Sunday, January 17, 2010

Belle de Jour - Joseph Kessel


  • French
  • January 15-16
  • 177 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat?
Joseph Kessel's roman fra 1928 vakte vild opstandelse, da den i sin tid udkom. I dag kan den næppe chokere, og jeg vil endda påstå, at den ikke længere har samme læseværdi som for så mange år siden. Ikke alle bøger overlever lige godt!
Historien starter med, at den 8-årige Séverine bliver voldtaget af en blikkenslager i familiens hjem - en kort indledning, som snarere antyder end beskriver hændelsen. Mange år senere er hun gift med den succesrige læge, Pierre, men deres forhold er udelukkende platonisk. Deres kærlighed er nærmest lidt barnlig og man kan undre sig over, at bogen på ingen måde antyder Pierre's utilfredshed med et sådant ægteskab.
En dag opdager Séverine, at der findes 'glædeshuse' - hendes nysgerrighed driver hende hen til Madame Anais, som har to piger arbejdende for sig. Séverine starter et dobbeltliv - om dagen som prostitueret og om aftenen som Pierre's rige og elegante kone. I dette dobbeltliv oplever hun endelig fysisk kærlighed, og udelukkende med de mere grove typer. Det kræver ikke den store lommefilosofi at regne ud, at der er en parallel til hendes barndoms oplevelse. Hun tager sig af de rå arbejdertyper, der besøger bordellet - og en dag møder hun Marcel; en gangstertype.
Med Marcel kommer tingene lidt længere - hun bliver meget afhængig af ham; og omvendt. Men en dag bliver hun genkendt af en af deres fælles bekendte fra livet 'udenfor'. Hun kan ikke fortælle Pierre om dette dobbeltliv og beder Marcel om at slå vennen ihjel, da denne skal mødes med Pierre for at afsløre det hele. Men der sker en fejl, og det er Pierre, som bliver ramt. Ironisk nok bliver han lammet fra navlen og nedefter, og Séverine indrømmer overfor ham, hvilket dobbeltliv hun har levet.
Som sagt synes jeg ikke, at den har overlevet særligt godt som så mange andre ældre romaner. Muligvis fordi indholdet udelukkende drejer sig om seksualiteten og dobbeltlivet; noget, som vi ikke længere stødes over. Dog er bogen filmatiseret i en meget smuk film fra 1967 med Catherine Deneuve, som skulle være værd at se.
-----------------------------------------------------------------------------
Je n'ai jamais vu le film, et ne connaissais donc pas l'histoire. Mais j'avoue que je n'ai pas été totalement emballée - je trouve que justement ce livre datant de 1928 a beaucoup moins bien vieillis que d'autres de son époque. Peut-être que le sujet qui n'est plus tabou y est pour quelque chose - je le pense!
Il ne faut pas connaître beaucoup en matière de psychologie pour comprendre que le viol que Séverine a subi à l'âge de 8 ans l'a traumatisé. Elle en a parlé à personne - normal pour l'époque peut-être - et dans son mariage elle est incapable de remplir ce rôle. Son mari, Pierre, qui est médecin en plus, ne semble pas trouver ça anormal - et là déjà je trouve que l'histoire n'est pas très plausible. Ils vivent comme deux enfants d'un amour presque naif; et il ne fait rien pour changer la situation?
Puis elle découvre les maisons de plaisir et commence sa double vie - donc pas difficile non plus d'analyser son goût prononcé pour des hommes pas raffinés qu'elle laisse aux deux autres filles venant d'un milieu modeste. Elle cherche les hommes brutes; les ouvriers avec leurs grosses mains sales qui ressemblent forcément au plombier du viol de son enfance. Là aussi elle ne cherche pas à se l'expliquer; alors qu'elle ne parait pas être une femme stupide. Donc je trouve que certaines choses ne sont pas crédibles et manquent de profondeur.
Peut-être Kessel a-t-il écrit le livre pour choquer? Ce qui a dû lui réussir à l'époque - mais je pense que c'est un livre qui a mal vielli.

9 comments:

Søren said...

Hej Nille,

tjek da lige din award ud på min blog: http://sorensbogblog.blogspot.com/2010/01/olympisk-mester-i-bogblogging-nsten.html

:-)

Louise said...

Synes ellers det lyder som et rigtig spændende plot!

Nille said...

Louise,

Plottet kunne være interessant, men den kom bare ikke rigtigt i dybden med nogle af de spørgsmål, som jeg fandt oplagte.

Ikke alle af de gode gamle, er så gode må man erkende!

TorAa said...

Ikke helt at sammenligne, men det gir meg assosiasjoner til Georges Sand.
Besøkte hennes sted i Nohant (Indre) sist sommer og fikk et sterkt innblikk i hennes liv og kamp for kvinner, en kamp som er lite kjent, for ikke å si anerkjent.
Den kvinne skapte i realiteten en revolusjon.
Men hun er dessverre mest kjent som elskerinne til F Chopin.

Jeg tror det faktisk var det stikk motsatte.
Det an vi jo disputere om i Bruxelles eller i nærheten når klimaet slik sømmer seg?

Nille said...

TorAa,

Georges Sand's eftermæle er nok mest præget af hendes forhold til Chopin, ja! Men hun var jo en enestående figur og et meget spændende menneske.

Jeg synes, at hovedpersonen i denne var lidt for vag - muligvis fordi den er skrevet af en mand på den tid; han har ikke kunnet sætte sig nok ind i hendes tanker?

Men der kunne være mange interessante ting at diskutere :-) I skal være velkomne!

Donald said...

Det er hovedpersonen i "Belle du Jour", som du synes er lidt vag, ikke sandt? Ja, sådan er det også i filmatiseringen; her har Bunuel imidlertid antydet at ægtemanden er lidt frustreret over sin kone, men dog også betaget af hendes skønhed - det er så tydeligt at der er et arsenal af skønhedsexperter på den kvindelige hovedperson, de ville vel kunne få hvem som helst til at se meget forførende ud :)

Nille said...

Donald,

Jeg har ikke set filmen - men da den kom mange år efter romanen, kan jeg forestille mig, at den er tilpasset erotismen i 1970'erne (eller hvordan den kom)? Deneuve er absolut sensuel, men også en stærk kvinde, og således opfattede jeg slet ikke hovedpersonen i bogen desværre.

Som jeg skrev i anmeldelsen kan jeg sagtens forstå, at den chokerede for snart hundrede år siden - men ikke i dag.

Måske skulle jeg se filmen for at forsøge at forstå?

Donald said...

Jeg tør ikke ligefrem *anbefale* filmen, for jeg tror egentlig kun den er interessant hvis man _vil_ filmhistorie; på den anden side er Deneuve en stærk skuespillerinde, som gengiver denne fine dames underlige hungren efter voldsomheder på en *næsten* troværdig måde.

DR1 viste efter "Belle de Jour" en 1977-film af Bunuel, "Begærets ... et-eller-andet", som handler om en ældre mand og en stuepige, som ikke er stuepige, og det er lidt uklart om de dør sammen til sidst, men det gør de nok ... Den viste noget om kærlighedens ulogik, men var altså ikke troværdig, det var vel en fabel af en slags.

Nille said...

Donald,

Deneuve er en stor skuespillerinde, så måske skulle man se den en dag - om ikke andet så for hendes og Bunuel!

Den anden film lyder snarere som en skæbnesvanger profeti om DSK? :-)