Saturday, January 4, 2014

Fatimas hånd - Ildefonso Falcones

























  • Fransk
  • 20. december - 4. januar
  • 1.086 sider
  • Fransk titel: Les révoltés de Cordoue

Den anden roman af den spanske forfatter, Ildefonso Falcones, skulle have været den sidste bog, jeg læste i 2013. Sådan blev det ikke!

Jeg skulle hjem til Danmark på juleferie, og mere end tusinde sider var vel ambitiøst med nevøer og niece omkring sig - samt diverse juleaktiviteter og endog et par arbejdsdage iblandt. Jeg kæmpede mig faktisk igennem de første trehundrede sider med en rytme på 30-40 sider om dagen, og det var mig ganskel enkelt umuligt at finde en reel glæde i denne første del af historien, som var overbefolket af muldyr, bjerge, mord og konflikter. Jeg var seriøst bange for, at det ville fortsætte således og jeg genfandt ikke umiddelbart den glæde, jeg havde, da jeg læste den fantastiske historie om katedralen i Barcelona.

Jeg havde besluttet mig til at give den en sidste chance den dag jeg fløj hjem. Der er alligevel altid en masse spildtid i lufthavn og fly, og mine nyindkøbte bøger fra Danmark lå i kufferten. Så skete der pludselig et lille mirakel - historien forlod de spanske bjerge og muldyrene, og pludselig havde jeg også mere tid til at fordybe mig i bogen - og så blev den pludselig bjergtagende på en helt anden måde!

Falcones anden roman er ligeledes historisk men foregår et par århundreder senere - fra 1568 til 1612. Hovedtemaet er konflikten mellem katolikker og muslimer, som er en grundlæggende del af den spanske historie - og ikke mindst årsag til de mange helt utrolige kunstværker man kan se i byer som Granada og Cordoba - den sydlige del af Spanien var i århundreder kontrolleret af muslimer under navnet al-Andalus. Men det ophørte i 1492, og siden indledtes et benhårdt styre af maurerne, som blev tvangsdøbt og konstant måtte bevise deres dyrkelse af den kristne tro. Noget, som selvfølgelig for mange kun var skuespil og indenfor hjemmets fire vægge hengav de sig til deres sande tro - islam.

Bogens hovedperson er den unge Hernando, som er frugten af et blandet forhold, da hans mauriske mor blev voldtaget af landsbyens katolske præst. Resultatet bliver den blåøjede atypiske dreng blandt en befolkning af mørklødede familier, og han får konstant smerten at føle. Især fra stedfaderen, som åbenlyst hader ham - men ser hans værdi, da det gælder at flygte efter det mislykkede oprør i Alpujarras i 1568-71.

Hernando lever et omtumlet liv - han bliver taget til fange som slave af nordafrikanske kaprere, der har en forkærlighed for unge smækre drenge; de mistager ham for kristen, og han må skjule sin muslimske baggrund. Senere er det lige omvendt - en konstant konflikt for Hernando, som splittes mellem de to religioner. Han går fra oprejsning til nederlag; han bliver gift med den smukke Fatima og mister hende og deres børn. Han arbejder for katolikkerne - men arbejde i skjul for den muslimske befolkning i Cordoba; men ikke alle forstår, at han i det skjulte forsøger at fremme islam og hjælpe maurerne til at genfinde deres værdighed og rettigheder.

Det er en meget lang og omtumlet historie om Hernandos liv - som uden tvivl kunne have været en reel historie for en maurer på den tid. Hans kamp for at tilfredsstille begge trosretninger og leve i fred og ro. Hans splittelse mellem de to kvinder, han gifter sig med - den ene muslim, den anden kristen.

Der er ligeledes en ret overvejende del af muslismk historie og symbolik, samt historier om katedralerne og slottene i Granada - det eminente Alhambra - og Cordoba, som jeg desværre endnu ikke har besøgt. Derfor vil jeg måske mene, at den kan forekomme lidt lang, hvis man ikke har en minimum af interesse i islamsk kunst og historie - men det var præcis der, hvor jeg begyndte at interessere mig for historien - i modsætning til alle krigsberetningerne.

Det et en temmelig sort plet på spansk historie - en form for endlösung i middelalderen, hvor den spanske inkvisition var på sit højeste. Men til deres ære må man dog fremhæve, at de ikke ødelagde alle disse smukke monumenter. Der er et gran af mysticisme i dne indflettede historie om Hernandos fabrikation af falske profetier og relikvier, som skal tjene til at bevise leddet mellem islam og kristendommen. Disse historier er baserede på reelle fakta; der var forsøg på at dokumentere forbindelsen mellem de to religioner i kraft af Jomfru Maria - på en tid, hvor mariologi var på sit højeste i den katolske kirke.

Så udover den første træge start blev jeg meget grebet af det historiske aspekt; og jeg ved bestemt, hvad der snart skal læses. Men først lige lidt på dansk!

2 comments:

Sidsel said...

Åh ja, den bog læste jeg i 2012, og kunne rigtig godt lide den. Det var meget spændende at læse om splittelsen mellem de to religioner. Efter endt læsning sad jeg med en god oplevelse, men synes stadig ikke den nåede på højde med 'Havets Katedral', som jeg var helt vild med.

Nille said...

Sidsel,

Helt enig - jeg var meget betaget af Havets Katedral; og denne er meget anderledes. Det er jo altid svært at skrive en stor roman efter sådan et hit - men da først jeg kom ind i den, var den god. Men ikke på højde med Havets Katedral, nej!