Africa - Richard Dowden

• Engelsk
• 18.-27. juli
• 576 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dowden starter sin bog med en åbenlys sandhed, som ikke desto mindre er en af de største misforståelser i den vestlige verden, når det handler om det afrikanske kontinent: At vi ikke forstår kontinentet og, at vi generaliserer og betragter de treoghalvtreds lande som et og samme. Han kunne ikke have mere ret!

Hans bog er ikke hyggelæsning; det er journalistik i den tunge statskundskablige ende, som kræver koncentration og tålmodighed. Men som belønner læseren med en guldgrube af viden om, hvorfor Afrika som kontinent er der, hvor det er i dag... hvilket ikke er langt fra, hvor det var i går og milevidt fra, hvor det burde være al nødhjælp og vestlig politisk indblanding taget i betragtning.

Dowden tog til Uganda i 1971 som lærer, men måtte flygte ud af landet, da Idi Amins styre så ondere og ondere på de hvide. Siden har han rejst kontinentet tyndt i årtier, og er desuden direktør for Royal African Society - en britisk avis, som omhandler afro-britiske relationer, og hvor han skriver en fænomenal blog. Det er dermed en ekspert i den tunge ende i modsætning til de mere rejserelaterede journalister som Kapuscinski og Theroux. De to sidstnævnte er dog fabelagtig læsning om Afrika - men absolut mere tilgængelig, hyggelig og eksotisk på globetrotterfaconen.

Dowdens udgangspunkt er hverken at forsvare vestlig imperialisme eller manglende afrikansk evne til selv at hive sig ud af miseren; han ser bredt på hændelser, som har formet landene forskelligt efter de dog alle blev selvstændige i samme periode efter i årevis at have været styret af europæiske lande, der som bekendt havde optegnet grænser på må og få uden hensyntagen til lokale religioner, stammer og sprog. En konklusion på udgangspunktet efter disse mange års herredømme koges ned i dette:

"In the end, the greatest impact of European imperialism in Africa
may have been neither political nor economic.
It may have been psychological: the destruction of African self-belief."

Bogen gennemgår i atten kapitler såvel specifikke landesituationer som kontinentale fænomener som AIDS eller den nylige kinesiske kommercielle investering i kontinentet. Han bruger (heldigvis) ikke mange sider på at gå i dybden med Amins eller Mobutus rædselsregimer, den belgiske kong Leopolds private guldmine Congo eller massemordene i Rwanda - dertil er hans indfaldsvinkel for fremskreden. Det er for læseren, der allerede har et godt kendskab til afrikansk politik - eller i hvert fald den mediatiserede del af den. For netop disse isolerede hændelser kender vi alle - men vi kender måske mindre til, hvorfor et fænomen som nigerianske spammails opstår fordi, de er en del af landets kultur udsprunget af politisk korruption? Eller hvorfor der i dag er de mange power cuts (strømafbrydelser), som jeg selv bandede over i mine to måneder i Senegal sidste år? Hvordan de er udsprunget af den samme manglende indsigt i og tiltro til afrikansk økonomi, som gjorde, at mobiltelefonmarkedet eksploderede på trods af alle skeptiske analyser inden netværket blev bygget!

Det er en absolut øjenåbnende bog om fejlslagne intentioner, om dårlig kommunikation og forståelse imellem Vesten og Afrika. Som Theroux påpeger Dowden også den dårlige forvaltning af nødhjælpen, og hvordan den måske ikke fremmer Afrikas evne til at komme videre - men igen kommer han med eklatante eksempler på lande som Botswana, som er praktisk talt vestlig i sin struktur og politiske styre, og modsætninger som Zimbabwe, Somalia og Nigeria med korruption og mistro, som gennemsyrer samfundene, og ødelægger alle muligheder for fremgang.

Dowdens force er så absolut, at han har et imponerende kendskab til de mange forskelligheder, der findes i afrikansk kultur samt hans evne til at se tingene fra begge sider. Det er typisk den største fejl i mange bøger om det pikante emne, som Afrika er!