Den utrolige historie om fakiren, der sad fast i et IKEA-skab - Romain Puértolas

• Fransk
• 2.-3. juni
• 307 sider
• Originaltitel: L'extraordinaire voyage du fakir qui était resté coincé dans une armoire IKEA

Der er en vis genre i fransk litteratur, som vel nærmest er slapstick-komedie på skrift; Gilles Legardinier har gjort det til sit levebrød uden den store succes for mig i hvert fald. David Safier har gjort det med yderst svingende kvalitet som resultat, og på vores breddegradder er genren (og fidusen med de lange vanvittige titler) afprøvet af Jonas Jonasson.

Puértolas hører mere hjemme i den sidste kategori - sammen med Jonasson; og ikke udelukkende på grund af den lange finurlige titel. Selvom det ved første blik ligner endnu en morsom komedie, så er der et budskab bag det hele - i dette tilfælde det højaktuelle budskab om de mange flygtninge, der vil ind i Europa og forsøger sig med alle mulige (og umulige) transportmidler.

Men hovedpersonen Ajatashatru er ikke af den slags; han er blot en fupmagerfakir fra Indien, hvis sidste nummer gik ud på at fralokke familie og venner penge til at flyve til Paris for at købe en fakirseng i den nærmeste IKEA. Her starter han med at blive snydt af en parisisk taxachauffør - som er sigøjner - for selv at snyde ham for turen; det skaber ham en fjende.

I IKEA møder han dog den lidt patetiske Marie, som vist nok mest er i IKEA for at forsøge at støve unge mænd op til et tilfældigt eventyr; og han kan ikke helt få hende forklaret sin situation. Da planen er at tage skabet med sig næste morgen, og fluks flyve hjem til Rajastan, så overnatter han i varehuset. Indtil han overraskes af vagter, og gemmer sig i et skab. Skabet flyttes dog til en lastbil - og inden længe befinder han sig på vej mod England i en lastbil, som ligeledes er fyldt med illegale afrikanske flygtninge.

Ajatashatru bliver en illegal indvandrer mod sin vilje; ingen tror på hans historie og slet ikke de andre illegale. Han når at opleve en del lande og med særprægede transportmidler - alt dette blot for at illustrere for læseren, at opfindsomheden er stor, når det gælder at opfylde sine drømme.

Der er en passende dosis humor; en del, som for mig er så indforstået fransk, et det må have været et mareridt at oversætte til dansk (eller noget andet sprog) - og så er der jo moralen! Den lille fupfakir, der ender med at forstå, at det er godt at være ærlig. At det nytter sig at hjælpe andre. Og en happy end!

Det er måske lidt en floskel med den slags romaner; og det er jo ikke en, der vil gå over i verdenslitteraturen. Til gengæld er den sikkert på mange strande om sommeren - og så er det vel ikke så værst, at der er proppet et lille skjult smukt budskab ind i bogen?

Men som med andre forfattere af denne genre skal man passe på, at man ikke hænger fast i denne stil; det bliver hurtigt fatalt.