Asta's Book - Barbara Vine

• English
• April 28 - May 3
• 437 pages
• Dansk titel: Astas bog
• Titre français: Pas traduit?

Jeg er absolut ikke den store specialist indenfor krimier, og læser ikke overvældende mange af dem. Derfor er jeg måske næppe den rette til at bedømme, om en sådan er godt skrevet eller ej! Men jeg lå ikke søvnløs om natten af spænding efter at læse næste side!

Astas bog handler om den unge danske kvinde, Asta, som i 1905 flytter til London med sine to små drenge, Mogens og Knud. Hun skriver i sine dagbøger om hverdagen, mens hun højgravid venter på sit fjerde barn - hun har tidligere mistet en lille dreng, Mads. Hun bor alene i huset med tjenestepigen, Hansine, mens hendes mand, Rasmus, stadig er i Danmark, hvor han laver forretninger. Senere får de endnu en datter, Marie og bliver i England resten af deres liv.

Asta lever til hun er en meget gammel dame, men børnene er alle døde pånær det barn, som fødtes i 1905 - Swanny. Hun får i 1960'erne et anonymt brev, som siger, at hun ikke er barn af Asta - og at hun slet ikke kommer fra så fine kår, som hun tror. Dette bliver til en obsession hos Swanny resten af hendes liv. Da moderen dør elleve år senere, finder hun alle hendes dagbøger og læser dem i håbet om at finde sandheden. Hun finder intet - men de bliver udgivet for deres høje litterære værdi og Swanny bliver berømt i kraft af moderens skriverier.

Da Swanny dør, er det Marie's datter, Ann, der arver huset - indeholdende dagbøgerne; og så håber hun at finde nøglen til gåden. Der var nemlig på samme tid et drabeligt mord i nabolage - i et hus, hvor tjenestepigen, Hansine, var veninde med deres tjenestepige. Husets frue fik halsen skåret over og den lille datter på knap et år forsvandt sporløst. Selvfølgelig troede Swanny i mange år, at hun var denne lille pige på trods af det åbenlyse problem med alderen. Rasmus ville vel næppe havde godtaget den historie, da han kom hjem fra forretningsrejse og fandt et 1½ år gammelt barn?

Bogen giver uddrag fra dagbøgerne - som i mine øjne aldrig i realiteten kunne have været udgivet som succesfulde romaner. Det synes jeg i sig selv er svækkende for historien. Dernæst gennemgår den i kedsommelige detaljer retssagen i forbindelse med mordet - og både disse og andre detaljer omkring Swanny's identitet gentages i det uendelige hele bogen igennem. Det må forventes, at læseren har glemt årstal og fakta siden det konsekvent skal fremlægges så mange gange, at bogen med held kunne have været forkortet med 50 sider. Endelig synes jeg ikke, at den moderne handling (1988-1991) er troværdig i sit sprog sat i modsætning til sprogformen i det, der skal foregå langt tidligere.

Jeg var som sagt ikke overbevist - på trods af, at jeg mener at have læst en del Ruth Rendell i min pure ungdom. Barbara Vine er forfatterens pseudonym for de mindre bloddryppende krimier - men måske er de meget anderledes end hendes andre bøger eller også er det blot så mange år siden, at jeg har glemt, hvordan de krimier var?