Sunday, June 30, 2013

La vie des français au temps du Roi-Soleil - Larousse
























  • Fransk
  • 30. juni
  • 192 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Da jeg for nylig læste den franske krimi, der foregik under Ludvig XV og Ludvig XVI blev jeg noget intrigeret over hele opdagelsen af det Sorte Kabinet - det hemmelige politi. Så kom jeg i tanke om, at jeg da vist havde en bog om den periode, som i øvrigt aldrig var blevet læst. Den er heller ikke i sporvongsformat, da det er en stor tung affære på trods af de få sider. Så jeg hev den frem i dag og har nydt at lære en masse og genlæse eller genopfriske en masse anden viden.

Bogen er udgivet af det franske Larousse-forlag, som jo ellers er mest kendt for deres leksikon. Den er glimrende opdelt i 10 forskellige afsnit såsom Familien og traditioner; Fødevarer og bordskikke; Retssystemet; Religion og tro; Arbejde osv.

Hvert afsnit indledes med et lille citat fra perioden omkring Ludvig XIV fra en samtidig kilde - der er jo selvfølgelig Saint-Simon som en af de mest kendte; men også folkelige sange og andet. Den omhandler forskellige af de forskellige emner med smukke illustrationer også fra perioden.

Jeg lærte blandt andet, at man på den tid kaldte cognac og anden spirits tilberedt på samme façon for brandevin; udover at der er det franske vin i ordet, kom det faktisk fra hollandsk af det brændte vin - og vores danske ord ligeledes.

Det er selvfølgelig ikke en uudtømmelig kilde eller gennemgang - men interessant med små anekdoter og altid skønt at lære noget jo!

Stoner - John Williams
























  • Engelsk
  • 26.-29. juni
  • 278 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

For nylig læste jeg en del om en genudgivelse af en amerikansk roman fra 1965; og faldt over den i den engelske boghandel - forsiden var jo allerede i sig selv yderst tiltalende. Og romanen er intet mindre end en lille litterær perle, som virkelig fortjente en renæssance.

John Williams var en for mig totalt ukendt amerikansk forfatter;  han kom fra små kår og endte som assisterende professor ved et amerikansk universitet. Der er en del ligheder med hans antihelt i Stoner!

William Stoner - bogens hovedperson - er søn af landmænd, og udset til at overtage familiens gård. Men som ung mand sendes han til den nærliggende bys universitet for at studere landbrug; der åbnes hans øjne dog for litteraturen, og han ændrer sin livsbane. Han skifter studier til engelsk litteratur, og tager selvsagt ikke tilbage til familiens gård. Han har lidt kontakt til forældrene, som kun kommer da han nogle år senere gifter sig med den unge Edith.

Hun kommer fra en helt anderledes velstående familie, og på trods af en lidt aparte kurtisering accepterer hun hans frieri. Men hun er ude af stand til at vise eller føle kærlighed, og deres ægteskab er skiftevis dybt ensomt og ulykkeligt eller en magtkamp over forholdet til deres eneste barn - datteren Grace.

Stoner fortsætter blot sit stille liv som lærer; han avancerer ikke og nærer ingen ønsker om det. Han har nogle konflikter med andre lærere på grund af hans principper om undervisning, og det skaffer ham en livslang fjende i kollegaen Lomax. Det bliver derfor også Lomax, der får ødelagt hans eneste store kærlighed, da han som 40-årig indleder et forhold til en langt yngre kollega. Edith accepterer det med hovmod og ironi, men lader det fortsætte - skilsmisse kan der ikke blive tale om. Og til sidst må Stoner indse, at han må opgive det for at holde fast i det eneste han kan - at undervise.

Hans historie er uendelig banal; et stille liv uden nogle udskejelser - bortset fra affæren - et dårligt forhold til datteren, som ender med at blive gravid blot for at komme væk fra huset. Hans år fra kærlighedsaffæren er slut forløber uden nogen form for hændelser - og han er en total antihelt. Ude af stand til at gøre op med den tyranniske kone eller selv tage ansvar for sit liv. Han flyder med og kan ikke forestille sig andet end at trisse rundt i universitets gange - og da han endelig skal pensioneres, dør han af kræft.

Det lyder ikke opmuntrende - og det er det jo heller ikke. Men det er skrivestilen om dette helt almindelige, kedelige, ordinære liv, der gør denne bog så speciel. Midttresserne i amerikansk litteratur var nok mere avantgardistisk end dette - og måske er han derfor forblevet lidt i ukendtheden. Men det er bestemt en smuk bog, der kan anbefales.

La manipulation ordinaire - Marie Andersen
























  • Fransk
  • Juni 
  • 303 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Man kunne fristes til at tro, at forfatteren er dansker - og det er hun muligvis uden, at jeg kan finde ud af det. Under alle omstændigheder er kun praktiserende psykolog i Bruxelles, og har skrevet en del bøger om psykologiske emner. Det er ikke per definition emner, der interesserer mig nok til, at jeg vil investere i bøger om det - det kan hurtigt blive lidt tungt og akademisk. Men en god ven lånte mig denne bog efter en del samtaler vi havde haft om diverse ting. Og uanset om man står i en situation, hvor den er aktuel - eller ej som det var mit tilfælde - så kan man altid lære noget om sig selv og sine omgivelser.

Bogen omhandler det temmelig svære emne om manipulation af andre mennesker. Det være sig i familie-, venne- eller arbejdsforhold.

Tit er det ikke bevidst og tit er man ikke klar over, at man underlægges denne manipulation eller måske selv udøver den. Manipulation lyder som et meget stærkt ord - men der er altid en stærkere person i en relation uanset dennes art. Der er altid kollegaen, der altid vil have ret - eller vennen, der udnytter, at en anden ven altid kommer, når der kaldes.

Bogen demonstrerer gennem forskellige eksempler, hvordan manipulation kan foregå i det små og stille og roligt tage sit tag i dig uden, at du overhovedet ser det komme.

Jeg læste den i små bidder, da det absolut ellers var blevet for meget lærebog for mig - men et kapitel om aftenen mens jeg læste andre bøger i juni var helt perfekt. Jeg lærte også en del - og fik øjnene op for de indlysende ting, som man ikke tænker over selvom man ved, at de findes omkring en.

Wednesday, June 26, 2013

Les fables de sang - Arnaud Delalande

























  • Fransk
  • 23.-25. juni
  • 433 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

For nylig læste jeg den halvt sandfærdige og helt fantastiske historie om de to nødhjælpsarbejdere skrevet af Delalande. Det var mit første bekendtskab med denne forfatter, og jeg opdagede så, at han primært skrev historiske krimier. Jeg besluttede at give det en chance og startede faktisk med nummer to i rækken af en serie med den samme hovedperson/helt - den italienske Viravolta. Det har dog næppe nogen større betydning for forståelsen.

Historien foregår mellem 1774-75 i Versailles; Ludvig XV dør, og Ludvig XVI bliver Frankrigs nye konge. Det skaber som altid konflikter, når en monarks politiske liv skal videreføres eller ej - i dette tilfælde er der risikoen for, at Ludvig XV's reelle hemmelige politi stoppes af den nye konge. Han kender intet til det - og de selv er nervøse for fremtiden, da Marie Antoinette ikke er i deres lejr.

Tilmed begynder der at dukke lig op - i forskellige sociale lag, men alle med større eller mindre tilknytning til det hemmelige politi. Alle mordene ledsages af en fabel af La Fontaine, der på ironisk vis illustrerer metoden for drabet eller et særligt kendetegn ved den afdøde.

Viravolta er selvfølgelig en af de udsete; men han gøres opmærksom på mordene inden - så han kan følge dem og efterfølge morderen. Det er legen mellem katten og musen.

Der er en del interessante oplysninger om livet ved Versailles i denne omskiftelige periode - og de er korrekte; jeg tjekkede dem samtidig! Det er en interessant vinkel at benytte Fontaines fabler, som var på højeste mode netop på denne tid - og de passer enestående til hvert enkelt mord. Derudover var der nu ikke den store spænding eller overraskelse. En middelmådig krimi til underholdning - men ikke en del af hans forfatterskab, jeg vil aktivt opsøge. Jeg foretrak langt hans dybere fortælling i den moderne prosa.


Sunday, June 23, 2013

I ondskabens have - Erik Larson

























  • Engelsk originaltitel: In the Garden of Beasts
  • 17.-23. juni
  • 589 sider

I 1933 skulle den amerikanske præsident Roosevelt udpege en ny ambassadør til repræsentationen i Berlin. Det ansås for at være en relativ nem post - Tyskland var et land i fremgang og politisk stabilitet med Hindenburg som præsident og Hitler som kansler; der var episoder med overfald på udenlandske gæster, men i det store og hele var ingen ret bekymrede... endnu!

Valget faldt derfor på den absolut uerfarne William Dodd - i diplomatiske sammenhænge et blankt blad udelukkende med en fortid som historieprofessor ved universitetet i Chicago. Han ønskede blot at få mere tid til at skrive sit livsværk om Sydstaterne, og mente, at en ambassadørstilling ville give ham den fornødne fred. Men som Larsons biografi viser, så ankom han netop som tingene i Tyskland begyndte at ændre sig.

Dodd var en alternativ ambassadør; han var ikke rig, og ville kun leve af sin løn i modsætning til andre ambassadører, som kom fra rige familier og selv betalte store dele af de ekstravagante husholdninger. Han rejste med sin kone og deres to børn Bill og Martha. Sønnen var meget stille og rolig, mens Martha havde et ry for at være særdeles fremmelig for en ung dame af tiden. Hun samlede elskere i stribevis, og bekymrede visse af ambassadefolkene en del.

Samtidig begyndte Dodd at advare USA om Hitlers stigende magt - men blev ikke taget seriøst; muligvis mest på grund af hans politiske modstandere i Washington.

Biografien fokuserer primært på begyndelsen af hans og familiens tid i Berlin fra 1933 til 1934, som endte med De lange knives nat. Dodd rejser endeligt hjem fra Berlin i slutningen af 1937,og dør nogle få år senere netop som krigen er ved at være en realitet.

Det er et glimrende tidsbillede af Berlin i netop denne skrækkelige periode, men også en interessant beskrivelse af diplomatiet og de politiske spil nationer imellem. For man må trods alt græmmes over en besked den amerikanske regering sender til den tyske udenrigsminister efter dennes klage over en iscenesat retssag mod Hitler i New York. Dette var en privat forsamling, som beskeden siger - og det er en af grundstenene i den amerikanske konstitution at folket har ret til religionsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed! I 1933 var USA stadig raceopdelt og det klinger lidt grumt i mine ører. Men det er jo netop det interessante ved at læse direkte citater fra tiden.

Datteren Martha ender desuden som spion for Rusland og må gå i eksil i Prag i mange år. En spændende families spændende liv!

Monday, June 17, 2013

Stalins køer - Sofi Oksanen

























  • Fransk titel: Les vaches de Staline
  • 9.-16. juni
  • 547 sider

Jeg har ændret en anelse i min opsætning, da jeg jo skriver mine anmeldelser på dansk - men af praktiske årsager mest kun kan få fat i franske og engelske bøger. Så hvis titlen findes på dansk, vil jeg benytte den i indlæggets titel selvom jeg har læst bogen på fransk eller engelsk. Det gør ingen forskel for anmeldelsen, men gør det muligvis lidt mindre forvirrende for dem, der søger og havner på en dansk side for en fransk bog!

Renselse eller Purge læste jeg netop på engelsk; men hendes debutroman faldt i mine hænder i en fransk oversættelse.

Det er igen en barsk historie med base i Oksanens andet hjemland, Estland. En historie om fortrængelse, kontrol og mistro, som præger en hel generation og umuliggør deres mulighed for at leve et 'normalt' liv.

Bogen er skrevet i jeg-form af Anna; man kan senere regne sig frem til, at hun er født i 1977 af en finsk far, som aldrig navngives, og en estisk mor, Katariina. Anna lider af anoreksi og bulimi, men mener selv, at hun har kontrol over sygdommen og ikke ender som alle de andre, der dør af det. Netop kontrollen er jo vigtig - hun kan jonglere mellem dage med opkastninger eller perioder med føde bestående af en bestemt ting - agurker, te, lakridser. Men det hele skal foregå i kontrol.

Historien brydes med tilbageblik til starten af 1970'erne, da Katariina møder sin kommende finske mand i Tallinn. Hun gør et stort nummer ud af ikke at ville modtage gaver fra Vesten; hun vil for alt i verden ikke sættes i samme bås som de mange prostituerede, der tager sig betalt i nylonstrømper og vestlige cigaretter. Da hun kommer til Finland kan hun ikke få arbejde, og kæmper konstant for at blive respekteret - nok mest fordi hun selv frygter andres reaktion. Men også fordi hun lever i skyggen af KGB, som i følge hende står bag hvert mystisk telefonopkald og kan skjule sig i en ny skolekammerat for Anna.

Et stykke inde i bogen går vi endnu længere tilbage - til Estlands historie under 2. Verdenskrig, hvor ingen kunne vide sig sikker for en stikker i familien. Hvor det gjaldt om at overleve med de statskontrollerede kolkozes udbytte og for alt i verden ikke ende i Sibirien.

Familiens historie under krigen får på en grotesk måde konsekvenser fyrre år senere for den unge Anna. Først igennem moderen, som er opvokset med familiens skam og kamp for at holde hovedet højt - og samtidig kæmpe for at få mad på en ærlig facon.

Dernæst gennem moderens kamp for at tilpasse sig i Finland, og samtidig høre hjemme i Estland, når de besøger mormoderen og ikke må stikke for meget ud som rige udlændinge - kapitalister. Det er en evig kamp mellem to verdener, og resultatet bliver en splittet og ødelagt datter, der anerkender moderens fallerede ægteskab, og samtidig selv er ude af stand til at føle tiltro eller kærlighed til andet end maden og den Herre, der gør det muligt for hende at kontrollere sin krop.

Det er et usandsynligt realistisk billede af sygdommen, og man fornemmer da også hurtigvt, at den er langt mere selvbiografisk end det umiddelbart antydes. Oksanen er også selv født i 1977 af en finsk far og en estisk mor!

Jeg synes dog, at balancen mellem de to historier kunne have været bedre. Der er mange gentagelser i Anna's forhold til maden, spisningen, indkøbene og opkastningerne - hvorimod den gamle historie tit optræde som 1-2 siders kapitler som tankestreger i Anna's historie. Men historien om det undertrykte Estland er mindst lige så interessant i sig selv, og vigtig for Anna's historie. Det gjorde samtidig, at det til tider blev en anelse for langt - men det skyldes gentagelserne.

Alligevel må man indse, at det er en stærk debutroman, som velfortjent er blevet oversat efter den store succes med Renselse, og der er en ny på gaden nu, som bestemt skal læses - Da duerne forsvandt.

Friday, June 7, 2013

Le passager - Jean-Christophe Grangé



























Jeg har ikke tidligere læst noget af Grangé, som ellers er udråbt til et krimigeni i fransk litteratur. Jeg har set filmen baseret på én af hans romaner, og det var rigeligt hardcore for mig - men jeg faldt for omtalen af denne krimi. Det er en ordentlig mursten - til gengæld sluger man den råt, og den blev læst på relativt få dag tykkelsen taget i betragtning.

Historien er som en Pandoras æske, hvor hvert lag skrælles af for at afsløre en ny historie - eller et nyt led i den efterforskning som de to hovedpersoner kaster sig ud i. På den ene side psykiateren, Mathias Freire, som får en person ind med hukommelsestab efter at være blevet fundet ved banegården. Der opdager man dagen efter en myrdet marginaliseret hjemløs, og det bliver politiinspektøren Anais Chatelet, der får den sag. Blot er hun ikke helt ligevægtig - et strejf af Larssons Salander og med en grum familiefortid.

Freire opdager hurtigt, at den fundne mand lider af syndromet 'rejsende uden bagage'- et psykologisk fænomen, hvor man mister hukommelsen for blot at opfinde sig en ny. Den nye identitet er ikke mere korrekt og dækker igen over andre. Da han selv pludselig forfølges af mystiske men in black begynder han at grave i sin egen identitet, og opdager at han selv er en rejsende uden bagage.

Han er overbevist om, at han ikke er morderen - som politiet tror - og vil selv opklare sin sag. Det driver ham tilbage igennem adskillige identiteter som blandt andet hjemløs i Marseille; kunstner på et asyl; dokumentforfalsker i Paris... og hele tiden med de mystiske mænd lige i hælene.

Mordene begås after mytologiske principper, og ret hurtigt gennemskuer man også en rød tråd i de navne den rejsende tilegner sig selv. Det er rimeligt godt skruet sammen - dog irriterede den temmelig ensidige fremstilling af de hjemløses miljø mig en del. Og så er den altså forfærdelig lang.

Der er hele tiden fuld fart på - men lidt færre identiteter havde sagtens kunne bære plottet. Er slutningen så totalt overraskende, som det antydes i visse anmeldelser? Det synes jeg personligt ikke. Men der er et godt spil imellem de to historier om den problematiske politibetjent og psykiaterens egen opklaringsarbejde. Deres veje krydses og skilles konstant, og man hænger i.

Derfor er det ikke usandsynligt, at jeg vil læse andre - det må være ideel ferielæsning!