Wednesday, January 14, 2009

Den vidunderlige kærligheds historie - Carl-Johan Vallgren


  • Danish
  • January 11-13
  • 296 pages
  • Titre français: Pas traduit

I 1813 på et bordel i Tyskland fødes Hercule Barfuss en stormfuld nat; hans mor dør i barselsseng og han overlades til bordelmutterens opdragelse. Samme nat fødes en pige, Henriette Vogel, på samme bordel - og både hende og hendes moder overlever. Det er ikke den eneste grelle kontrast i de to skæbner - for Hercule er så vanskabt, at det nærmest er et mirakel, at han overlever den første tid.

Han har hareskår i ekstremt vansirende grad, han er dværg; mangler arme; er pukkelrygget; døvstum; har slet ingen ører - i det hele taget et monster, som i datidens øjne måtte være et tegn fra Gud - og en person, man under alle omstændigheder skal holde sig langt væk fra.

Men Hercule overlever, og vokser op sammen med Henriette på bordellet. De er uadskillelige - selvom de er så forskellige. De evner at kommunikere på den eneste måde, Hercule kender - ved telepati. Ingen andre kender til denne egenskab, og de fleste anser ham blot for at være en stakkels invalid idiot. På et tidspunkt skilles deres veje dog, da Henriette's moder udsættes for en forbrydelse af en kunde, som i øvrigt ville tage Henriette's mødom. Hercule kastes ud i en grum og usikker skæbne i fattighuse, mens han drømmer om at finde Henriette igen.

Hans usædvanlige evner giver ham problemer - og hans eventyr bringer ham blandt andet til Vatikanet, som vil forsøge en slags eksorcisme. Selvfølgelig overlever han det hele; han finder også sin elskede Henriette igen - men det ender hurtigt meget voldsomt og ulykkeligt.

Derefter har Hercule kun én tanke i hovedet - at hævne Henriette's skæbne ved at myrde alle, som har gjort dem ondt. Dertil benytter han sin usædvanlige evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker - og tilmed styre deres handlinger.

Bogen har vundet en pris i Sverige, som den bedste svenske roman - jeg fik den også anbefalet for et par måneder siden, og var faktisk utroligt spændt på at læse den. Desværre var jeg langt fra så begejstret, som de anmeldelser jeg har læst. Den minder på mange måder om Süskind's Parfumen - men den når aldrig langt i forhold til den magi, der er i den roman. Der springes rundt mellem de tankerne i de forskellige personer, der krydser hans veje - men man får for eksempel aldrig et indblik i Henriette's tanker; ligesom både indledning og afslutning er helt og aldeles for pragmatisk og blottet for følelser. Magien manglede for mig!

5 comments:

Carsten said...

Den roman har stået i umindelige tider på min reol. Jeg har bare aldrig fået den læst. Jeg kan godt huske, at den fik prisen - og samtidig blev den jo så vidt jeg husker vildt godt anmeldt i Danmark.

Historien lyder også som noget man har hørt før. Måske jeg skulle læse Parfumen først? (endnu en roman der ikke er blevet læst endnu!)

Nille said...

Carsten,

Jeg ville uden at blinke starte med at læse 'Parfumen', som er en helt igennem fantastisk roman. Jeg vil til gengæld ikke anbefale filmen, som - som den slags ofte sker - bliver for overfladisk i forhold til bogens poesi; men sikkert har gjort den mere box office-venlig.

Jeg synes, at denne roman hele tiden er i overfladen uden at komme helt ind under personerne. Muligvis skyldes de gode anmeldelser, at den var anderledes midt i en svensk krimistrøm - eller blot, at den var usædvanlig for en svensk forfatter?

Bogsider said...

De første afsnit i din anmeldelse lyder bare som om at det her, det er BOGEN. Dén kunne jeg godt tænke mig at læse. Og så når jeg ned i de sidste afsnit, og det afsløres, at så er den heller ikke mere magisk end som så. Nå, men støder jeg tilfældigt på den (har ikke hørt om den før) fx på biblioteket, så har din omtale trods alt skabt så meget interesse, at jeg godt kunne finde på at læse den.

Nille said...

Louise,

Det var faktisk journalist Tom, der anbefalede den til mig den aften i Bruxelles - så varmt, at jeg ligefrem jagtede den i juleferien.

Jeg synes nu absolut ikke, at den kan måle sig i indsigt med Parfumen - men hvis du kan finde den på biblioteket synes jeg, at du skal give den en chance. Sproget er lidt gammeldags også - det passede fint til indholdet... men jeg synes bare, at start og afslutning var alt alt for pragmatisk i forhold til historien!

Bogsider said...

Jeg giver den en chance, hvis jeg falder over den :-)