Thursday, January 22, 2009

Loin de Chandigarh - Tarun Tejpal


Bogens første sætning lyder: "Det stærkeste bånd mellem to mennesker er ikke kærlighed. Det er sex."

Fortælleren starter bogen med at fortælle om sin dybe passion for sin kone Fizz - deres ekstremt fysiske forhold, som er baseret på det fysiske samvær. Men Fizz forlader fortælleren ret hurtigt efter, og han gør ikke meget for at holde hende tilbage. Man fornemmer, at han ved, at det er håbløst - men samtidig, at han er optaget af andre tanker. Han er ikke længere i stand til at føle fysisk lyst til den kvinde, han har elsket flere gange om dagen i femten år.

Derefter springer bogen tilbage i tiden - til de var unge... dette utraditionelle indiske par, hvor hun er muslim og han hindu. De er fattige - men de elsker hinanden - og med hinanden... og meget! Han forsøger at blive forfatter - men det mislykkes gang på gang; hun tjener lidt småpenge og bogens første halvdel fortæller om deres liv; hans tanker; småpudsige situationer i 1990'ernes Indien - men også med tilbageblik til bl.a. hans farmors barske historie og Indiens store personligheder som Gandhi (alle tre), Netanyahu og det indiske samfunds kompleksitet.

Fortællerens karriere når heller ikke særlig langt - det er lidt svært, når han fysisk ikke kan udholde at være væk fra sin kone i mange timer ad gangen. Hans prioriteter i livet er meget klare for ham - mens han samtidig med moro betragter livet passere forbi ham. Han er lykkelig; de er lykkelige.

Da farmoderen - som har fordømt ham for at have giftet sig med en muslim - dør, arver de en forfærdelig masse penge. De opfylder deres store drøm om et hus i bjergene - en faldefærdig rønne, som vil kræve måneders istandsættelse. Terjal beskriver deres vej fra Delhi til byen Gethia i bjergene så levende, at jeg måtte ind på Google Earth for at se, om stederne fandtes. Virkelighedens billeder er de samme som bogens - og jeg følte nærmest, at jeg kunne bevæge mig fysisk rundt i det hus. Han giver også nogle fantastiske beskrivelser af de personnager, de hyrer til at restaurere huset.

Under restaurationsarbejdet finder de et gammelt pengeskab indeholdende 64 læderindbundne dagbøger. De lokale fraråder ham at læse bøgerne - og minder ham om samtlige dårlige ånder og ulykker, der vil ramle ned i hans liv. Men han kan selvfølgelig ikke holde sig væk - og det bliver starten på enden. Han lever og ånder udelukkende for disse dagbøger - og vi forstår, at det var dem, som drev Fizz væk. Han trak sig ind i sig selv - og læste. Uafbrudt i 3 år. Han fantaserer seksuelt om Catherine, som bliver en besættelse for ham, som kun dulmes af spandevis af whisky.

Historien fra dagbøgerne er en historie i sig selv - om den unge amerikanerinde, Catherine, der som 14-årig i slutningen af det 19. århundrede føler sig tiltrukket af familiens sorte tjenere. Som 18-årig rejser hun til London for at undgå den dybt kristne moders ønske om giftermål; derefter fortsætter hun til Paris, hvor hun ankommer i starten af det 20. århundrede.

For Catherine er ankomsten til Paris en befrielse - hun slipper sig selv løs i en vanvittig hedonisme; men samtidig fantaserer hun udelukkende om mørklødede mænd og ikke de dandy-typer, der var på mode på denne tid. Men så møder hun Syed - mørk, eksotisk, spændende - og inder. De rejser til Indien, hvor hun opdager, at han er prins, homoseksuel og allerede gift. Deres forhold er platonisk - men indeholder pikante trekanter for at begge parter kan få deres lyster styret.

Hendes historie er tragisk - men binder hendes historie sammen med husets historie; deraf fortællerens fascination - blot understreget af hans kraftige libido. Da han 3 år efter er færdig med bøgerne, tager han på en rejse for at binde de løse ender sammen. Der er ufortalte ting i bøgerne - men som ender med at give ham forklaringen på nogle af de advarsler, han har fået; på de lokales opførsel - og på hans forhold til Fizz...

Bogens sidste sætning lyder: "Sex er ikke det stærkeste bånd mellem to mennesker. Det er kærlighed."

En virkelig fantastisk roman, hvor jeg var opslugt - oversættelsen til fransk var derudover en oplevelse i sig selv. Helt igennem utrolig læsning - og den parisiske del mindede mig mystisk om noget?

I øvrigt indeholdende en af de smukkeste beskrivelser af forskellen mellem mandlig og kvindelig orgasme jeg længe har læst. Der er er mange erotiske passager beskrevet på en usædvanlig måde!

-------------------------------------------------------------------------

La première phrase du livre est: "L'amour n'est pas le ciment le plus fort entre deux être. C'est le sexe."

Le narrateur commence le livre par raconter combien son couple est passionné; tout est fondé sur la passion physique et l'acte sexuel. Mais sa femme - Fizz - le quitte très vite après et on sent qu'il ne fait rien pour l'arrêter. Il ne semble pas très préoccupé par son départ non plus - ses pensées sont visiblement ailleurs. Il n'a plus envie de sa femme - pourtant depuis 15 ans ils s'aiment jusqu'à plusieurs fois par jour.

Sautant en arrière le livre raconte leur jeunesse - un couple inhabituel; elle est musulmane - il est hindou. Ils sont pauvres - mais ils s'aiment... et surtout ils font l'amour... beaucoup! Le narrateur est un jeune homme qui voudrait devenir écrivain - mais il ne réussit pas très bien; et il abandonne à chaque fois. Elle gagne un peu d'argent - mais globalement ils sont très heureux avec peu. La première moitié du livre raconte leur vie, ses pensées à lui, des situations drôles de la vie quotidienne de l'Inde des années 90. Il y a aussi des vues sur l'histoire de sa famille - et l'histoire cruelle de l'Inde avec ces trois différents Gandhi, Netanyahu et leur système social complexe.

La carrière du narrateur dans un petit journal ne va pas très fort non plus - difficile quand ses envies physiques l'empêchent de quitter sa femme pendant trop longtemps. Il a une vision très claire de ses priorités dans la vie - et il regarde la frénésie des autres sans se laisser influencer. Il est heureux; ils sont heureux.

Quand la grand-mère - avec laquelle il n'a plus de contact depuis son mariage avec une musulmane - meurt, elle lui laisse une petite fortune. Ils achetent la maison dans les montagnes dont ils rêvent depuis des années; mais qui est ruines et nécessite des mois voire des années de travaux. Le chemin de Delhi jusqu'à la ville de Gethia où se trouve la maison est si vivante qu'à un moment j'ai du vérifier sur Google Earth si les endroits existent réellement. Cela a uniquement fait croître mon impression de connaître cette maison et sa colline. Il fait aussi des portraits touchants et réels de tout ce petit monde assez hors du commun qui les entoure.

Pendant les travaux ils trouvent un vieux coffre contenant 64 cahiers intimes. Les locaux deviennent fous - ne veulent pas qu'il les lise. Tous les malheurs du monde va lui tomber dessus - mais évidemment ce jeune homme moderne de la ville ne veut rien entendre. C'est le début de la fin. Il ne vit plus que pour lire ses livres - et on comprend que c'est cette lecture qui a détruit son mariage. Pendant trois ans il ne fait que litre - sans cesse.

L'histoire des cahiers est une histoire à part entière dans le roman. L'histoire de Catherine - la jeune américaine, qui découvre son goût pour les hommes basanés en se sentant attirés par les employés noirs dans sa famille à la fin du 19ème siecle. A 18 ans elle quitte la famille pour éviter une mère très croyante et oppressante; après Londres elle arrive à Paris au début du 20ème siecle.

Pour Catherine Paris est la révélation de tous ses fantasmes - elle vit une vie hédoniste sans bornes; mais en même temps les jeunes blancs dandy ne la séduisent pas. Puis elle rencontre Syed - noir, mystérieux, intriguant - et indien. Ils partent ensemble pour l'Inde où elle découvre aussi qu'il est prince, homo et déjà marié. Leur relation n'est pas physique mais ils y trouvent maintes astuces pour se satisfaire chacun de son côté tout en s'aimant psychologiquement. Les descriptions ne manquent pas!

Son histoire est tragique - et elle est liéée à la maison; donc le narrateur se laisse enivrer par les cahiers et par Catherine. Quand il a terminé sa lecture trois ans plus tard il entreprend un voyage pour comprendre tout ce qui n'est pas dit dans les cahiers. Il résoud les énigmes - il comprend les avertissement qu'on lui a donné - et il comprend de mieux en mieux la nature de sa relation avec Fizz...

La dernière phrase du livre est: "Le sexe n'est pas le ciment le plus fort entre deux êtres. C'est l'amour."

C'est un roman fort; la traduction française est sublime - mais l'écriture aussi. Il y a une des plus belles descriptions de la différence un orgasme féminin et masculin que je n'ai jamais lu. Une grande expérience de lecture.

No comments: