Canada - Richard Ford

 
 



• Engelsk
• 10.-18. december
• 515 sider
• Dansk titel: Canada

 

Jeg har vist sjældent været så lang tid om at læse sølle knap 500 sider; og der var virkelig øjeblikke, hvor jeg troede, at det ville være umuligt. Og alligevel er Fords store dannelsesroman udråbt til at være en af de senere års helt store mesterværker.

 

Den 15-årige Dell starter sin jeg-fortælling med at lægge hårdt ud; den indledende paragraf forklarer kort og kontant, hvorfor hans liv på en enkelt dag blev ændret, da hans forældre besluttede at røve en bank. Det er selvsagt lidt af en omvæltning i teenagerens og hans tvillingesøsters liv - og Dell forklarer med 50 års afstand, hvordan familien nåede til det voldsomme skillested i deres liv. Det hele foregår i et temmelig langsomt tempo, og måske var det det, der gjorde det svært for mig at holde godt fast. Hvis jeg kun læste 30-40 sider var der jo knap sket noget, og så følte jeg ikke, at det jeg kom godt ind i historien og personerne.

 

Samtidig må jeg indrømme, at jeg aldrig helt kom nok ind under huden på Dell til at kunne forestill mig ham. Han virkede som en lidt vag person, som lå under for søsteren. Som ikke gjorde oprør, da han vidste, at hele hans verden snart ville styrte sammen. Som accepterede at blive rykket rundt med, manipuleret og misbrugt. Selv som voksen virker det ikke som om, at han udvikler sig til en stærk karakter - muligvis fordi alle barndommens hændelser har ødelagt den mulighed.

 

Bogen er delt op i to vigtige dele - tiden omkring bankrøveriet i sommeren 1960 og tiden efter, indtil søsteren forsvinder og lader ham alene tilbage. Den anden del handler om de få måneder han tilbringer i en gudsforladt lille by i Canada i efteråret, hvor han er sendt hen for at undslippe ungdomsinstitutioner eller børnehjem i USA. Den periode af hans liv ender med, at han bliver vidne og medsammensvoren til et drab og igen bliver sat på en bus og sendt videre. Af andre - og uden selv at tage ansvar for sit liv. Måske er det hans apati i forhold til de utroligt voldsomme hændelser, der irriterer mig?

 

Selvfølgelig handler det meget om grænser. Der er den åbenlyse i bogens titel, hvor han flytter sig fysisk fra USA til Canada for at gemme sig. Der er grænserne, der overskrides af hans forældre og de konsekvenser det får for hans liv. Der er grænserne, han opdager hos den mystiske Arthur Remlinger i Canada - og den grænse, han selv er med til at overskride ved at være vidne til mordene på Remlingers fjender. Han må til stadighed forholde sig til disse ændringer, og han analyserer som aldrende, hvad det betød for ham som individ. Men igen med en vis fatalisme, som ikke overbeviser mig fuldstændigt.

 

Sproget er dog ganske underholdende og overraskende til tider. En af mine yndlingssætninger, er da, han fortæller om dagene lige inden bankrøveriet - og hvorfor moderen dog ikke strittede imod og sagde nej. Men som han siger:  "There was not access to common sense." Det er jo en fantastisk sætning - og set i det lys var det en god læseoplevelse. Blot ikke på højde med mine forventninger.