesse. Car le livre nous montre aussi les conséquences d'une enfance rigide dans l'excès réligieux - Shalom finira par couper les liens avec sa famille. On sent que même adulte il y a beaucoup de haine; mais il essaie de l'évacuer en rigolant - et il réussit à faire rire ses lecteurs; mais il faut apprécier l'humour bizarre... je pense qu'il pourrait choquer certains!

2 comments:

Je m'appelle Erik Vinzent Arn Lawrence Linow said...

Jeg morer mig kosteligt over din humørfulde anmeldelse af forhudsbogen af 'fred udlænding' - nå det navn ville nok lyde endnu mer underligt.

Det er egtl. bemærkelsesværdigt, så mange jøder der har fået nobelprisen i litteratur:
Literature (13 prize winners, 12% of world total, 27% of US total), -læser jeg på denne side:
http://www.jinfo.org/Nobel_Prizes.html - der også fortæller, at 47 % af alle nobelpristagere i fysik er jøder, 31 i kemi, 53 i medicin eller psykologi osv.

Jeg tror jeg kommer til at tænke på det, fordi jeg også lige har afsluttet en biografi af en jøde: Elias Canetti, som anmeldes på min blog (der er dog ikke den samme type humør i den som din her behandlede).

En ide til dig til viderelæsning kunne evt. være den jødisk am. (desværre for et par år siden døde) Chaim Potok, hvis De udvalgte (eller The Chosen, du vil jo helst læse udenlandsk) er en læsning værd. (Der er også lavet en film over den.) - I bogen Mit navn er Asher Lev, behandler han problematikken jødeom/kristendom (en jødisk maler der begynder at male masser af Jesus-billeder). - Vores egen egen Herbert Pundik's erindringer (1), Det er ikke nok at overleve, er god, men jo ikke nogen roman. -

Selvfølgelig er alle selvbiografier til en vis grad "pyntede", enten med hensigt (det der skal skjules) eller fordi man har et redigeret/idealiseret billede af sig selv. En hel del er vel fortrængt eller glemt i en eller anden forstand. Man understøtter ikke sin vaklende personlighed ved at bibeholde det som personligt identitetsgods. - Nå nu roder jeg mig vist for langt ud.

Nille said...

Erik,

Ja, det oversatte navn gør det ikke bedre!

Det er ikke udelukkende et ønske om at ville læse på andre sprog.
For det første har jeg ingen problemer med at læse på fransk og engelsk. så jeg foretrækker originalversionerne hvis muligt.

Derudover er ikke oversatte bøger noget billigere - og da jeg køber en hel del hvert år er det vigtigt.
Endelig er jeg så sjældent i DK, at det er svært for mig at få fat bøger på dansk.

Tak for de andre tips! Jeg forsøger ikke at læse i en stime om de samme emner; det bliver for kompakt og det er rart at holde tingene lidt fra hinanden.

Det er en interessant statistik - jeg må en dag se, hvor mange af dem jeg reelt har læst.