- Fransk
- 9.-12. juni
- 408 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg tror altid naivt, at jeg kommer til at læse, når jeg rejser - det gør jeg så slet ikke, når det er en city-trip! Så det var først i flyet hjem fra Warszawa jeg kom igang med denne mindre franske romanbiografi af Andrée Imbert.
Som man måske kan se af titel og omslag er der en forbindelse til Kennedy-familien - men først skal vi tilbage til 1907. Der fødes en lille pige, og bliver efterladt foran kirken i en lille fransk landsby. Da forældrene er ukendte, kommer hun under den franske stats beskyttelse og placeret i en familie, som dog ikke kan adoptere hende. Der er strikse regler for, hvordan disse børn behandles og Andrée kommer til at bruge sit nummer 18 603 til hun bliver myndig. Familien får penge og tøj - og regelmæssige besøg for at sikre sig, at alt går godt. Men selvfølgelig knytter barnet sig til plejeforældrene, så krisen er stor, da faderen dør under 1. Verdenskrig, og hun bliver sendt til en ny familie.
Hun vokser op rodløs og måske derfor holder hun sig altid i køkkenet, hvor man er tæt på en moderskikkelse i huset. Da hun bliver tretten sendes hun ud for at tjene, og bliver med tiden bedre og bedre til madlavning. Hun gifter sig ung - primært for at komme væk og få sit eget, og nu stopper forbindelsen til staten nemlig. Hun får mandens bar forvandlet til en restaurant, der trækker folk fra nær og fjern; de får en datter men hun vil mere, og forlader ham. I Lyon begyder hun virkelig at lære kogekunsten, men må sende datteren i sikkerhed hos faderen under krigen.
Hun arbejder primært som privatansat kok - hos blandt andet Camus og Gallimard-familien, Det ene fører det andet med sig, og pludselig arbejder hun for Kennedy-familien i Amerika. Hun er selvfølgelig ansat, men som jeg også læste i denne biografi, så havde de et livligt liv, hvor alle var inde og ude hos hinanden og staben var en integreret del af familielivet. Hun passer deres børn og bliver til tider til en reservemor, hun tager del i familiens tragedier og adopterer dem som sin nye familie mens hendes egen er langt borte. Hun lærer dem at påskønne fransk madkunst, og lærer selv at påskønne den amerikanske kultur.
I 1974 tager hun endelig hjem til Frankrig som pensionist, og slår sig ned med datteren og hendes familie. Kennedy-familien betalte hende pension hver måned til hun døde i 1999, og flere af dem kom til Frankrig på besøg. Forfatteren faldt ved et tilfælde over hendes historie, og ved hjælp af hendes børnebørn og mange efterladte breve og fotos er bogen skabt som en romantiseret biografi.
Det er en interessant fortælling om et hårdt liv - om livet som ansat for de rige med alt, hvad det indebærer og man lever sig virkelig ind i den lille Andrées liv og tanker.
No comments:
Post a Comment