Les Effinger I - Gabriele Tergit

 

• Fransk
• 21.-25. juli
• 592 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Gabriele Tergit er en tysk forfatter fra det 20. århundrede (1894-1982). Hun var født Elise Hirschmann - og derfor af jødisk afstamning. Hun var født ind i en velstående industriel familie i Berlin, men gik i en mere "normal" skole for døtre af hendes kaliber. Hun flygtede fra Tyskland i 1933, og endte i 1938 i London, hvor hun boede resten af sit liv. Hun var journalist i Tyskland, men efter krigen debuterede hun som forfatter med denne familiesaga (1951), som dog fik lunkne anmeldelser ved udgivelsen. Den blev genudgivet i 2023 - med langt større succes. Efterkrigstiden var præget af stærke vidnesbyrd som Anne Franks dagbog, Primo Levis førstehåndsberetning om Auschwitz og måske et forsøg på at forstå den gru, de havde været udsat for. Der var ikke den samme appetit, tror jeg, for de lange sagaer, der skildrede optakten til antisemitismen og blotlagde den skyldfølelse mange tyskere må have følt lige efter krigen. Hvordan forklarer man, at mennesker man levede sammen med - naboer, venner, kolleger - pludselig skulle stigmatiseres i et samfund, de følte de var en del af?

I februar læste jeg Frydmans saga om den jødiske familie i Wien, og der er selvfølgelig visse paralleller. Dog er vi i Tyskland nu, og starter blot en anelse tidligere - nemlig i 1878. Effinger-familien er ved at skabe deres navn. Den unge Paul vil starte en fabrik, og hans bror Karl gifter sig ind i den rige bankfamilie Oppner. Det er disse to grene af familier vi følger over fire generationer.

Oppner-familien bor i store fine huse i Berlin. Omgivet af tjenestefolk, inviteret ved hoffet og mændene har været aktive i militære konflikter. De er stolte af at være tyskere, og gør ikke stort væsen ud af deres jødiske ophav. De er ikke ortodokse, men lever det gode fin de siècle-liv i et Tyskland, der er i økonomisk vækst og hvor deres største problem er at få familiens unge kvinder godt gift. 

Der er mange personer i dette galleri - visse er mere perifere; men med over tyve familiemedlemmer er der nogle, der træder bedre frem end andre. Det er Paul, der ender med at gifte sig med sin svigerinde, Klara og deres børn, som udgør anden og tredje generation. De unge i familien er født i starten af 1890'erne som forfatteren selv, og der er uden tvivl en del ligheder i det liv, de levede. En brydningstid, hvor kvinder begynder et stille oprør mode de familiebundne traditioner om blot at være hustruer og mødre. 

Der er også en del politik, og det kan til tider være lidt for akademisk, når det skal flettes ind i en familiehistorie, og ydermere er lidt teknisk med diverse strømninger. Men det er en del af det verdensbillede, der fører Tyskland til 1. Verdenskrig, og hvor antisemitismens første spæde frø sås. Første bind slutter netop med deklarationen af krigen i 1914, og både Effinger og Oppner-familierne tager det for givet at melde sig under fanerne som de tyske statsborgere, de anser sig for at være.