Thursday, August 20, 2009

Le rapport de Brodeck - Philippe Claudel


Philippe Claudel har fået to bøger oversat til dansk og for øjeblikket strømmer den danske verdenspresse over med ros til hans film 'Jeg har elsket dig så længe'; så mon ikke denne også bliver oversat? Jeg har endnu aldrig læst ham - men denne bog var svær at sidde overhørig efter den modtagelse, den fik i Frankrig.
Der er en yderst usædvanlig konstruktion i historien, som er meget flakkende - det er ikke altid til historiens fordel synes jeg. Ikke, at man har svært ved at placere de enkelte begivenheder i forhold til hinanden - men rent æstetisk foretrækker jeg en anden opbygning i en roman.
Bogen starter med fortællerens indledning - fortælleren er Brodeck, som bor i en lille landsby et sted, vi ikke får at vide, hvor er. Der er sket noget forfærdeligt og en mand er forsvundet - og som byens mest litterære og kyndige person bliver Brodeck bedt om at skrive en rapport om det, der er sket. Langsomt bevæger hans historie sig ind på beskrivelsen af denne mandsperson, som de kalder 'Der Anderer' og som er ankommet til byen et stykke tid efter slutningen på anden Verdenskrig. Han dukkede op ud af det blå kun ledsaget af en hest og et æsel, og indlogerede sig på byens herberg uden at give et navn. Han forbliver anonym og Brodeck er én af de få, der en dag får en længere samtale med ham.
Sideløbende vender Brodeck tilbage i tiden - til han selv ankom som barn til byen sammen med en gammel kone, der havde fundet ham på en landevej sandsynligvis efter en af de første etniske udrensninger i Polen. Bogen forklarer nemlig aldrig præcist, HVOR det foregår - ligesom sproget som visse steder gengives er en underlig dialekt, som er ikke ulig yiddish - men alligevel ikke er det. Brodeck bliver offer for byens trang til selvrenselse, da de stikker ham under krigen - og han bliver sendt i koncentrationslejr; men overlever mirakuløst og vender tilbage til byen, hvor hans navn dog allerede er graveret i monumentet over tabte bysbørn.
Hans kone er blevet sindssyg under krigen efter at have vidnet drabet på tre unge kvinder - som ligeledes tilhørte den forkerte race og selv være blevet voldtaget; og han har dermed fået en datter, som han selvfølgelig ved ikke er hans... men accepterer som sin egen. Historien veksler frem og tilbage mellem disse forskellige elementer og Brodecks oplevelser i koncentrationslejren, hvor han for at overleve valgte den mest ydmygende rolle - som en tysk officers hund i en snor... som giver skrækkelige associationer til Abu Ghraib i nyere tid.
I mine øjne er bogens svaghed samtidig dens styrke eller berettigelse! Det er med vilje, at der ikke er nogle præcise tids- eller stedfæstelse; det er med vilje, at sprog og personnager skal bevare essensen af mystik. For er denne 'Anderer' i virkeligheden en reel person? Er han ikke personificeringen af det onde, som er overgået Brodeck og samtidig muligheden for at slutte fred med sin historie og føle tilgivelse? De andre i landsbyen kan ikke tåle synet af ham - netop fordi han personificerer deres utilgivelige handlinger under krigen; deres fremmedhad og ofring af Brodeck for selv at gå fri. Men de indhentes af deres dårlige samvittighed og ved at sætte Brodeck af alle til at fortælle historien giver de ham muligheden for at rense sine sår. Der Anderer er ikke så meget en person i sig selv - men konceptet af krigens gru, og de spor, den har sat i alle beboerne.
Jeg kunne til tider finde denne manglende præcision irriterende - i kontrast til Primo Levi's bog, som er grufuld korrekt i sin udpensling; men samtidig kræver symbolikken lidt af denne konfusion, tror jeg. Uanset er det en meget stærk bog om den menneskelige sjæl.
-----------------------------------------------------------------------
Je n'ai jamais lu Claudel - mais ce livre a eu tellement de succés que je me suis laissée tenter' après qu'on me l'ait recommandé de vive voix en plus. Ce n'est pas toujours très facile et cohérent je trouve - avec des sauts dans le temps sans cesse. Cela ne me dérange pas pour me retrouver dans la chronologie mais j'avoue que je préfère une architecture plus stricte dans un roman.

Le roman commence avec l'introduction du narrateur - Brodeck - qui vit dans un petit village dans un endroit presque mystérieux, dont nous ne connaissons pas l'emplacement exact. Il s'est passé quelque chose d'horrivle et en tant que l'homme le plus lettré du village il revient à Brodeck d'en faire le récit de la disparition d'un homme pour nettoyer la conscience de tous les habitants qui y sont tous plus ou moins pour quelque chose. 

Doucement cette histoire nous dévoile le personnage de l'Anderer qui est arrivé de nulle part dans ce village perdu quelque temps après la 2ème guerre mondiale. Il arrive avec un cheval et un âne et loge dans le seul auberge de la ville, et on ne sait rien de lui - ni ses origines ni son nom. Brodeck sera un des seuls à échanger plus que quelques mots de politesse avec l'inconnu. 

Paralèllement Brodeck revit son propre histoire - quand il est arrivé dans le village étant enfant avec une vieille femme qui l'a trouvé au bord de la route probablement après un nettoyage ethnique en Pologne avant la guerre. Car le livre ne dit jamais où cela se passe et la langue est un dialect bizarre qui peut rappeler le yiddisch sans l'être. Mais il parle d'une part de la ville qui est devenue un ghetto - comme ce fût le cas de Varsovie. Brodeck devient la possibilité pour ce village de se faire pardonner après l'avoir livré aux allemands pendant la guerre pour se protèger eux-mêmes... il fallait un sacrifice. Brodeck est envoyé dans les camps - il survit par miracle et revient alors que son nom est déjà gravé dans le monuments des morts pour la guerre. 

Sa femme est devenue folle après avoir été violée et assisté aux meurtres de trois jeunes femmes appartenant aussi à la minorité. Il a eu une fille qui de toute évidence n'est pas la sienne, mais qu'il reconnait et adore. L'histoire alterne entre ces éléments et les veçus de Brodeck dans le camp où il a choisi l'humiliation ultime pour survivre... devenir le chien en laisse d'un officier allemand. Image qui rappelle évidemment Abu Ghraib dans l'histoire plus récente. 

Je trouve que cette faiblesse du livre à ne pas positionner dans un contexte réel est aussi sa force. Il a volontairement choisi de garder une part de mystère dans la langue et la géographie. Car cet 'Anderer' n'est peut-être pas réellement une personne? N'est-il pas tout simplement la personnification du mal qui est arrivé à Brodeck et sa possibilité de pardonner et ressentir une paix en lui-même? Les autres du village ne supporte plus de le voir - il leur renvoie leur propre image des êtres mauvais, il leur rappelle leurs actes atroces pendant la guerre, leur racisme et le sacrifice d'un parmi tous. 

Ils sont rattrapés par leur mauvaise conscience et en demandant à Brodeck de tous à écrire ce récit il lui donne la possibilité de refermer les plaies. L'Anderer n'est pas tant un homme - mais le concept de la guerre et les traces qu'elle a laissée dans les âmes de tous les survivants.
Parfois le manque de précision peut devenir frustrant - quand on sait de quoi il parle; de quels événements. Dans le livre de Primo Levi on est contronté à un réalisme choquant et grotesque; mais les symboles de ce roman nécessitent un peu de confusion. Dans tous les cas c'est un livre fort sur les profondeurs de l'âme humain.

No comments: