Four queens - Nancy Goldstone

• Engelsk
• 1.-5. november
• 429 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg var jo ret begejstret for Goldstones biografi af Catherine de Medicis og hendes datter; og især det faktum, at den historisk var nøjagtig og veldokumenteret. Så jeg fandt endnu en af de historiske biografier, som jeg jo er meget begejstret for, og som desværre ikke findes i hobetal.

Denne gang er vi langt tilbage - i begyndelsen af det 13. århundrede, hvor en lille grevefamilie i Provence bliver forældre til fire døtre, der kommer til at spille en central rolle i europæisk historie.

Det var ikke meningen, at de fire piger - Marguerite, Eleanor, Sanchia og Beatrice - skulle have så prominente pladser i historien. Deres fars magt var begrænset og underlagt såvelden franske krone, som den tysk-romerske kejser. Men i Frankrig sad der en dronning Blanche af Castille, som regerede landet på vegne af sin unge søn, Ludvig IX, og hun ledte efter en passende alliance. En der kunne styrke Frankrig mod England, kejserriget og paven; men sandelig også en der ville lade hende bibeholde indflydelse og ikke mindst en svigerdatter, der var medgørlig. Det blev Marguerite - og hendes mand blev den navnkundige Ludvig IX, som satte en stor del af landets formue over spil ved sine korstogter til det Hellige Land - men også blev kanoniseret efter sin død. En stærk troende konge, som byggede Sainte Chapelle i Paris, som er et af verdens absolut store kunstværker rent arkitektonisk.

Nu var verdens øjne rettet mod familien, og det blev ikke svært at afsætte Eleanor til den engelske konge. Kongen var ikke specielt dygtig som leder og feltherre; men Eleanor ville sandelig ikke stå i skyggen af sin mægtige søster, og pressede konstant sin husbond frem. Det havde dogden positive effekt, at Frankrig og England faktisk var i fred med hinanden i størstedelen af det århundrede - hvilket ikke skete senere før verdenskrigene indtraf!

De to familier mødtes ofte, og søstrene arbejdede ivrigt i kulisserne for at styrke politikken.

Der var nogle år ned til de to yngre søstre, men Sanchia blev gift med en af den engelske konges brødre efter denne var blevet enkemand. Det var knapt så vellykket på det amorøse plan, men det gjorde det muligt for de to ældre søstre at holde styr på familien og magten.

Dne yngste, Beatrice, havde af sin far fået testamenteret grevedømmet Provence - i mangel af sønner og fordi alle hendes søstre var blevet så fornemt gift. Men Provence var attraktivt! Der var adgang til havet; der var rige ressourcer ikke mindst i form af salt, som var datidens guld.

Søstrene havde åbenbart ikke nok i deres kongetitler, og livet igennem forsøgte de at fravriste Beatrice hendes land og godser. Hun var blevet gift med en af den franske konges yngre brødre -samme strategi som for Sanchia i England; men viste sig at være lidt mere oprørsk eller intelligent og sammen med sin mand kæmpede de for Provence, men formåede også at blive valgt til kongepar af Sicilien. Det blev dog en kort fornøjelse at kunne måle sig med søstrene, for Beatrice døde kun 37 år gammel.

Historien fortælles kronologisk med skiftende fokus på en af de fire søstre; men uanset hvad, var deres liv og skæbner tæt forbundet selvom deres personlige forhold ikke altid var det.

Det er ganske godt fortalt; men denne gang var der altså en del blamerende fejl. Så meget desto mere irriterende, da fx datoer i teksten ikke stemmer overens med årstal i slægtstavlerne. Det er altså ikke udelukkende en fejl i forhold til kildeangivelse, men manglende konsekvens fra forfatterens side. Derfor tager det lang tid - jeg skal altid dobbelttjekke fakta alle mulige steder.

Men det var en spændende fortælling, hvor kvindernes plads er langt mere i fokus - de var jo slet ikke så uduelige, som man gjorde dem til. Eller faktisk så havde middelalderens kvinder langt mere magt end deres navnesøstre et par århundreder senere, hvor det virkelig kun handlede om pyntesyge og børneavl.