Berlinerpoplerne - Anne B Ragde

• Dansk
• April 15-16
• 299 pages
• Titre français: La Terre des mensonges

Norske forfattere kan godt lide trilogier, tror jeg! Wassmo har gjort det gentagne gange med både Tora og Dina-trilogierne, hvoraf især Tora-trilogien har visse paralleller til Ragde's trilogi.

Ragde's første del af trilogien er ikke noget med store armbevægelser og ordfyrværkeri - det er vel snarere det stille vand; men man fænges alligevel fra første sætning i det lidt stillestående univers hun drager læseren med ind i. Der er ikke utrolig meget dialog - der er personbeskrivelser og iagttagelser, som gør, at man kommer helt ind i de personer på trods af deres store forskellighed. Det er absolut bogens force.

Tor er en midaldrende bonde, som bor hjemme på gården med mor og far; han lever for sine grise - og nægter at se tingenes tilstand i øjnene. Gården er faldefærdig, beskidt - uhumsk faktisk! Men han er fastlåst i en tid, hvor moderen var yngre og raskere; og han slås nemt ud af kurs, hvis hverdagen ikke følger sin slagne gang. Som da moderen får et slagtilfælde og må på hospitalet. Han er nødt til at kontakte de to brødre - selvom han tror, at det er forbigående.

Den ene bror, Margido, er bedemand i byen; men har ikke haft kontakt til familien i 7 år. Han er alene og kæmper med sin svigende tro på de ord, han dagligt forsøger at trøste de sørgende med. Han er pragmatisk - også i forholdet til moderens sygdom; men han flygter også fra en virkelighed, hvoraf han kender flere ting end de andre.

Den sidste bror, Erlend, er meget yngre - en flamboyant personlighed, bøsse, som bor i København med kæresten Krumme. Hans liv er i skarp kontrast til den asketiske afholdende måde familien derhjemme lever på; og han har ikke set sig tilbage en gang i de tyve år, siden han forlod Trondhjem.

Endelig er der Tor's datter, Torunn, som er frugten af et uheld og som han ikke har et reelt forhold til. Nu mødes hele denne aparte skare af personligheder omkring sygesengen og senere hjemme på gården til jul. Tingene sker i det meget små - det er bittesmå nuancer, der skriver historien; som beskrivelsen af det gamle køkken; Tor, der sidder med sine grise og sin livsangst; Erlend, der tror, at Krumme kun kan elske ham, når livet er glamourøst...

Der er en gemt familiehemmelighed, som først kommer frem med moderens død; men det er ikke historiens højdepunkt - og forsøger heller ikke at være det. Det er den stille men intense måde deres liv skildres på, og den erkendelse af, at de nu bliver nødt til endelig at forholde sig til hinanden.

Det er for mig essensen af nordisk skrivning; det er miljøer, som stadig findes ude på landet... hvor man undviger; man snakker rundt om tingene og overlever uden at leve. Samtidig er der absolut også morsomme beskrivelser - som især i portrættet af Erlend. Alle personer træder virkelig flot frem og jeg glæder mig til næste bind!

----------------------------------------------------------------------

Cette trilogie n'est pas encore traduit en français; mais vu qu'il est déjà en anglais et allemand entre autres je pense que cela viendra. D'autant plus que des auteurs norvégiens comme Herbjørg Wassmo a connu un assez grand succès avec leurs trilogies de portraits féminins.

Dans ce premier tôme il s'agit surtout des hommes - mais tout tourne autour d'une femme. Une femme qui a geré la famille; qui l'a détruit aussi. C'est la force tranquille - de la campagne profonde au nord de la Norvège; un endroit où on ne parle pas des choses - on parle autour en évitant tout ce qui peut faire réagir, sentir, ressentir et comprendre. Car il pèse aussi une ambiance lourde dans cette famille, qui se retrouve tous ensemble pour la première fois depuis vingt ans.

Il y a le fils ainé qui habite toujours à la ferme avec les parents. Il vit avec ses cochons et réfuse de voir la verité en face; la ferme est en ruines, tout est vieux, sale et lugubre. Mais il n'a jamais vu que ça - ainsi que sa mère qu'il réfuse voir vieillir. Son petit monde s'écroule quand elle est soudain malade - une attaque cérébrale qui la conduit à l'hopitâl. Il doit faire venir ses frères.

L'autre frère habite dans la même ville, mais ils n'ont pas de contact. Il travaille dans les pompes funèbres mais se bat avec sa foi en déclin. Comment croire en la paix de l'âme quand il ne voit que des morts - des suicidés aussi... et il connait le secret familial comme le seul des trois frères.

Le benjamin est un homosexuel extravagant, qui cache les douleurs de sa jeunesse en vivant sa nouvelle vie pleinement à Copenhague. Il est riche, bling-bling - et extroverti... tout le contraire de ce milieu rural où l'homosexualité est un péché.

Ils se retrouvent tous autour de la mère mourante avec la fille cachée du fils ainé. Il n'y a pas beaucoup d'action ni de dialogue; tout se passe dans les portraits si merveilleusement décrit par l'auteure. Les petites scènes de vie avec les pensées de chacun qui nous montre des personnes entières avec leurs craintes, leurs blessures et leurs peurs. Ca rappelle effectivement Le festin de Babette dans l'atmosphère - même si c'est contemporain; mais ces endroits existent toujours si au nord où la vie est rude.

Le secret familial éclate - mais doucement aussi... il ne faut pas trop en parler même si maintenant c'est connu. C'est très nordique certes mais très convaincant aussi. Ca promet pour la suite du saga.