Monday, February 25, 2008

The inheritance of loss - Kiran Desai


Denne bog har vundet en pris, og var én af de mest omtalte bøger i 2006. Den havde stået på hylden i næsten et år, inden jeg kom i gang - og forventningerne var selvsagt store!

Romanen foregår i 1986 i Indien på grænsen til Nepal - et område med store etniske konflikter, hvor nepaleserne krævede erkendelse af den selvstændige stat Gorkhaland. Det er et øde hjørne af Indien, men freden har hersket i et stykke tid.

Langt fra verdenen lever en gammel indisk dommer i et lidt faldefærdigt men efter omstændighederne 'rigt' hus sammen med sit 16-årige barnebarn, pigen Sai. Hos dem bor også kokken, som har arbejdet for den gamle menneskefjendske dommer i årevis. Pigen er kommet dertil 9 år tidligere, da hendes forældre omkom i en bilulykke. Dommeren forsøger at tage sig af hendes videre uddannelse ved privatundervisning ved at hyre den unge Gyan.

Sai bliver forelsket i Gyan - som kommer fra en fattig familie, der lever på traditionel indisk vis... spiser med fingrene, ikke taler engelsk osv. Han bebrejder hurtigt Sai at være for influenceret af den engelske kultur, og han slutter sig til de oprørske tropper, som via hans viden kommer til huset og røver alt, hvad de har tilbage.

Dommeren studerede som ung mand i 1930'ernes England, og oplevede racismen på sin egen krop. Men da han vendte tilbage som en uddannet mand kunne han ikke affinde sig med indernes manglende uddannelse, og føler sig overlegen. Hans kone var en kilde til skam og ærgrelse for ham, og kun hans hund får noget, der nærmer sig opmærksomhed og kærlighed.

Parallelt med deres liv under optøjerne i området, følger vi kokkens søn Biju, som illegalt er kommet til USA. Kokken tror selvfølgelig, at han lever i stor luksus og tjener mange penge - men han hutler sig igennem tilværelsen som illegal indvandrer uden papirer, arbejder på restauranter, hvor han sover på gulvet og falder aldrig til i dette forjættede land.

Racismen bliver behandlet på en direkte og kontant måde - de oplever den alle! Enten er de for koloniale i deres opførsel, eller for indiske - og ingen kan finde den balance, som ville gøre det muligt at få et godt liv.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke var forblændet af denne roman. Der er mange spring frem og tilbage i tid - dommerens ungdomserindringer - men også i den kronologiske orden i den nutidige historie. Det er ikke som sådan svært at følge med - men det gavner ikke historien i mine øjne - og de sidste 100 sider skulle bare overstås uden særlig entusiasme. Der er uden tvivl en masse symbolik i bogen - skyerne, der enten skjuler eller viser Mount Everest eller de andre bjerge, dyrene, der alle har en særlig symbolik - men mit kendskab til indisk kultur er nok for begrænset til at jeg fik det fulde udbytte af det. Til sidst var jeg bare lettet for hver side, der blev vendt!

---------------------------------------------------------------

Les attentes pour ce livre étaient énormes après le prix gagné et les critiques lues. Depuis un an qu'il attendait dans la bibliothèque et que j'ai finalement commencé plutôt enthousiaste la semaine passée.

L'histoire principale se passe en Inde - mais à la frontière népalaise dans la région tourmentée où les rebelles demandent l'indépendance et la création d'un état à eux - Gorkhaland. Dans cette région triste, pauvre et éloignée du monde vit un vieil juge dans une des grandes maisons de la ville. Il y a accueilli sa petite-fille Sai à l'âge de 9 ans quand ses parents ont été tués dans un accident de la route.

Nous sommes maintenant en 1986 - un moment où après des années de calme, les émeutes reprennent. Sai reçoit des cours à domicile par le jeune Gyan - son grand-père tient beaucoup à son éducation à l'occidentale - et les deux jeunes gens tombent amoureux. Mais Gyan vient d'une famille pauvre qui vit à l'indienne traditionelle - ils ne parlent pas anglais, ils mangent avec les doigts.... et à un moment ces différences sont la cause des disputes entre les deux jeunes. Qui se reprochent mutuellement soit de perdre l'identité indienne ou de ne pas évoluer. Gyan se joint aux groupes rebelles - et dans sa colère il parle un peu trop. Les rebelles viennent alors piller la maison de Sai et son grand-père.

Le grand-père est amèr, il n'aime personne - même pas la vie... il se repasse sa vie en tête. Sa jeunesse en Angleterre où on se moquait de lui - mais il voulait devenir européen dans ses manières. De retour en Inde il trouve une femme pas éduquée et traditionnelle - mais ce manque de culture anglosaxonne lui fait battre la femme pour finalement la renvoyer enceinte dans sa famille. Il ne voit jamais sa fille - la mère de Sai.

Dans la maison vit aussi le cuisinier qui a passé des années avec le juge. Il a réussi à envoyer son seul fils en Amérique - l'endroit de la réussite par excellence. Seulement le jeune Biju devient un sans-papiers qui travaille dans des restaurants pourris où il dort par terre... et il ne devient pas riche comme le croient tous ceux restés au pays. Il perd son identité, sa fierté - mais comment revenir deçevoir tout le monde?

C'est l'histoire des clashs de cultures, d'identités... de comment retrouver une propre identité après les années de la colonialisation et avec le rêve américain comme seul recours. Mais je n'étais pas si emballée que ça. Les histoires sont décousues - la chronologie saute sans arrêt autant dans l'histoire du présent que dans les flash-backs des personnages. Non pas que c'est difficile de suivre - mais ça ne sert pas de but dans l'histoire. Les 100 dernières pages fûrent longues et du coup j'étais juste soulagée d'arriver à la fin. Il y a sans doute beaucoup de symbolique propre à la culture indienne - mais difficilement accessible si on ne connait pas très bien.

1 comment:

yves said...

Hi Nille,
I was quite thrilled to read your appreciation of The Inheritance of Loss - I read it just before writing mine! So, if you're interested, please tell me what you thought!
(I'm a French blogger writing in English)
http://www.letstalkaboutbollywood.com/article-20767552.html
cheers