Sandheden om Harry Quebert-sagen - Joël Dicker

• Fransk
• 9.-13. juli
• 863 sider
• Originaltitel: La Vérité sur l'Affaire Harry Quebert

Allerede da denne udkom på fransk, vidste man, at man havde med en kæmpesucces at gøre; men igen er jeg for stædig til at betale så mange penge for en hardcover-udgave - så jeg har måttet vente i meget lang tid. Blot for som ventet at sluge den på få dage!

Historien om Harry Quebert er en historie på uendelig mange niveauer, og først ved sidste side går det op for læseren, hvordan det hele hænger sammen - hvilket heller ikke gør en anmeldelse nemmere; for det er nemt at spolere handlingen. Men som læser bliver man også konfronteret med problematikken om netop forfatteren og hans rolle i en bog. Kan man altid stole på, at det er den forfatter, der står bag - og selvom det er opdigtet - er der så en grundig inspiration fra virkeligheden?

Marcus Goldman er en ung forfatter, som fik en kæmpe succes med sin første roman - hvorefter han levede det søde liv for alle pengene og badede sig i berømmelsens lys. Men nu er nyhedens interesse ved at aftage, og der er skarpe forventninger til den næste roman, som han allerede har skrevet kontrakt på. Problemet er blot, at han ikke kan få to sammenhængende ord ned på papiret. Så han søger hjælp hos sin tidligere universitetslærer, mentor og ven - Harry Quebert. Han har jo skrevet en af de sidste årtiers mest berømte amerikanske romaner; så han må kunne hjælpe ham! Det hjælper heller ikke meget og Marcus tager retur til New York med uforrettet sag, og en redaktør, der kimer ham ned med krav om kladder.

Men så kommer Harry i knibe; den unge pige, der forsvandt 33 år tidligere findes pludselig gravet ned i hans have - og Harry er selvfølgelig den hovedmistænkte. Marcus tager straks tilbage til den lille halvsovende mellemamerikanske provinsby, hvor verdenssituationen ordnes på den lokale diner Clark's. I øvrigt der, hvor den unge Nola arbejdede, og hvor det pludselig ser ud til, at de fleste potentielle mistænkte har deres gang. Marcus vil i første omgang blot rense sin vens omdømme; men hurtigt bliver det til en oplagt marketingsmulighed for redaktøren til at lukrere på den saftige skandale om den 15-årige pige, som havde et forhold til den 34-årige forfatter Harry; og som oven i købet har baseret sin succesroman (og efterfølgende berømmelse og rigdom) på deres kærlighedshistorie.

Som tingene skrider frem er det dog langt fra så åbenlyst; og den endelige sandhed er langt fra udgangspunktet så man som læser ikke ser udfaldet! Samtidig er der grotesk morsomme passager - ikke mindst i Marcus' forhold til den jødiske mor, som vil have sin søn gift og ser mysterier alle vegne. Jeg både morede mig, og sad fast i spændingen. 

Bogen er bygget op i 31 afsnit, hvor hvert af dem indledes med de gode råd, som Harry gav sin elev Marcus, da denne var ung - men i nedadgående rækkefølge, hvilket bidrager til den særlige effekt af bogen. Det er ikke blot historien om opklaringen af et mord. Det er også historien om den umulige kærlighed mellem den unge og den ældre; om aldrig at komme over savnet af den mistede. Det er historien om forfattere, og deres komplekse liv foran papiret - og endelig er det historien om et utroligt smukt venskab, som nødvendigvis må forandre sig, som opklaringen skrider frem. 

Det er en roman, der med rette har fortjent alle de priser, den har vundet - og nu er det jo spændende at se, om Joël Dicker kan følge den op med en lignende succes, eller om han ligeledes bliver ramt af det skrækkelige syndrom for forfattere, der skal følge en succes op med en mindst lige så god roman - som hans Marcus og hans Harry. En fantastisk roman, der var ventetiden værd.