Hvor rejsen ender - Jesper Bugge Kold

 

• Dansk
• 13.-15. oktober
• 350 sider

Tredje og sidste bind i serien om Johanne og hendes familie, der udvandrer til Amerika i slutningen af 1800-tallet er endelig kommet. Det tager selvfølgelig en vis tid at skrive en trilogi - og jeg burde nok have ventet med at starte. Det er knao to år siden jeg læste første bind, og dermed fortaber visse detaljer sig altså desværre. Det er ofte problemet med serier, selvom forfatteren gør sit til at genopfriske hukommelsen for læseren uden, at det bliver en gentagelse.

Tredje bind foregår i langt størstedelen af bogen i perioden 1888-1897, hvor Johannes børn er blevet voksne. Hun vil giftes med Anders, for det passer sig ikke at "leve på polsk' og der ses ned på og tales om hende i den lille indbyggerkoloni ude på prærien. Hendes søn, Anton, er dog blevet en rabiat præst, der mener, at man er gift for livet og nægter at vie hende selvom hun er enke. 

Her dækker forfatteren forskellen mellem vores grundtvigske lutherske traditioner og de forskellige versioner af kirken, der udsprang i Amerika, og stadig findes i dag. Dommedagsprædikanter, der opfordrer til total afholdenhed og streng bibellæsning. Hans fortolkning stemmer ikke overens med Johannes livssyn - eller ret mange andre i menighedens for den sags skyld. Men Anton mener, at han må sone den kriminelle handling, som er Johannes og hans hemmelighed.

De andre børn skal også finde deres vej i livet i det nye store land - og især Helga, som Johanne tog til sig, kæmper for at finde sine rødder i overført og bogstavelig forstand. Når man kender USA i dag, er det voldsomt at forestille sig, at for under 150 år siden var det vildt land mange steder. Helga rejser rundt alene i grusspor, der udgør det for veje, og spørger sig ganske enkelt for, om nogen kender hendes far! Det minder os jo også om, at uanset hvor fjernt vi måtte føle os i dag fra amerikanere (i den nuværende politiske situation), så er det et land bygget af og på europæisk kultur for en stor del.

Det var svære kår, og for mange - som Johanne - blev det en livslang kamp at dyrke jorden og overleve fra et år til det næste. 

Den sidste lille del springer frem til 1918, hvor 1. Verdenskrig slutter, og Johanne kan se tilbage på et langt liv. Der rundes af med børnene, der nu virkelig er voksne mennesker men der mangler i mine øjne især en afrunding på forholdet til familien hjemme i Danmark, som var konfliktfyldt. Jeg ved ikke helt, om det giver mening pludselig at springe mere end tyve år frem i tiden - det kunne være gjort bedre.

Men overordnet set er det en god historie i sammenhæng med de to første bind, der fortæller os om de livsvilkår mange valgte for at få bedre chancer for dem selv og deres familier.