Monday, October 5, 2009

L'enfant de sable - Tahar Ben Jelloun


Måske lidt influeret efter læseoplevelsen med Om min mor, stormede jeg lige ned for at købe de to små romaner, som gjorde Tahar Ben Jelloun kendt i en lidt større radius end kun Marokko og Frankrig. Ovenstående (meget enkle) danske link refererer til det samlede værk, selvom de to originale bøger udkom i henholdsvis 1985 og 1987.

Det er en absolut speciel bog - jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den... til tider synes jeg, at den sprang for meget rundt eller ganske enkelt fortabte sig i filosofiske betragtninger. Men det skyldes primært den iscenesættelse der er, og som også distraherede mig en anelse, fordi jeg blev ved med at se og dufte pladsen for mig. Det var nok for frisk i erindringen til at kunne optræde som central plads i en roman?
Historien fortælles af en professionel historiefortæller af den slags, der stadig underholder i lande, hvor analfabetismen er høj - og respekten for overleveringer ligesådan. Efter sigende skulle Ben Jelloun havde ladet sig inspirerer af en ægte historie - om en pige, der bliver opdraget som dreng. En hændelse, som tilsyneladende ikke er ualmindelig i et samfund, hvor kun mænd tæller. Det samme problem står den 50-årige Ahmed overfor; hans kone har født ham syv døtre - som han bevidst ignorerer. Da konen igen er gravid beslutter han, at uanset hvad - så er det næste barn en dreng.
Drengen fødes - det er selvfølgelig endnu en pige - men får navnet Ahmed, og bliver opdraget som en dreng. Selv den tricky omskæring kommer faderen om ved at placere sin finger mellem drengens lår. Han får brystkassen spændt ind, og faderen vælger meget utraditionelt selv at tage sig meget af sin "søn" for at passe på hemmeligheden. Men Ahmed finder jo ud af, at noget er galt - det kaster ham ud i voldsomme eksistentielle kriser efter faderens død, da han er 20 år gammel. Han lukker sig inde i et værelse øverst oppe i huset, og ser ingen andre - hans eneste kontakt med omverdenen er en mystisk anonym brevskriver.
Alt dette fortælles af den gamle filur på pladsen; men pludselig dør han - og historien overtages af tilfældigt forsamlede personer, som alle mener at vide sandheden om, hvad der blev af Ahmed, som i kvindelig udgave tog navnet Zahra. De fortæller hver deres version, som de væver ind i en historie om deres eget liv. Det er typisk for den arabiske fortællekunst - den personlige overlevering; og det er samtidig proppet med symbolik - som de syv søstre Ahmed har... magisk tal, som også er tæt forbundet med Marrakech's historie.
Men det er samtidig denne del, som virker lidt springende og irriterende på mig til tider. Til den positive side hælder den diskussion man ledes ind i om, hvad vi som mennesker er - hvordan vi som individ defineres; især i en kultur, hvor halvdelen knap nok regnes som individer. Havde det været en enkelt afsluttet roman, ville jeg nok havde fundet den lidt underlig - nu skal jeg læse den anden del, og se, hvordan det udvikler sig.
----------------------------------------------------------------------
Après Sur ma mère j'ai eu envie de découvrir un peu plus l'univers de Ben Jelloun; et j'ai donc choisi de commencer par son oeuvre qui lui a valu le Prix Goncourt - pour la deuxième partie de ce double roman. J'avoue que l'exercise ne fût pas toujours facile! Parfois j'avais l'impression de perdre le fil rouge - ou de le trouver tout simplement!
De surcroît j'avais un mal incroyable à dissocier des images récentes dans mon cerveau de l'histoire du livre. Ca peut être un plus de connaitre l'endroit qui figure dans un roman - mais dans ce cas précis, ça ne l'était pas... à un moment je me rappelais surtoit le pire repas que j'ai mangé depuis des années. Mais c'est une autre histoire...
Car tout se passe presque sur cette place - à être raconté par un conteur, qui enveloppe l'histoire dans toutes les tralalas typique de la tradition orale orientale... ce qui me paraissait par endroits un tout petit peu lourd. Il raconte l'histoire de l'homme qui a une malheureuse épouse qui ne lui donne que des filles - sept filles et pas un seul héritier! Lors de la huitième grossesse il décide que le prochain sera un garçon - peu importe! Evidemment c'est encore une fille - mais cachée à tout le monde; enroulée dans des bandeaux de lins on lui fait passer pour Ahmed, qui est le petit prince de la maison.
Evidemment Ahmed s'en rend compe à un moment; mais il estime aussi que sa vie est bien meilleure en tant qu'homme dans une culture où les femmes ne valent rien... moins que rien! Cependant ça lui cause aussi des troubles psychologiques énormes - surtout après la mort du père où il s'enferme dans une pièce de la maison et refuse tout contact avec la mère et les sept soeurs. Il se lance dans une folie où seul la correspondance avec un anonyme lui empêche de mourir. Voilà l'histoire du vieux conteur...
Mais le vieux conteur il meurt; puis le destin d'Ahmed enfin libérée en tant que Zahra est repris par différents conteurs. Chacun y mèle un petit zeste de sa propre histoires, et c'est là où je commence à me desintéresser un peu. Cela devient decousu - et si il n'y avait pas eu de suite à l'histoire (que je ne connais pas encore) je ne sais ce que j'aurais pensé de ce livre. Finalement je pense qu'il faut les considérer comme un ensemble.

No comments: