Friday, March 20, 2009

The Gargoyle - Andrew Davidson


Hvis man har læst Simone de Beauvoir's "Alle mennesker er dødelige", som er en af mine absolutte favoritter, vil man måske kunne drage visse paralleller. Men det er trods alt en meget anderledes historie - selv om det centrale tema er forløsningen og tilgivelsen for at kunne komme videre i sit liv; eller at få fred for at være en udødelig sjæl. Uden at der i øvrigt er nogen som helst sammenligning, så drejer bogen også meget omkring Dante's Guddommelige Komedie med beskrivelserne af helvedet og skærsilden.

Fortælleren skriver i jeg-form og som læser lærer vi aldrig hans rigtige navn. Bogen starter i et barsk, direkte og kontant sprog om hans bilulykke og tiden på hospitalet umiddelbart efter den voldsomme ulykke, hvor han bliver voldsomt forbrændt... men meget mod sin vilje overlever. Han er pornomodel, og har altid levet af sit udseende og af at forføre kvinder - på arbejde fordi det var arbejde, og privat fordi det ganske enkelt var morsomt og en udfordring. Men selvfølgelig uden nogen som helst følelse overfor disse kvinder.

Hans plan er at modarbejde hospitalspersonalet mest muligt ved ikke at foretage sin genoptræning, for hurtigst muligt at blive udskrevet og begå selvmord. Muligheden af at leve i denne nye arrede og amputerede krop eksisterer ikke for ham.

Men en dag får han besøg på hospitalet af Marianne Engel, som fortæller ham, at det ikke er første gang, at han er blevet brændt. Deres historie går 700 år tilbage - til et nonnekloster i Tyskland, som har eksisteret. At Marianne er symbolet på abstrakte enheder er næppe tilfældigt i valget af hendes navn - og Engel siger vel nærmest sig selv. Hun hævder at have været en nonne i det kloster i det 14. århundrede - hvor 'han' som lejesoldat blev bragt til hårdt såret. 'Han' regner hende - som mange andre - for at være enten maniodepressiv eller skizofren; hun er skulptør og laver gargoiler, som ifølge taler til hende inde fra stenen, hvor de beder om at blive befriet. Hun har dog et begrænset antal 'hjerter', der skal befries før hun selv kan finde hvile - og det er derfor skæbnen har bragt dem sammen igen.

Iblandet den nutidige historie og historien om deres første møde århundreder tidligere, er der fire legender, som blander de fire elementer: Jord, vind, ild og vand - og alle er ulykkelige kærlighedshistorier. Senere i bogen møder 'han' personerne fra de fire legender i en rejse i Dante's helvede under et bad trip ud af morfinafhængigheden - men han møder kun den sørgende del af hvert par, som ikke vil erkende tabet af den elskede.

I starten af bogen er sproget barsk og voldeligt; det afspejler fortællerens mentalitet, som stille og roligt ændres i takt med hans erkendelse af sit nye selv og hans kærlighed til Marianne. Ironisk nok er denne kærlighed i så stærk kontrast til hans tidligere fysiske kærlighed, da han i ulykken mistede sine kønsorganer. Blot et eksempel på den overflod af symbolik, der er i denne bog. Der er ligeledes en del bibliske hentydninger - og der er selvfølgelig mysteriet om de har kendt hinanden i tidligere liv.

Jeg var dybt fascineret af den - der er materiale til at tolke symboler i en uendelighed; men også til blot at læse den for den utrolige historie, det er. Jeg synes, at den læseguide, der er på bogens engelske hjemmeside er ret interessant - ikke mindst for de bøger, der anbefales som yderligere læsning: Blandt andet Parfumen, Resten af dagen, Lolita og En bøn for Owen Meany - alle bøger, jeg har elsket. Men også Jane Eyre og Shelley's Frankenstein.

Den udkommer på dansk i april - og jeg kan kun varmt anbefale den!

-----------------------------------------------------------------------

Une grande fan de 'Tous les hommes sont mortels' de de Beauvoir, j'ai vu quelques similarités avec ce roman. L'histoire est différente certes - mais le thème central est l'absolution et la paix avec soi-même pour laisser partir les âmes errantes dans l'au-delà. Un autre thème central est La Divine Comédie de Dante - ses descriptions de l'enfer et la purgatoire reviennent sous plusieurs manières.

Le narrateur écrit à la première personne et nous ne connaitrons jamais son vrai nom. Le livre commence d'une manière directe et brutale avec son accident de voiture dans un état drogué. Nous le suivons ensuite à l'hopitâl où il se trouve entre la vie et la mort dans le service des grands brûlés. Il est amputé de plusieurs membres - entre autre son sexe. Coup dûr pour cet acteur des films pornos, qui a passé sa vie à séduire les femmes - au travail d'une manière mécanique et professionnelle, et dans la vie privée pour s'amuser - comme un challenge. Jamais néanmoins il a eu des sentiments amoureux pour une femme.

Son idée est tout simplement de ne pas faire sa reéducation; de sortir le plus vite possible de l'hopitâl pour se suicider. La fatalité de son nouveau corps est pour cet homme impossible à vivre. Mais un jour il a une visiteuse - Marianne dans sa chambre - qui lui dit que ce n'est pas la première fois qu'il est brûlé. Leur histoire - selon elle - date d'il y a 700 ans; ils se seraient rencontrés dans un monastère allemand qui a existé. Que Marianne était le symbole des idées et entités abstraites n'est pas par hasard dans le choix de son nom - et Engel est le nom allemand pour 'ange'.

Marianne dit qu'elle a été soeur dans ce monastère quand il y a été emmené brûlé après un combat comme mercenaire. Il lui prend (comme beaucoup d'autres) pour une folle... schizophrène, maniacodépressive... mais pas saine! Elle est sculptrice - elle sent les gargouilles qui lui parlent de l'intérieur de pierres et lui demandent de les libérer. Or elle n'a qu'un nombre spécifique de pierres à libérer avant de pouvoir être libérée pour de bon - et leur nouvelle rencontre est dans ce but.

Mélangé à l'histoire de son guérison et leur histoire du 14ème siècle et leur première rencontre, il y a les légendes d'amour qu'elle lui raconte. On y rencontre les quatre éléments dans ces légendes qui racontent des amours malheureux et le désir de la personne délaissée de rejoindre son amour parti. Plus tard dans le livre 'il' rencontre la personne malheureuse de ces quatre histoires dans un voyage dans l'enfer de Dante qui se produit lors d'une fièvre quand il doit se desintoxiquer de se dépendance de morphine.

Dans le début du livre le langage est très cru et violent - comme le personnage du narrateur; mais au cours du livre il s'apaise. Il est finalement amoureux - un amour si différent de ce qu'il a connu toute sa vie puisque le contact physique lui est impossible. Ca aussi est évidemment un symbole, comme il y en a pleins dans ce livre. Il y a pleins de symboles bibliques aussi - et le mystère de savoir si ils se connaissent réellement d'une vie antérieure.

J'ai adoré ce livre et il faudra le relire pour savourer toutes les références et images qu'il y a. Mais on peut aussi le lire juste pour la très bonne histoire sans analyser en profondeur. Sur le site anglais du livre on conseille des livres intéressants comme lecture similaire - ou pour poursuivre dans le même style. Il y a entre autres Le Parfum, Lolita, Une prière pour Owen Meany mais aussi Jane Eyre et le Frankenstein de Shelley - des choix intéressants et vastes qui montrent que c'est en effet difficile à cataloguer ce roman. Vivement conseillé!


7 comments:

Anonymous said...

Jeg har lige købt The Gargoyle - og jeg glæder mig også til at læse den. Tak for anmeldelsen!

Nille said...

Carsten,

Jeg glæder mig til at læse din anmeldelse - jeg var totalt opslugt! God læselyst!

Unknown said...

Hej Nille

Så har jeg fået læst den første bog anbefalet af dig :o)

Jeg ønskede mig et par stykker fra din blog i julegave - i deres originalversion - og endte med at få The Gargoil, men på dansk. Da jeg havde læst en masse af dine anmeldelser på én gang, kunne jeg ikke huske de enkelte, og derfor var det rigtig sjovt at komme tilbage til din blog, efter jeg selv har fået læst Gargoilen, og læse din anmeldelse af den.

Jeg er enig i at det er en fantastisk bog. Jeg blev noget overrumplet af hans voldsomme indledning, som jeg slet ikke havde forventet. Jeg startede faktisk med at læse den højt for min kæreste, men efter de første 2 sider frabad han sig yderligere oplæsning! (selv om vi sad i en bil med 1 ½ times kørsel foran os).

Jeg lagde selv bogen til side i nogle dage for at færdiggøre en anden bog, og overvejede om jeg egentlig overhovedet havde lyst til at tage den op igen. Men det gjorde jeg, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Men jeg fortryder dog, at jeg ikke fik den på originalsproget, for jeg har en fornemmelse af, at det ville have gjort større indtryk. Selve forsiden og titlen på dansk er lidt kedeligt og uopfindsomt. Om det samme gør sig gældende for selve oversættelsen ved jeg jo ikke, når jeg ikke har læst originalen. Men bare selve det stærke citat på originalens forside, som er udeladt på den danske. Og den franske titel Les âmes brûlées synes jeg også har mere at byde på end den danske - men det er jo altid oversætterens dilemma, skal man oversætte semantisk eller kommunikativt, oversætte ord for ord eller formidle forfatterens stil til modtagersproget. Men det er jo også det, der skiller den jævne oversætter fra den fremragende, når det gælder skønlitteratur.

Dejligt at du nævner læseguiden og også lige skriver navnene på bøgerne, for jeg kunne ikke finde dem inde på linket til bogens hjemmeside - måske har de møbleret lidt om på hjemmesiden siden, og jeg er helt sikkert også for hurtigt inde og ude (utålmodig).

Og sjovt at se at netop i dag, hvor jeg besøger din side efter et stykke tid, er din igangværende bog af Jakob Ejersbo. Jeg har netop købt Revolution i går af selvsamme forfatter, mens jeg tænkte ved mig selv, at de bøger måske var noget for Nille, som jo også er interesseret i Afrika :o)

Er du sprunget direkte til Liberty uden at have læst de foregående?

Jeg har kun fået læst de første 30 sider i Revolution, og nu lægger jeg den allerede til side, fordi jeg kan mærke, at Gargoilen lige skal have tid til at bundfælde sig lidt, inden jeg går i gang med en ny bog.

Mange hilsner Monica

Nille said...

Hej Monica,

Tak for en kommentar - jeg er altid meget glad for at se, hvem der læser med

Det er jo noget siden jeg læste den - og andre anmeldelser jeg har læst er langt fra så begejstrede, og finder den for sensationsagtig.

Jeg kunne nu godt lide den - nu har jeg selvsagt ikke set den danske oversættelse; men du har ret - det kan betyde uendeligt meget. Derfor forsøger jeg også så vidt muligt at læse på originalsproget - og så er engelske paperbacks jo noget billigere!

Starten er meget barsk - jeg var også noget tvivlsom; men jeg synes netop sprogskiftet sammenholdt med hans eget skift er vellykket.

Den franske titel er meget passende - men der er fransk jo et taknemmeligt sprog til den slags symbolske sætninger, synes jeg!

Jeg fik Liverty i fødselsdagsgave - og det er den første Ejersbo, jeg læser. Jeg overvejede at købe de to andre, da jeg var hjemme i Danmark til jul - men havde alt for meget, der skulle slæbes retur i forvejen.

Men så vidt jeg kan forstå er de uafhængige? Så kan jeg købe de andre, når jeg kommer til landet igen!

Det er helt bestemt lige noget for mig - fordi jeg har rejst i Afrika; boet sammen med en afrikaner - det er en kultur, der fascinerer mig - og især de sammenstød, der er og nok stadig vil være mellem vore to verdener.

Men de er ikke nemme at læse i sengen eller have med i tasken ;-)

Tak for din kommentar - selvom jeg jo skriver for mine egne arkiver, er det rart at vide, at det kan inspirere.

Hilsen
Nille

Unknown said...

Hej Nille

Jeg har slet ikke læst andre anmeldelser af Gargoilen, men jeg oplever den slet ikke som sensationsagtig. Når først man lige er kommet sig over chokket over den barske indledning, synes jeg det er en... ja, hvilket ord skal jeg bruge... fantastisk, livsbekræftende udvikling bogen tager.

Som dig er jeg også fascineret af andre kulturer, og jeg synes Gargoilen har et dejligt miks af det hele. Især det japanske er jeg også interesseret i, og det er der jo også lidt af.

Jeg har aldrig været i det "rigtige Afrika", dvs. jeg har aldrig været syd for Sahara, men jeg har boet i en "kot" i Mons sammen med 2 drenge fra Cameroun, 1 fra Congo og 1 fra Rwanda - og selvom jeg var der for at studere fransk, var det helt uden sammenligning den mest berigende oplevelse fra mit ophold at bo sammen med de drenge og lære dem at kende. De var bare så søde, og vi har grinet og undret os rigtig meget sammen.

Jeg har lige fået en penneven fra Elfensbenskysten, og det er lige før at forskellen kan blive for stor til at det er nemt at kommunikere sammen - eller også er han interesseret i noget andet med den kommunikation, end jeg er..

Jeg vidste ikke, at Ejersbo romaner om Afrika kunne læses selvstændigt.

Hilsen Monica

Nille said...

Hej Monica,

Livsbekræftende er en rigtig goiod beskrivelse; jeg kunne sagtens få helt lyst til at læse den igen på et tidspunkt - første gang fylder indledningen meget, synes jeg!

Jeg har efterfølgende læst anmeldelser af de to første Ejersbo-romaner, og kan se, at novellerne drejer rundt om personer, man møder i Liberty. Men i Liberty er de bipersoner, og i novellerne er de fortællere, så vidt jeg kan forstå. Så det er ikke noget problem at læse dem omvendt.

Jeg har det nok som du havde det efter Gargoyle - jeg har meget svært ved at få Liberty ud af systemet. Jeg holdt en helt bogfri dag i går oven i købet! Helt uhørt!

Det er sjovt så mange danskere, der har væreti Mons. Er der en Erasmus-udveksling? Det er noget jeg har hørt nu flere gange via bloggen, da jeg jo selv flyttede direkte til Bruxelles.

Min ex var fra Congo; men jeg kan forestille mig, at det har været en oplevelse - men også barske historier, de kan fortælle - især din ven fra Rwanda!

Hahaha - ja, man skal nok lige gennemskue deres hensigter ;-) Muligvis vil de bare kommunikere - men der kan også lure et ønske om en invitation til Europa. Men udvekslingen kan jo være utroligt berigende, hvis begge parter er på det rene med vilkårene.

Hilsen
Nille

Unknown said...

Hej Nille

Ja, mht. Revolution (som jeg alligevel ikke kunne holde øjnene fra) er det så småt ved at gå op for mig, at bogen består af noveller (?) - jeg er ikke lige helt sikker endnu, men den skifter jo i hvert fald mellem helt forskellige personer/historier, og indtil videre venter jeg på at den vender tilbage til nogen af dem, men det gør den måske ikke...

Jeg hørte ikke nogen historier fra Rwanda, da Tuzinde fra Rwanda var lidt ældre og holdt sig lidt mere for sig selv. Men jeg har hørt nogle barske historier om hustruvold, vold mod kvinder og i det hele taget kvinders manglende rettigheder specielt i Congo - som jeg fik fortalt efter jeg en nat meget chokeret havde overværet vold mod en afrikansk kvinde i Mons.

Jeg var selv på udveksling i Mons pga tolkeuddannelsen. Der er en aftale mellem tolkeskolen i Mons og handelshøjskolen i Århus, men ellers har jeg ikke kendskab til andre. Og jeg mødte ikke andre danskere mens jeg var der, men til gengæld en del tyskere, en hollænder og en englænder samt en del italienske og græske piger.

I begyndelsen var jeg træt af at bo i en kot med mest afrikanere, der talte med mega kraftig accent - jeg var meget opsat på at forbedre mit franske og ville derfor have foretrukket at bo sammen med belgiere, men som sagt, så endte det med at blive langt min bedste oplevelse fra Mons. Virkelig dejligt, sjovt og trygt at bo sammen med de drenge, som var dels var meget åbne og dels meget fællesskabs- og hjemligt orienteret.

Nå, jeg må se om jeg kan finde dem igen via nettet, jeg har desværre mistet kontakte med dem. Det er nu 7 år siden, jeg var i Belgien, så de kan jo være hvor som helst nu.

Hilsen Monica