Contessina (La Saga des Médicis I) - Sarah Frydman

 

• Fransk
• 12.-15. april
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg ved, at jeg aldrig får læst på en city-trip; man er ude og besøge byen hele dagen - og om aftenen er man fyldt op af indtryk, og fysisk udmattet! Men jeg kan godt lide at have en bog eller flere med hjem som minde fra en by, og i Firenze er der jo rigeligt med historie at tage af. En trilogi jeg så i en del museumsbutikker var denne af Frydman, som jeg for nylig læste to bind om en jødisk families liv i det 19. og 20. århundrede. Jeg var begejstret - og hele trilogien kom med hjem som ferieminde. 

Det skulle desværre vise sig at være en noget anden kvalitet end den tidligere saga.

Firenze og Médici-familien er jo temmelig reelle; og absolut veldokumenterede. Det er selvfølgelig en forfatters ret at brodere lidt i historisk fiktion, men jeg forventer dog, at man overholder basale historiske fakta - såsom årstal. I dette første bind er vi i starten af det 15. århundrede, hvor familien begynder at gøre deres indflydelse i byen gældende i kraft af deres stigende rigdom. De er dog ikke adelige, og skiftet fra adelens magt til deres styre var ikke uden problemer.

Vi følger primært Cosimo og hans hustru Contessina, som var født adelig. I bogen sættes hun til at være født omkring år 1400, mens alle kilder angiver det til at være 1390 - altså samme alder som sin mand. Cosimos bror, Lorenzo, bliver gift med en anden ung adelig kvinde, som dog er forelsket i en ligeledes adelig, Rinaldo de Albizzi. De fremstilles som værende jævnaldrende - men Albizzi er ifølge samtlige kilder født i 1370 og altså årtier ældre end han fremstår i historien. Er det så troværdigt, at den unge kvinde sværmer for ham?

Endnu værre bliver det med Cosimo og Contessinas børn. Officielt havde de to børn - og han havde uægte børn - men i bogen har de fire børn (og et par sider længere fremme er det pludselig fem), og det ender med seks børn. Det forstår jeg slet ikke behovet for? Man kan brodere fiktive personer ind i en historie, men reelle personers liv er i mine øjne faktuelt som det var. Især når man taler om så veldokumenterede og kendte personligheder som denne familie. Jeg bliver virkelig irriteret over det historiske sjusk - jeg kendte nogle årstal og begyndte at undre mig. Så begynder jeg at dobbelttjekke alt for mange fakta, og så kan jeg se, at der ingen respekt er for at holde sig til historien - ikke den fiktive, men den virkelige historiske sandhed.

Der er for meget kærlighedsroman til min smag; der er for lidt om den historiske kontekst, selvom jeg genfandt nogle af de mange steder vi besøgte i sidste uge. Jeg startede på andet bind, og kunne allerede efter ganske få sider se, at de historiske fejl bare blev ved og ved. Jeg kan ikke acceptere, at man på den måde fordrejer fakta - folk er jo nu engang født når de er. Så med ærgrelse måtte jeg tage alle tre bind og smide dem ud. Spild af penge - men ikke mindst spild af min tid.