Saturday, November 16, 2013

The Last Seven Months of Anne Frank - Willy Lindwer
























  • Engelsk
  • 15.-16. november 
  • 243 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Sidste weekend var jeg i Amsterdam, og et af de mange museumsbesøg var til Anne Franks hus. Jeg har selvfølgelig hendes dagbog, selvom det er rigtigt mange år siden, at jeg læste den. Så i stedet købte jeg tre andre bøger - det var bestemt et sted, der skulle minder med hjem fra.

Der er lavet flere dokumentarfilm om Anne Frank, hendes familie og alt, der overgik dem. En af dem er den hollandske forfatter Willy Lindwer, selv af jødisk afstamning, som lavede en dokumentarfilm om de kvinder, Anne mødte på sin rejse til Auschwitz eller fra de tidlige barneår i Amsterdam inden de gik i skjul. Han har skrevet en bog med minderne fra seks af disse kvinder, da de alle selvfølgelig var godt oppe i alderen mere end 40 år efter krigens slutning.

De kendte Anne i mere eller mindre personlig grad. En kendte hende særdeles godt fra tiden før krigen, mens andre mødte hende i enten Auschwitz eller Bergen-Belsen, hvor hun døde blot et par uger inden freden kom.

Men det er lige så meget deres personlige historie om, hvordan tingene foregik i lejrene. Primo Levi har beskrevet dem så grufuldt - men tilstandene var helt anderledes i mændenes lejr end i kvindernes. Der var måske mindre råhed hos kvinderne; men der var til gengæld kvinder, der var sammen med deres små børn - som måtte skilles fra dem eller se dem dø af tyfus, som især i Bergen-Belsen var den største dødsfaktor, da der ikke var gaskamre.

Kvinder oplever uden tvivl også tingene på en anden måde, og håndterer stresssituationerne anderledes. Begge sider var jo lige grusomme, men vinklen og anskuelsen er anderledes.

Ikke alle de jøder, der endte i lejrene var jo ortodokse - ikke mere end du og jeg er troende. Den religiøse tro og deres religion får derfor en betydning for dem. Enten opgiver de eller holder fast i højtiderne. Andre igen begynder pludselig at vende sig mere mod religionen - eller også bliver de bitre og tvivlende på, om der reelt kan være en Gud, der kan acceptere, hvad de ser ske inden for lejrens mure.

Den fortæller også om frigivelsen; om de mange måneder, de blot vandrede på tværs af Europa for at komme hjem til Holland uden at nogle tog sig af dem. Det er på mange måder afslutningen på Annes dagbog, som hun efterlod i Amsterdam, da de blev stukket og anholdt. Det er måske den fortælling hun ville have skrevet i toget, i Auschwitz, i Bergen-Belsen - men desværre ikke efter krigen.

Et smukt vidnesbyrd ikke kun om Anne Frank men om de millioner af skæbner, der blev ødelagt.

2 comments:

Donald said...

Tak for denne beskrivelse af Lindwers bog. Den fortjener at blive nævnt mange gange, nu hvor der er en tendens til at anse flygtninge for at være en unødvendig belastning.

Nille said...

Donald,

Tak! Det er et problem, som verdenshistorien aldrig løser, tror jeg. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er et nyt fænomen - og at der har været så grusomme oplevelser for nogle.