Around the World in 80 Trains - Monisha Rajesh

• Engelsk
• 1.-9. marts
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Schiphol lufthavn er for nogle et absolut mareridt; for denne forfatter er jeg slet ikke i tvivl om, at det ville være det - men ved udgangen til alle B-gates ligger den mest fantastiske lille boghandler. Der er ikke mange bøger; alligevel formår jeg hver eneste gang at købe flere styks. I denne omgang blev det til tre bøger, og en lidt atypisk bog for en lufthavn - da den promoverer den langsomme rejse med tog.

Forfatteren er af indisk oprindelse, men opvokset i England og har tidligere skrevet en bog om togrejser rundt Indien. Nu sætter hun sig for at tage verden rundt sammen med sin kæreste - og selvfølgelig skal det være præcis 80 togrejser for at drage en parallel til Jules Vernes bog.

Der er indledningsvis et kort, der viser rejserne - men det er desværre så uendeligt småt, at man intet kan se. Alexandre Poussin lavede dejlige klare oversigter til hvert kapitel i sine bøger om vandreturen fra syd til nord i Afrika - det kunne man snildt have gjort. Jeg bliver virkelig lavpraktisk med sådan nogle rejsebøger - jeg vil have tekniske og praktiske detaljer! Det savnede jeg virkelig her.

Turen går lidt på kryds og tværs; de kommer igennem Rusland, Kina, Mongoliet, Kina (igen), Vietnam, Thailand, Malaysia, Singapore og Japan. Derfra må de i sagens natur flyve til Canada, hvor de fortsætter til New York, sydpå og tværs over USA og op igen til Seattle. Derfra flyver de igen - til Nordkorea, retur til Kina, Tibet (hvis man altså forudsætter, at det ikke er Kina!), Kina (igen-igen-igen), Kazakhstan, Rusland, Polen, Tyskland, Italien - og endelig den sidste tur hjem med den berømte Orientekspres fra Venedig.

Det er en tur på syv måneder; og mange strabadser både fysisk og psykisk. For det første er togene jo af temmelig varierende kvalitet; det er også sin sag at være så intenst sammen med kun et par stykker tøj, og manglende daglig komfort.

Undervejs møder de mennesker af alle slags - og det er netop det, der tiltrækker Rajesh ved togrejserne. De besøger ikke nødvendigvis mange seværdigheder - og slet ikke de største - men rejser hurtigt videre, da de til tider er afhængige af forbindelser. Deres rejse foregår primært i togene og langt mindre udenfor i de byer, de stopper i.

Et interessant indslag var dog turen til Nordkorea, som er en rundrejse i tog, hvor de konstant er guidede af statsligt ansatte, som jo er totalt hjernevaskede - men som også er en fantastisk indsigt i det lukkede land. Det lykkes dem dog ikke - sikkert forventeligt - at komme helt ind under huden på dem. Det formår de langt bedre i Kazakhstan, som pludselig virker som et fantastisk spændende land at besøge - hvis der ikke lige var det problem med den ekstreme kulde, som nok ikke er noget for mig!

Jeg var lige dele nysgerrig og irriteret; det var virkelig også en langsommelig rejse for mig at komme igennem den. Der manglede nogle praktiske detaljer, og så svingede kvaliteten i dialog og beskrivelser gevaldigt undervejs. 

Men nu har jeg i længere tid overvejet bare en lille togrejse i Europa; jeg er sikker på, at det er en af fremtidens rejsemål - og der er noget charmerende ved at kunne læne sig tilbage og kigge ud. I modsætning til at stå i lange køer i Security osv. - nu fik jeg faktisk blod på tanden igen.