- Engelsk
- 1.-3. august
- 256 sider
Enestående!!!
Min foretrukne periode indenfor malerkunst er flamsk renæssance. Min foretrukne maler er Jan van Eyck. Da jeg så hans maleri af manden med den blå turban var jeg nærmest i ekstase. Ligeledes foran hans Madonna med barnet, som hænger i Brügge. Men jeg mangler stadig at se det, der for mig må være verdens mest berømte maleri. Så vil nogle nok sige, at det er Mona Lisa - i mine øjne er hun af en ekstrem banalitet ved siden af van Eyck. Jeg skal have lagt en tur til National Gallery ind i kalenderen, så jeg kan stå i ekstase foran hr. og fru Arnolfini - eller hvem de nu er?
For det er jo hele humlen bag billedet! Ved vi hvem, de er? Er de ved at blive gift? Er hun gravid? Er de overhovedet et par? Der er mange malerier, der er skrevet lange afhandlinger om - og Arnolfini-portrættet (som det går under) er absolut et af dem.
Carola Hicks var kunsthistoriker, og har skrevet flere fortolkende værker af kendte historiske kunstværker - mest fra den sene middelalder og renæssancen. Hendes bog om dette maleri er helt igennem fænomenal på alle måder.
Der startes med en gennemgang af den historiske kontekst fra da billedet blev malet i 1434; en minutiøs gennemgang af maleriet - hvor det var smart at kigge på National Gallerys udgave, hvor man kan zoome langt ind.
Dernæst fortæller hun historien om, hvordan billedet er rejst rundt i verden siden da. Det er faktisk usædvanligt veldokumenteret. Man ved ikke, hvem der bestilte og betalte det - men senere kom det i hænderne på en spansk adelsmand, som efterlod det til Margrethe af Østrig, som boede i Brügge i Belgien. Senere kom det til Spanien med Marie af Ungarn. Det blev i familien af den tysk-romerske kejser, men så kom Napoleon. Han ville eksportere en masse kunst til det nyoprettede Louvre-museum i Paris, og det var med i en vogn, da hans bror Joseph i hast forlod Spanien og tabte slaget ved Vitoria i 1813, hvor de engelske soldater plyndrede franskmændene.
Dermed endte det i hænderne på en engelsk officer, som senere solgte det til National Gallery, hvor det heldigvis har hængt stille og roligt de sidste mange år.
Efter hvert kapitel om maleriets rejse er der en mere detaljeret gennemgang af visse detaljer - vinduet, spejlet (ikke mindst!!!), hunden osv., som samtidig fortæller om den samtidige historiske brug af disse genstande såvel til nytte som til symbolik i malerier.
Arnolfinis maleri er efterlignet et utal af gange; både i den samtidige periode og dannede skole for en hel række flamske malerier. Men også i dag - det er vitterligt en klassiker. I Hockneys maleri ovenfor fra 1971, hvor der leges med symbolerne - kvinden i den dominerende position; en kat i stedet for en hund. Begge malerier optræder i øvrigt i Patrick Rogiers vanvittige bog om malerier af par, som jeg læste for 4 år siden og endnu ikke har glemt!
I en reklamekampagne for den franske møbelkæde Habitat i 2006 - og selvsagt også i utallige satiretegninger, hvor de to personer er blevet brugt til alt fra Kermit og Miss Piggy til Bush og Blair for eksempel.
Bogen når omkring det hele; men man skal helst læse den med adgang til internettet - der er hele tiden ting eller referencer, der lige skal tjekkes, hvis man er bare lidt nysgerrig.
Om ikke andet er jeg godt forberedt den dag, jeg endelig er foran det.
4 comments:
Unægtelig et billede med historie ud over dets egne maleriske kvaliteter. Det er vel nærmest et mirakel, at det har overlevet.
Det er fornemt og formidabelt du holder anemelderfanen højt. Jeg ser at der er mange der har lagt ud med fuld musik, men som så siden er stoppet fordi....ja, hvad ved jeg.
Erik,
Tak for din kommentar.
Ja, mange giver nok op, da bger kun om blogs er noget mindre læste. Men jeg gør også mest for min egen skyld for at holde styr på, hvad jeg har læst.
Mht, maleriet er det en utrolig historie, som jeg ikke kendte selvom jeg kendte maleriet.
Nu skal jeg altså til London for at se det!
Jeg kigger kun ind, fordi der var et link fra din ikke-bogblog, men det er åbenbart et godt tidspunkt, for den bog kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse. Der skal ellers en del til nu til dags. Der var engang, jeg heller ikke gik nogen steder uden en bog, men jeg gider ikke rigtig læse mere, især ikke den mere moderne mere eller mindre skønne litteratur. Der hører denne her så heller ikke til, så du skal have tak!
Rasmine,
Ja, denne blog lever en stille og glemt eksistens - men den er god til mine notater!
Og jeg kender jo din smag indenfor bøger - men denne var nu virkelig spændende og lige i øjet med min smag i malerkunst samtidig.
Den var alle pengene værd.
Post a Comment