Friday, August 6, 2010

Balzac et la Petite Tailleuse chinoise - Dai Sijie


Man skal ikke lade sig snyde af, at jeg læste denne bog på en dag - dvs. i morgen- og aftentrafik og hjemme på sofaen - og tro, at den er overfladisk og ligegyldig. Tværtimod var den så fængende, at jeg med nød og næppe overlevede morgentrafikken med en bog i hånden på fortovet. Dog skal det siges, at det er en relativt tynd lille sag - 229 sider i fransk billigbog er ikke meget; men det er jo som sagt ikke kvantiteten, der tæller!

Dai Sijie er en kinesisk forfatter, men bosat i Frankrig, og bogen er skrevet på fransk - ikke oversat! Hans historie er filmatiseret; men jeg har det jo bedre med ord end med billeder lavet efter ord. Der er en del selvbiografiske elementer i den, da Dai Sijie selv blev sendt op i bjergene som 17-årig som led i Maos kulturrevolution, hvor han tilbragte tre år, inden han blev løsladt og senere emigrerede til Frankrig.

Historien drejer sig omkring de to venner, Luo og fortælleren Ma, som sammen sendes til en øde bjerglandsby for at blive 'opdraget'. Deres forældre tilhører gruppen af reaktionære - og farlige for det kommunistiske styre, og de har som sådan ikke mange chancer for nogensinde at slippe derfra igen. De arbejder hårdt i markerne og minerne, og tilbringer deres sparsomme fritid med at spille violon og drømme om deres frihed. Indtil de møder den lille kinesiske skrædderinde - datteren af den lokale omrejsende skrædder, som anses for at være regionens smukkeste pige.

Luo bliver håbløst forelsket i den smukke, men uuddannede pige, og begynder at fortælle hende historier - hans specialitet. Sammen med vennen tager de til tider til en nærliggende by for at se en film, som de derefter genfortæller med fagter og mimik til såvel beboerne i bjerglandsbyen, som skrædderinden og hendes far. Der er en fantastisk sekvens, hvor de igennem ni nætter fortæller ham historien om Monte Cristo.

Bøger er selvsagt forbudte i Kina på denne tid; men en bekendt har givet dem en bog af Balzac, og de mistænker ham for at have flere forbudte bøger gemt af vejen. En dag beslutter de sig for at stjæle dem og de får et helt lager af rigdomme, og begynder en reel uddannelse af den lille skrædderpige. Bogen handler nemlig især om de store kontraster, som deler et land som brutalt er sat i stå af en kulturrevolution, som dræber al kultur.

Kontrasten mellem de to unge, som har studeret inden revolutionen - og den unge landsbypige, som aldrig har set en bog. Kontrasten mellem det gamle og det moderne Kina - drengene fra 'storbyen', der sendes til en øde rural egn, hvor man aldrig har set en violin eller et vækkeur før. Kontrasten mellem dannelse og forandring; Sijies bog er i den reneste tradition for dannelsesromaner - blot er det i første omgang den lille skrædderpige, der gennemgår dannelsen, som et projekt udtænkt af de to drenge. Da hendes intellektuelle dannelse er gennemført vil hun videre - hun vil igennem en fysisk transformation, som de ikke havde forudset.

Det bliver bogens ironi - drengene er tvunget til at blive i deres 'fængsel'; men deres 'værk' forlader dem. Det er en meget smuk poetisk historie, hvor man fornemmer billederne bag ordene - de storslåede kinesiske landskaber og den stille revolution de tre personer hver især gennemgår i løbet af den korte periode af deres ungdom.

---------------------------------------------------------------------

Un petit livre magique qui m'a pris qu'une journée entre les aller-retours du travail et une soirée sans pouvoir dormir pour le terminer. Il n'est pas très compliqué à lire certes; mais il a cette magie des livres de Baricco, Fermence et autres où on entre dans des images derrière les mots et a du mal à en sortir pour reprendre plus tard. Il a aussi été filmatisé mais comme souvent je pense que je préfère créer mes propres images dans ma tête que de les voir sur grand écran.

L'histoire est en partie autobiographique puisque Dai Sijie était lui-même envoyé dans les montagnes à dix-sept ans pour faire sa reéducation après la révolution culturelle. Il y restait trois ans avant d'émigrer plus tard vers la France, et le livre a aussi été écrit en français et non en chinois.

L'histoire tourne autour de trois personnages - dans un premier temps les deux jeunes garçons, Luo et le narrateur Ma, qui sont envoyés dans les montagnes puisque leurs parents sont des réactionnaires dangeureux pour le régime communiste. Logiquement ils ne doivent plus jamais pouvoir s'en sortir, et ils sont condamnés à travailler dans les champs, les rizières et les mines et vivre avec des pays illettrés. Ils ont néanmoins chacun leur talent - Ma joue le violon et Luo est un bon conteur - ce qui va en quelque sorte adoucir leur peine.

Ils commencent par raconter des films au vieux chef du village, qui les envoie ensuite dans la ville voir des films pour revenir les raconter au village. Puis ils rencontrent la petite tailleuse, la fille du tailleur ambulant et reputée être la plus belle fille des montagnes. Luo en tombe éperdument amoureux et lui raconte des histoires; ils ont réussi à obtenir d'un ami un livre de Balzac qui a tout un stock de livres interdits qu'il cache dans une valise. Il y a un passage très touchant où ils racontent l'histoire de Monte Cristo pendant neuf nuits au vieux tailleur.

Leurs talents de conteurs prennent de l'ampleur et Luo décide d'éduquer sa petite tailleuse pour qu'elle échappe à sa situation de paysanne; c'est leur lutte personnelle contre la révolution et elle en devient le symbole concret. Pour y arriver ils décident alors de voler la valise de l'ami et ils obtiennent ainsi pleins de livres interdits et surtout les grands classiques français, qu'ils passent leurs nuits à lire pour les raconter ensuite à la fille.

Ce sont ces contrastes qui marquent surtout le livre; les jeunes éduqués face à la paysanne illettrée qui n'a jamais vu un livre. Non seulement ils se sentent revivre mais Luo veut aussi en faire une fille parfaite à aimer. Puis il y a le contraste entre les garçons de la ville envoyés dans cette partie rurale où même leur réveil suscite un intérêt énorme. Et finalement le changement au cours du roman; un roman d'apprentissage où c'est en apparence la jeune fille qui est en apprentissage - mais pour aboutir à une envie de transformation physique après son changement intellectuel. Ce résultat n'était évidemment pas le but de deux garçons et l'issue finale est aussi un apprentissage pour eux; l'ironie de leur destin... eux qui doivent rester dans le monde ancien, lointain et arriéré des paysans.

C'est plein de poésie et des belles images - comme ces corbeaux au bec rouge qui surveillent la gorge pour passer chez la fille; le vieux meunier qui mange des boulettes de jade... un conte chinois!

2 comments:

Karina said...

Hej Pernille,

Den er oversat til dansk: Balzac og den lille kinesiske skrædderinde.

Jeg har tit kigget på den, på biblioteket hvor jeg arbejder. Men ikke læst den.

Det er vist en fejl?

Kh Karina

Nille said...

Hej Karina,

Ja, denne fandt jeg på dansk - når jeg har titlen og linket øverst i indlægget har jeg fundet dem. Men det lykkes ikke altid desværre :-)

Men det er for svært for mig at få fat på danske bøger som regel. Jeg håber på en opfyldning når jeg er hjemme snart.

Og jeg kan varmt anbefale den - en smuk lille læseoplevelse!!

Kh
Nille