Thursday, October 8, 2009

La nuit sacrée - Tahar Ben Jelloun


Efterfølgeren til 'Sandbarnet', som jeg læste i søndags, fortæller Ahmed/Zahra's egen version af historien. Det er ikke længere professionelle fortællere, men hovedpersonen fra den første bog, som nu fortæller, hvad der virkelig skete. Det er en helt anden historie end den, som fremgik af sandbarnet, hvor enhver forsøgte at gøre sig selv til en biperson i Ahmed's tragiske liv.

'Virkeligheden' er dog stadig en fantasifuld historie - om Ahmed, der nu klædt som kvinde bliver bortført af en sheik og ført til en magisk landsby kun befolket af børn. Derfra bliver hun udstødt, da sheiken lader sig påvirke af hendes feminitet, og hun drives ud i ørkenen, hvor hun bliver voldtaget af en fremmed. Det er hendes første fysiske kontakt med et andet menneske i hele hendes liv - og så er det en voldtægt. Derfra flygter hun længere væk; møder en mystisk kvinde, som bestyrer en hammam. Hun bosætter sig sammen med kvinden og dennes blinde bror, som hun indleder et forhold til.

Der er meget snak om sex - og den plads det har i det muslimske samfund. Det var måske mere opsigtsvækkende at skrive om i 1987; jeg synes efterhånden, at det er lidt fortærsket - og jeg havde svært ved at holde entusiasmen gående. Samtidig er der igen de enorme skift mellem virkelighed og total overdreven symbolik. Jeg synes personligt, at udsvingene er alt alt for store.

Vi følger Ahmed/Zahra, da han myrder sin onkel som straf for hans had til familien - hun kommer i fængsel, hvor hun vælger at leve som blind i sympati med hendes elsker uden for fængslet. Fem af hendes syv søstre opsøger hende i fængslet og syer hendes kønsdele sammen efter at have skamferet hende. Det er meget voldsomt - og i min verden harmonerer det dårligt med den nærmest poetiske stil fra 1001 nats eventyr, som afslutter bogen... igen i en verden og i en situation, hvor man ikke ved, hvad der reelt er sket - eller om det er en drøm, en vision.

Jeg var kort sagt ikke begejstret. Jeg synes, at den var meget svær at hænge fast i. Desuden samler den slet ikke trådene fra den første del. Desværre!

---------------------------------------------------------------------

Soit je ne comprends rien à rien; soit ce n'était pas le moment - car je n'ai pas accroché du tout. Il était différent de 'L'enfant de sable' certes, puisque cette fois-ci c'est Ahmed/Zahra lui-même qui raconte son histoire.

Comment elle s'est échappée après les funérailles de son père pour être enlevée par un cheikh qui l'emmène dans un village inconnu et mystérieux uniquement habité par des enfants. Elle en est expulsée par les enfants aussi quand ils remarquent son influence sur le cheikh. Elle part dans le désert où elle sa première rencontre physique - avec un homme qui la viole. C'est un peu le problème que je ressens avec ce livre; il parle énormenent de sexe - l'acte sexuel, les sexes des hommes et des femmes. Je ne sais si c'est pour choquer les lecteurs musulmans - et je ne suis pas pudique; mais je trouve ça lassant à la fin.

Sans doute que cette ouverture d'esprit dans un roman musulman en 1987 a été nouveau; aujourd'hui nous retournons je pense vers des approches plus subtiles? Comme la scène où elle est mutilée et cousue par cinq de ses soeurs quand elle se retrouve en prison pour le meutre de son oncle.

En sortant du désert elle rencontre l'Assise - une femme bizarre qui gère un hammam. Elle s'installe avec elle et son frère aveugle, le Consul, avec lequel elle entame une relation amoureuse. Ils deviennent très proches dans leur destin de mutilés - et il la visite encore dans le prison. Mais il finit par la quitter aussi - mais peut-être le retrouve-t-elle en sortant? En totu cas elle se dirige vers la mer où elle entre dans une maisonnette blanche; elle y retrouve un homme - le Saint. Je ne pense pas du tout avoir capté tout le symbolique de ces deux livres! Je trouve qu'ils ne se retrouvent pas à la fin; il y a trop de surréalisme - trop d'écart entre une réalité violente et troublante et un imaginaire trop farfelu...


4 comments:

Louise said...

Jeg har nu bladret lidt rundt på bloggen og læse dine andre anmeldelser af Ben Jellouns værker. Jeg har ikke fået den volsomme lyst til at læse dem, men jeg er jo også mere interesseret i en anden del af Mellemøsten end lige Marokko :-)

Nå, men det jeg egentlig ville sige var, at jeg fornylig har været blandet ind i et speciale om netop arabisk litteratur, nærmere bestemt yngre, ægyptiske forfatterskaber (altså ikke klassikere fom Taha Hussein, Naguib Mahfuz mv). Specialet tog udgangspunkt i tre romaner udgivet inden for de sidste 10 år, men det skal jeg ikke kede dig med her.

Når jeg læser dine anmeldelser af Ben Jellouns værker, slår det mig dog, at selvom historierne ikke er de samme som de ægyptiske romaner jeg lige har været "blandet ind i", så ligger der i både "dine" bøger her og "mine" ægyptiske bøger, en tung dyne af vanvid, som vi som læsere har svært ved at finde hoved og hale i - med mindre vi sætter os ned og gør os decideret litteratur-teoretiske overvejelser (hvad jeg slet ikke kan, bortset fra det). Det synes jeg er om ikke pudsigt, så i hvert fald noget, der har givet mig noget at tænke over!

Fremragende anmeldelser by the way!

Nille said...

Louise,

Han er utroligt kendt i den fransksprogede verden - nok fordi han bryder nogle tabuer ved at tale åbent om islam og seksualitet, og tit optræder i TV som debattør; men som du ganske rigtigt skriver, så er det nok nogle gange for indviklet og man skal have et meget indgående kendskab til Koranen og islam for at forstå alle allegorier.

Der er også skrivestilen som bliver den lidt salmende religiøse, som jeg har meget svært ved.

Til gengæld har jeg jo været meget begejstret for netop El Aswany; og det kunne være interessant at høre hvilke moderne egyptiske romaner, du har været tæt på. Jeg tror, at den egyptiske indfaldsvinkel er lidt nemmere at fordøje end den marokkanske.

Louise said...

Jeg skal se om jeg kan finde de engelske titler på de pågældende bøger - den ene hedder i alle fald "Being Abbas al Abd" (tror jeg) i den engelske version. Forfatterens navn har jeg glemt. Men jeg tjekker lige op på det, og vender tilbage :-)

Nille said...

Louise,

Tak! Jeg har allerede fundet den, du nævner, på amazon.com!

Det er absolut litteratur jeg kunne have lyst til at læse!