- Fransk
- 4. juni
- 164 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Det har selvfølgelig været fristende for fransk kultur at benytte 100-året for 1. verdenskrig til at lancere emnet i forskellige sammenhænge. Således var deres sang til det seneste Melodi Grand Prix en hyldest til de døde fra 1914-18 med en påmindelse om, at vi ikke måtte glemme den krig. Desværre for Frankrig sang de jo på fransk, og endte på en ydmygende tredjesidste plads - hvilket siden har været stærkt debatteret i franske medier; som til dels synes, at vi andre ikke forstår noget som helst! Det er nok en lidt typisk fransk forsvarsposition - men det er også et faktum, at den krig stadig fylder meget i Frankrig og Belgien (og vel også England), men en del mindre i andre lande.
Men Rufin - en af mine store litterære helte - har selvfølgelig også brugt temaet, og det er der kommet en smuk lille intrigant historie ud af.
Det er 1919, og krigen er forbi. Nu skal alle de løse ender lukkes, så man kan komme videre - demobilisere tropperne og vende tilbage til det civile liv. Men i et fængsel i en lille landsby sidder en krigsfange, som stadig skal dømmes. Egentlig ville man nok gerne lade ham slippe med en mild straf - hvis han blot vil indrømme sin fejl; men han holder fast på, at det han gjorde, det gjorde han i god tro - og ville til enhver tid gøre det igen.
Udenfor sidder hans hund og venter trofast på ham. Hunden gør ... nærmest i takt med fangens humør. Og hertil sendes en krigsdommer, som skal forhøre fangen og afslutte sagen inden han selv endelig kan vende hjem til familie og hjem i Paris. Men fangen er som sagt ikke til at overbevise om sin fejl. En gerning, som læseren først opdager på bogens sidste sider - og som faktisk er ganske morsom og finurlig.
Men dramaet kører omkring fangen og dommeren; og en ung kvinde, som bor alene på en gård uden for landsbyen med sin lille søn. En dreng, som fangen er far til - men nu er de alle forskansede bag deres holdninger skabt på forkerte opfattelser. Det er vel en historie om principper og stolthed, som man nødvendigvis må have dem efter en krig, hvor alt, hvad man troede på er vendt op og ned. Så vender man tilbage til en normal tilværelse - eller man vil i hvert fald, at den skal være det. Men der er jo også sket ting derhjemme ... og verden er en helt anden end inden.
Det er en overraskende bog med en smuk krølle på historien; og hunden spiller selvfølgelig en central rolle!
Rufins krigsbog er dermed i den mere optimistiske genre i sammenligning med andre. Han konkluderer, at der skal tilgives for at komme videre - ikke kun nationer imellem; men også i de helt små historier, som binder mennesker sammen før og efter en krig.
4 comments:
Hvor bliver man nysgerrig, når du skriver at han gjorde "det" i god tro! :)
Men ellers får referatet mig til at undres, jeg ved det er rigtigt at den krig fylder mere i andre lande - det er virkelig en skam at vi først nu får dokumentarer, som viser udstrækningen til Mellemøsten - og vistnok videre østpå - af Den Første Verdenskrig. Jeg ved godt at jeg er lidt mere interesseret i hvordan sådan en krig - og den efterfølgende - kunne gå igang uden at nogen for alvor prøvede at skabe fred før det var sent, meget sent, og millioner af unge mænd og kvinder var dræbt.
Men selv om jeg ikke kan gætte "krøllen" så nyder jeg referat og pointen, budskabet om at tilgive for at komme videre.
(Endnu en gang tak fordi du skriver!
Doanld,
Ja, jeg afslører jo sjældent hele plottet - det er jo synd, hvis nogen vil læse den; selvom mange af de franske bøger, jeg læser, jo ikke er oversat.
Men krøllen var, at det var hunden, som havde reddet dem under en særlig kamp i skyttegravene. Og fangen mente desuden, at soldaterne selv blev behandlet som hunde af staten, landet, regeringen.... overmagten!
Så da han ved en 14. juli-parade skal have overrakt et kors som belønning for heltemodig indsats, så tager han det af sin hals, og hænger det fine kors med det røde bånd om hundens hals - som på forsidebilledet. I følge ham er de ligeværdige - men selvfølgelig er det en provokation. Men han vil ikke give sig og er parat til at gå i døden for den lille handling. Det kommer han dog ikke :-)
Åh ja! Det er sødt. :) Tak!
Nej selvfølgelig skal man normalt ikke afsløre slutninger, men tak for denneher! :) Og jeg kan godt gætte at der er flere "sløjfer" med moderen og drengen og ret og pligt, fejl og misforståelser.
Donald,
Ja, det var en fin krølle på historien og der er som sagt mere i det med historien om moder og barn. Men det var en rigtig dejlig historie med et element af overraskelse.
Post a Comment