Le rapport de Brodeck - Philippe Claudel

• French
• 375 pages
• August 7-13
• Dansk titel: Brodecks rapport

Philippe Claudel har fået to bøger oversat til dansk og for øjeblikket strømmer den danske verdenspresse over med ros til hans film 'Jeg har elsket dig så længe'; så mon ikke denne også bliver oversat? Jeg har endnu aldrig læst ham - men denne bog var svær at sidde overhørig efter den modtagelse, den fik i Frankrig.

Der er en yderst usædvanlig konstruktion i historien, som er meget flakkende - det er ikke altid til historiens fordel synes jeg. Ikke, at man har svært ved at placere de enkelte begivenheder i forhold til hinanden - men rent æstetisk foretrækker jeg en anden opbygning i en roman.

Bogen starter med fortællerens indledning - fortælleren er Brodeck, som bor i en lille landsby et sted, vi ikke får at vide, hvor er. Der er sket noget forfærdeligt og en mand er forsvundet - og som byens mest litterære og kyndige person bliver Brodeck bedt om at skrive en rapport om det, der er sket. Langsomt bevæger hans historie sig ind på beskrivelsen af denne mandsperson, som de kalder 'Der Anderer' og som er ankommet til byen et stykke tid efter slutningen på anden Verdenskrig. Han dukkede op ud af det blå kun ledsaget af en hest og et æsel, og indlogerede sig på byens herberg uden at give et navn. Han forbliver anonym og Brodeck er én af de få, der en dag får en længere samtale med ham.

Sideløbende vender Brodeck tilbage i tiden - til han selv ankom som barn til byen sammen med en gammel kone, der havde fundet ham på en landevej sandsynligvis efter en af de første etniske udrensninger i Polen. Bogen forklarer nemlig aldrig præcist, HVOR det foregår - ligesom sproget som visse steder gengives er en underlig dialekt, som er ikke ulig yiddish - men alligevel ikke er det. Brodeck bliver offer for byens trang til selvrenselse, da de stikker ham under krigen - og han bliver sendt i koncentrationslejr; men overlever mirakuløst og vender tilbage til byen, hvor hans navn dog allerede er graveret i monumentet over tabte bysbørn.

Hans kone er blevet sindssyg under krigen efter at have vidnet drabet på tre unge kvinder - som ligeledes tilhørte den forkerte race og selv være blevet voldtaget; og han har dermed fået en datter, som han selvfølgelig ved ikke er hans... men accepterer som sin egen. Historien veksler frem og tilbage mellem disse forskellige elementer og Brodecks oplevelser i koncentrationslejren, hvor han for at overleve valgte den mest ydmygende rolle - som en tysk officers hund i en snor... som giver skrækkelige associationer til Abu Ghraib i nyere tid.

I mine øjne er bogens svaghed samtidig dens styrke eller berettigelse! Det er med vilje, at der ikke er nogle præcise tids- eller stedfæstelse; det er med vilje, at sprog og personnager skal bevare essensen af mystik. For er denne 'Anderer' i virkeligheden en reel person? Er han ikke personificeringen af det onde, som er overgået Brodeck og samtidig muligheden for at slutte fred med sin historie og føle tilgivelse? De andre i landsbyen kan ikke tåle synet af ham - netop fordi han personificerer deres utilgivelige handlinger under krigen; deres fremmedhad og ofring af Brodeck for selv at gå fri. Men de indhentes af deres dårlige samvittighed og ved at sætte Brodeck af alle til at fortælle historien giver de ham muligheden for at rense sine sår. Der Anderer er ikke så meget en person i sig selv - men konceptet af krigens gru, og de spor, den har sat i alle beboerne.

Jeg kunne til tider finde denne manglende præcision irriterende - i kontrast til Primo Levi's bog, som er grufuld korrekt i sin udpensling; men samtidig kræver symbolikken lidt af denne konfusion, tror jeg. Uanset er det en meget stærk bog om den menneskelige sjæl.

-----------------------------------------------------------------------

Je n'ai jamais lu Claudel - mais ce livre a eu tellement de succés que je me suis laissée tenter' après qu'on me l'ait recommandé de vive voix en plus. Ce n'est pas toujours très facile et cohérent je trouve - avec des sauts dans le temps sans cesse. Cela ne me dérange pas pour me retrouver dans la chronologie mais j'avoue que je préfère une architecture plus stricte dans un roman.

Le roman commence avec l'introduction du narrateur - Brodeck - qui vit dans un petit village dans un endroit presque mystérieux, dont nous ne connaissons pas l'emplacement exact. Il s'est passé quelque chose d'horrivle et en tant que l'homme le plus lettré du village il revient à Brodeck d'en faire le récit de la disparition d'un homme pour nettoyer la conscience de tous les habitants qui y sont tous plus ou moins pour quelque chose. 

Doucement cette histoire nous dévoile le personnage de l'Anderer qui est arrivé de nulle part dans ce village perdu quelque temps après la 2ème guerre mondiale. Il arrive avec un cheval et un âne et loge dans le seul auberge de la ville, et on ne sait rien de lui - ni ses origines ni son nom. Brodeck sera un des seuls à échanger plus que quelques mots de politesse avec l'inconnu. 

Paralèllement Brodeck revit son propre histoire - quand il est arrivé dans le village étant enfant avec une vieille femme qui l'a trouvé au bord de la route probablement après un nettoyage ethnique en Pologne avant la guerre. Car le livre ne dit jamais où cela se passe et la langue est un dialect bizarre qui peut rappeler le yiddisch sans l'être. Mais il parle d'une part de la ville qui est devenue un ghetto - comme ce fût le cas de Varsovie. Brodeck devient la possibilité pour ce village de se faire pardonner après l'avoir livré aux allemands pendant la guerre pour se protèger eux-mêmes... il fallait un sacrifice. Brodeck est envoyé dans les camps - il survit par miracle et revient alors que son nom est déjà gravé dans le monuments des morts pour la guerre. 

Sa femme est devenue folle après avoir été violée et assisté aux meurtres de trois jeunes femmes appartenant aussi à la minorité. Il a eu une fille qui de toute évidence n'est pas la sienne, mais qu'il reconnait et adore. L'histoire alterne entre ces éléments et les veçus de Brodeck dans le camp où il a choisi l'humiliation ultime pour survivre... devenir le chien en laisse d'un officier allemand. Image qui rappelle évidemment Abu Ghraib dans l'histoire plus récente. 

Je trouve que cette faiblesse du livre à ne pas positionner dans un contexte réel est aussi sa force. Il a volontairement choisi de garder une part de mystère dans la langue et la géographie. Car cet 'Anderer' n'est peut-être pas réellement une personne? N'est-il pas tout simplement la personnification du mal qui est arrivé à Brodeck et sa possibilité de pardonner et ressentir une paix en lui-même? Les autres du village ne supporte plus de le voir - il leur renvoie leur propre image des êtres mauvais, il leur rappelle leurs actes atroces pendant la guerre, leur racisme et le sacrifice d'un parmi tous. 

Ils sont rattrapés par leur mauvaise conscience et en demandant à Brodeck de tous à écrire ce récit il lui donne la possibilité de refermer les plaies. L'Anderer n'est pas tant un homme - mais le concept de la guerre et les traces qu'elle a laissée dans les âmes de tous les survivants.
Parfois le manque de précision peut devenir frustrant - quand on sait de quoi il parle; de quels événements. Dans le livre de Primo Levi on est contronté à un réalisme choquant et grotesque; mais les symboles de ce roman nécessitent un peu de confusion. Dans tous les cas c'est un livre fort sur les profondeurs de l'âme humain.

Headhunterne - Jo Nesbø

• Dansk
• 5.-6. august
• 301 sider

Nesbø's seneste roman har taget afsked med Harry Hole - ikke, at jeg tror, at publikum har fået nok af ham... men måske har Nesbø selv? For effektivt at fjerne sig fra vinklen set fra en politimands synspunkt har han måske også valgt at hovedpersonen skal komme fra et helt andet miljø?

Roger Brown er således headhunter - men han har en lille nebengeschäft som kunsttyv; både fordi han får et adrenalinkick af det - men også for at finansiere hustruens ekstravagante smag og hendes nyåbnede kunstgalleri, som både tjener som kompensation for det barn, han nægter at give hende. Men også som opsamlingssted for Roger til ejere af dyre kunstværker.

En dag støder han på den norsk-hollandske Clas Greve, som er vendt tilbage til Norge efter en karriere som professionel soldat og nu er den åbenlyse kandidat til en toppost i en norsk virksomhed. Roger opdager tilmed, at han er ejeren af en uerstattelig Rubens, som kan blive Roger's ultimative kup og løsningen på alle hans problemer. Han skal have Greve til samtale, så han samtidig kan bryde ind og stjæle maleriet. Tingene forløber dog ikke helt som forventet, og Brown må se i øjnene, at der er en del problemer i hans liv nu!

Det går meget hurtigt - som i mange af Nesbø's romaner; den er ikke teknisk på højde med Hole-serien synes jeg - lidt mere vulgær, og uden det dybere personportræt, som gjorde, at man holdt meget af personen Hole uanset, hvor dybt han sank. Men det er fin underholdning til en togtur frem og tilbage over Fyn... lige præcis så lang tid tog det nemlig at læse den!

Pindsvinets elegance - Muriel Barbery

• Fransk
• 410 sider
• 29. juli - 4. august
• Originaltitel: L'élégance du hérisson

Netop denne bog har jeg ventet en del tid på - den var meget lang tid om at udkomme i pocketudgave på grund af den helt enorme succes den havde i Frankrig. Den er nu filmatiseret og med den franske skuespillerinde i tankerne havde det en vis indvirkning på min læsning af bogen må jeg indrømme.

Jeg synes, at det er imponerende, at den er solgt til så mange sprog for det er et ærkeparisisk miljø den omhandler. Som man næppe kan forestille sig uden at kende de franske fordomme og illusioner om portnerkoner, som er så stor en del af livet i det franske.

Renée er en midaldrende portnerkone, som er så usædvanlig, at hun hører opera, læser filosofi og spiser særprægede ting... hun forsøger at camouflere dette atypiske liv for én, som er socialt stemplet ved at lade fjernsynet køre på ligegyldige kanaler og agere dun og uforstående overfor de rige beboere i den luksuriøse ejendom hun forvalter fra sin usle portnerbolig.

Paloma er en 12-årig pige, som har besluttet sig for at begå selvmord, den dag hun fylder 13. Hun gider ikke sin rige familie med deres overfladiske eksistentielle problemer, som begrænser sig til indkøb, og hun betages kun af japansk manga-kultur - som Renée er fascineret af japansk kultur generelt.

De mødes ikke umiddelbart - bogens første tredjedel er deres individuelle fortællinger; og det var lige ved at blive lidt langtrukkent. Men så flytter en rig japaner ind i ejendommen, som får samtlige beboere op på mærkerne. Det vender op og ned på den etablerede orden i deres lille hierarki og dermed mødes Renée og Paloma også, og udvikler et dyrebart venskab. Verdenen forandrer sig for dem begge og de blomstrer og udvikler sig - tør være sig selv...

Der er ikke nogen lykkelig slutning på historien - den ene må 'ofres' før den anden kan springe ud som sig selv; men det er en meget smuk roman, som umiddelbart virker svær at filmatisere på grund af den dagbogsagtige facon den er skrevet på. Men med den kvindelige skuespillerinde i hovedrollen er jeg overbevist om, at lærredets Renée vil blive præcis, som jeg forestillede mig hende i bogen!

Le mec de la tombe d'à côté - Katarina Mazetti

• French
• July 28-29
• 254 pages
• Dansk titel: Fyren fra nabograven

Desirée er snart 35 år og enke; hendes lidt kedelige politisk korrekte og sportslige mand, Örjan, er død - og hendes sorg eller savn er ikke overvældende. Men hun besøger hans fine moderne stiliserede grav jævnligt.

Benny er landmand; 36 år og har mistet sin mor. Nu bor han alene på gården med sine 24 køer; og besøger forældrenes gravsted, som er overdådigt, pompøst og kitsch! De to gravsteder ligger ved siden af hinanden, og de to besøgende ser hinanden an - med alle deres fordomme intakte. En dag ser Desirée en lille pige vande sin morfars grav - og det får hende til at smile. Benny forestiller sig, hvordan den kedelige unge kvinde ville se ud i lak og læder - og det får ham til at smile!

Fra starten er deres historie baseret på forkerte antagelser; og deres to liv er nærmest uforlignelige. Men den lidt generte Desirée bliver kastet ud i et liv med passion og sensualitet, som hun ikke kendte til i sit ægteskab. Benny ser straks den kommende landmandskone i hende - men hun får et chok, da hun ser hans nedslidte beskidte gård med en indretning fra flere årtier tilbage. Desuden kan hun ikke koge et æg.

Det er en underholdende roman, som beskriver de samme situationer set på skift af den ene og den anden. Det er ikke stor litteratur - men en historie om dagligdagen; kan man forene sig med et menneske, som er så forskelligt - og hvor de eneste lighedspunkter er de den fysiske tiltrækning, som for dem begge er stærkere end noget andet, de har kendt. Men det er ikke nok - for de vil hver især have det 'hele'! Morsomme portrætter af morsomme situationer med en snert af melankoli, som følger generationen af enlige sidst i trediverne.

------------------------------------------------------------------------

Desirée est une jeune veuve de presque 35 ans; son mari prévisible, ennuyant et politiquement correct est mort. Il ne lui manque pas - il était juste un objet de confort. Mais elle se sent seule et vient le visiyter au cimetière sur sa belle tombe avec la stèle design et sobre.

Benny est fermier à la campagne suédoise et visite la tombe de ses parents - plein de fleurs en plastique, du marbre et du kitsch. Il vit seul sur la ferme avec les 24 vaches et une maison qui tombe en ruines. Les deux tombes sont avoisinants et les deux visiteurs se regardent avec mépris pour les goûts de l'autre.

Un jour Desirée voit une petite fille qui arrose les fleurs de son grand-père et ça lui fait sourire. Benny est en train de s'imaginer Desirée habillée en femme fatale et sexy - et ça lui fait sourire. Leur rencontre naît des ces sourires différents, et Desirée découvre une vie sexuelle sensuelle qu'elle n'a jamais connu avec son mari. Benny voit tout de suite la future fermière qui l'aidera avec les vaches, lui fera la cuisine tous les soirs - or elle ne sait pas cuisiner.

Et le choc culturel avec sa vie à la ferme et la maison décorée par les grand-parents rend une vie commune difficile voire impossible. Tout les sépare! C'est écrit avec beaucoup d'humour - les mêmes situations vues tantôt par l'un tantôt par l'autre. Des petites situations quotidiennes typiques de la vie des trentenaires qui paniquent un peu à l'idée de vivre seuls.

Leur seul point commun est l'attirance physique qui est plus forte que tout ce qu'ils ont connu auparavant. Mais cela ne suffit pas pour construire une vie - et ils veulent tous les deux une vie complète avec enfants et famille. Pourtant il semble impossible d'y arriver...

Amours en fuite - Bernhard Schlink

• Fransk
• 23.-27. juli
• 403 sider
• Dansk titel: Kærlighedsflugt

Bernhard Schlink opdagede jeg, da jeg læste 'Højtlæseren' for en del år tilbage. Den bog var intet mindre end gribende - og er selvfølgelig nu blevet filmatiseret... til noget, som jeg sandsynligvis ikke har lyst til at se. Men det er en anden historie!

Schlink's historier er præget af Tysklands historie - selvom han er født under krigen, og altså ikke har oplevet meget af den på sin egen krop; så har det sat sine spor i hans inspiration. 'Kærlighedsflugt' er dog ikke udelukkende historier med relation til krigen - men små noveller om det vi søger efter og flygter fra i livet... kærligheden!

Det kan være kærligheden mellem et par - unge som gamle; kærligheden mellem forældre og børn; vores forestillinger om den perfekte kærlighed, som sjældent former sig som i vore drømme og fantasier; kærlighed på tværs af kulturforskelle - og kærlighed til flere som i den fantastisk groteske og tragikomiske novelle om manden, der lever med tre kvinder, som ender med at opdage hinanden. En af novellerne, 'Omskæringen', har jeg i en selvstændig lille udgave - men det skadede absolut ikke at læse den igen - men mange af de andre noveller var mindst lige så rammende.

Jeg er normalt ikke den store novellelæser - jeg har mere behov for at kunne fordybe mig i mange siders historie; og der formår noveller tit ikke at rumme en hel historie, synes jeg. Men selv de ultrakorte i Schlink's noveller kan give indtryk af at rumme et helt liv, en start, en slutning og en konklusion...

The Angel's Game - Carlos Ruiz Zafon

• English
• July 13-17
• 443 pages
• Dansk titel: Englens spil
• Titre français: Le jeu de l'Ange

The Angel's Game er optakten til Vindens skygge, som jeg var totalt opslugt af; den er skrevet senere - den er faktisk lige udkommet - men foregår som indledende historie til Vindens skygge. Scenen er den samme - et mørkt og dystert Barcelona; denne gang i 1920'erne, hvor vi følger den unge journalist David Martin. Han kommer fra usle kår, og er blevet forældreløs i en ung alder - han får arbejde på en lokal avis; men hans store drøm er at blive forfatter, hvilket endelig lykkes da to skruppelløse personnager ansætter ham til at skrive underlødige kriminalhistorier om Barcelona.

Han er bundet af en umulig årelang kontrakt, og er ved at køre sig selv helt ned over at skulle skrive den slags litteratur. Endelig får han muligheden for at skrive sin egen bog, men den bliver nedsablet af kritikerne, som muligvis er betalt for at sætte en stopper for hans selvstændige karriere. Men en dag møder han den mystiske Corelli, som påstår at være en stor fan af hans dunkle skriverier. Han tilbyder ham en kontrakt, hvor han skal skrive en bog, hvis indhold Corelli fastsætter - han får et år til det og 100.000 francs for ulejligheden. En uhyrlig sum for den unge fattige journalist.

På mystisk vis forsvinder alle hans problemer - hans helbred forbedres, hans fjender dør under dramatiske omstændigheder; og inden længe er Martin klar over, at den kontrakt snarere er en forbandelse. Samtidig er der mysteriet om det gamle spøgelsesagtige hus, han har lejet sig ind i - der lurer en mystisk historie om den tidligere lejer, som havde opgivet sit almindelig liv for at skrive en bog på kontrakt.

Martin beslutter sig for selv at udforske mysterierne, og det bliver en gotisk dragende rejse ned i Barcelona's underverden med bizarre personer, der krydser hans vej. De eneste oprigtigt gode mennesker i hans liv er den unge Isabella, som arbejder som hans assistent, og Christina, som han har kendt fra sin barndom. Hun bor hos Vidal, Martin's velgører fra ungdommen, men vil ikke overgive sig hans kærlighed og gifter sig i stedet med Vidal. Uanset hvem Martin forsøger at komme i kontakt med, dør de - og hver gang er der pudsige overensstemmelser med Corelli's tilsynekomster i hans liv.

Det er langt fra en almindelig krimi - det er historien om De Glemte Bøgers Kirkegård igen; ordets og bøgers magt, som bærer forfatternes sjæl og med hvilke de kan influere de personer, som læser dem og ændres af disse ord. Slutningen er intet mindre end overraskende, særpræget og jeg har brugt et par dage på at finde hovede og hale i hele fortællingen. Det er et specielt univers Zafon bevæger sig i - og det giver kun lyst til at genlæse Vindens skygge. Jeg synes muligvis, at den var en anelse bedre - men under alle omstændigheder vil jeg anbefale at læse dem i korrekt kronologisk rækkefølge, hvis man ikke allerede har læst den første.

-------------------------------------------------------------------------------

The Angel's Game qui paraitra en français bientôt sous le titre de 'Le Jeu de l'Ange' a été écrit après 'L'ombre du vent' mais il s'agit en effet d'une histoire qui précède celle de L'ombre du vent. J'avais adoré le premier et je n'ai donc pas hesité quand le nouveau est paru récemment. La scène est la même - Barcelone glauque et sinistre dans les années 1920 pleines de pauvreté et misère. Nous suivons le jeune David Martin qui vient d'une famille pauvre et devient orphelin à un très jeune âge.

Il veut devenir écrivain mais travaille dans un journal jusqu'à ce que deux personnages sans scrupules l'engage pour écrire une série de romans polars se déroulant dans les pénombres de Barcelone. Il est lié par un contrat long et il est presque au bord de la mort certaine en s'épuisant à écrire contre sa volonté. Finalement il peut écrire ses propres mots, mais les critiques sont impitoyables - sans doute sont-ils payés pour le démolir et le faire revenir aux deux chacals.

Un jour il rencontre le mystérieux Corelli, un fan de ses écritures, qui lui envoie des lettres - et finalement vient le sauver quand il est presque mort. Il lui offre un contrat d'écriture; Corelli décide du contenu et il a un an pour le terminer contre la somme astronomique de 100.000 francs français. Bizarrement tous ses problèmes disparaissent en même temps - il est guéri, ses ennemis meurent dans des circonstances bizarres et dramatiques, et Martin se rend vite compte que le contrat est une pure malédiction.

Il a loué une vieille maison dite hantée - il y a une histoire étrange racontant que le locataire précédent avait tout quitté pour écrire un livre sous contrat. Martin veut trouver la vérité et se lance tout seul dans les bas-mondes de Barcelone - un voyage presque gothique où ils croisent des personnages étranges. Les seules bonnes personnes dans sa vie sont Isabella, la jeune assistante qui insiste pour travailler pour lui - et Christina, qu'il connait et aime depuis sa jeunesse. Elle habite chez Vidal - un bienfaiteur de sa jeunesse; mais elle ne veut pas de lui et finit par marier Vidal.

Le voilà abandonné à ses propres démons qui semble être tout ceux qui croise son chemin - et qui meurent tous et toutes. A chaque fois il y a une coincidence inquiétante avec les apparitions de Corelli. C'est loin d'être un polar habituel - il y a le Cimetière des Livres Oubliés; le pouvoir du mot écrit et les livres, qui portent l'âme de leur auteur et qui transforment la vie des gens qui les lisent.

La fin est surprenante et bouleversante; j'ai mis du temps à y réfléchir ensuite - et comprendre toute la symbolique derrière. Il a un univers tout à fait ensorcelé - et ça m'a donné envie de relire l'Ombre du Vent. Je trouve qu'il est un peu meilleur que le deuxième; mais si on ne les a pas lu je conseille de les lire dans l'ordre chronologique. En tout cas on aura des belles sensations.

Oceanhavet - Alessandro Baricco

• Fransk
• 9. -12. juli
• 283 sider
• Fransk titel: Océan mer

Baricco's bøger er altid lidt fabelagtige, mystiske, tidsløse og eventyrlige... men denne er det endnu mere end Nittenhundrede, Silken eller Denne historie, som alle var eventyrlige i mine øjne. Jeg har faktisk utroligt svært ved at beskrive selve handlingen, da bogen i sig selv er komponeret på en meget usædvanlig måde - lige præcis det har den til fælles med "Denne historie".

Scenen er sat et fiktivt sted, hvor alting har fiktive navne - en pension helt ude på kanten af havet; en pension, som bebos af mystiske små børn, som hjælper de syv gæster med at finde det, de leder efter; som hjælper dem i deres drømme; eller som bare bestyrer hotellet. De syv gæster er alle særprægede personnager - en maler, der leder efter, hvor havet begynder og en videnskabsmand, der vil finde ud af, hvor havet ender.... en ung kvinde, der skal lære at leve; hendes præst; en kvinde, der har været sin mand utro... blandt andet.

Den første del fortæller, hvordan og hvorfor de hver især ender på pension Almayer; den anden del er historien om et skibbrud, hvis passagerer kæmper for at overleve til havs - to af protagonisterne fra denne historie er gæster på pensionen. I den sidste del finder vi ud af, hvor de forskellige gæster fortsætter deres liv - og hvordan - efter deres oplevelser ude ved havet.

Baricco's styrke er som i "Silken" at tage et enkelt objekt og bygge sin roman op omkring det. I "Denne historie" er det ligeledes et mere diffust begreb - den ultimative vej - ligesom det i denne historie er Havet, der spiller hovedrollen; ikke de enkelte personer. De er statister til Havets historie. Han beskriver som altid tingene meget poetisk og elegant; et meget lettilgængeligt sprog, som samtidig rummer utrolig meget skønhed og finesse.

Det er svært at komme med en egentlig beskrivelse af handlingen - hans bøger er nogle gange snarere en stemning end en handling; men de er altid bjergtagende i deres enkle tilgang til begreber og fænomener. Det er ikke hans bedste bog - men absolut læseværdig!

Chicago - Alaa El Aswany

• French
• July 1-5
• 458 pages
• Dansk titel: Chicago

Den selvstændig efterfølger til El Aswany's debutroman så jeg frem til med stor glæde - men også den sædvanlige spænding, der er, når en forfatter skal leve op til en succes, som den første var i mine øjne. Heldigvis slap han glimrende fra det - mindst lige så godt som med Yacoubian's Hus.

Strukturen er den samme - vi følger en række personer, som lever i et form for mikrokosmos; hvis veje nogle gange krydses og som alle har en række lighedspunkter. Denne historie foregår i USA - i Chicago - på et universitet, hvor en række egyptiske stipendiater studerer og har deres første møde med den vestlige verden. Ligeledes følger vi to egytiske professorer, som har levet i USA i mere end tredive år og en egyptisk hjertekirurg, som blev tvunget ud af landet, da han tilhører den koptiske kristendom. Som en række kontraster til de egyptiske protagositer er blandt andet den midaldrende amerikanske professor, Graham, som bor sammen med en ung sort kvinde.

Hovedemnerne i romanen svæver omkring forskellene i kulturer - de unge egyptere skal finde sig til rette i en ny kultur; og ikke en hvilken som helst - men den amerikanske post-9/11-kultur. Deres tvivl om de amerikanske værdier står i kontrast til de midaldrende egyptiske professorers begejstring for deres adoptionsland - de er udsendt af den egyptiske stat, men med det formål at vende hjem for at arbejde i og for deres land; hvorimod de to udvandrere umiddelbart selv føler, at de er blevet ægte amerikanere helt ind i sjælen. De udvandrede fra Egypten i 1960'erne, hvor idealismen og religionskraften var knap så brændende, som den er for de unge muslimer i dag.

Danana er formand for sammenslutningen af egyptiske studerende i USA - og er indbegrebet af den lille mand, som er statens redskab. Korrupt, beregnende, en sladderhank - som lader alle sine frustrationer gå ud over sin egyptiske unge kone, som han har hentet til Chicago. I modsætning til ham står Nagui, som man følger fra hans ankomst. Han har haft problemer med sikkerhedspolitiet hjemme i Egypten, da han konstant kæmper for at ende diktaturet i sit hjemland - og den egyptiske præsidents besøg bliver en anledning for ham til at arrangere en demonstration. Hans værdier sættes dog også på en prøve, da han indleder et forhold til Wendy - som viser sig at være jøde. Men han mener dog, at spørgsmålet om krig mellem jøder og muslimer er et territorialt politisk problem og ikke et religiøst. Hans indstilling til og opfattelse af islam er mere pragmatisk end flertallet af hans medstuderende.

Tarek og Cheima er et ungt par, som begge er meget troende - og praktiserende. De bliver forelskede, men kæmper alverdens kvaler for at finde smutveje i Koranen, som kan tillade eller velsigne, at de også indleder et fysisk forhold. Det starter i det små - men som alle andre unge forelskede kan de ikke holde lysterne i skak; og det ender med en skandale, som derhjemme ville have ødelagt Cheima's omdømme. Det er en interessant fremstilling af den muslimske opfattelse af forhold og sex; men i sidste ende er problemerne og konflikterne ikke særligt anderledes fra den amerikanske Graham's reaktion, da han opdager, at hans unge sorte veninde har måttet gå langt for at få et arbejde. Hans fordomme er ikke meget langt fra det, vi som civiliserede mennesker opfatter som middelalderligt i islam - men sådan opfatter vi ikke os selv, før det bliver sat skarpt op.

Jeg synes netop, at det er her, forcen i El Aswany's historier ligger - han beskriver på den ene side det moderne Egypten med dualiteten mellem religion og nødvendigheden af at følge med tiden; og især i denne roman drager han elegant paralleller til vores levemåde, opfattelse af kønsroller og får læseren til at stille sig spørgsmålet, om vi i virkeligheden er så forskellige, når det rammer os helt ind i sjælen, hvor urinstinkterne slår til?

Hans skrivestil fænger mig fra første side - historierne følges parallelt, men med spring passende steder, så man forlader én person - men hopper videre til den næste, for senere at vende tilbage igen. Det bibeholder spændingen samtidig med, at det muliggør anskuelsen af lignende situationer fra forskellige vinkler.

En fantastisk dejlig bog!

------------------------------------------------------------------------

Je m'attendais à beaucoup du second roman de l'auteur égyptien El Aswany après ses débuts avec L'immeuble Yacoubian - melangé avec la crainte que ce n'est pas possible de réussir deux fois de suite après des débuts si applaudis. Mais je n'ai pas été déçue - il continue d'impressionner!

La structure y ressemble - nous suivons une série de personnes, qui vivent dans un petit univers fermé; leurs chemins se croisent et on y trouve des points semblables dans leurs vies. L'histoire se passe à Chicago - à l'université où un petit nombre d'égyptiens étudient sur une bourse de l'état égyptien. C'est donc leur première rencontre avec le monde occidental.

Il y aussi les deux vieux professeurs égyptiens qui vivent aux Etats-Unis depuis une trentaine d'années - y étant restés après leurs études - et un chirurgien égyptien forcé à quitter son pays à cause de sa réligion copte. En contraste avec ce monde égyptien on croise d'autres personnages - entre autres le vieux hippie révolutionnaire, Graham, qui vit avec une jeune noire.

Les sujets principaux - tout en suivant tout ce petit monde dans leur vie de tous les jours - sont les différences de culture; les égyptiens doivent se retrouver dans un nouveau pays avec d'autres moeurs... et pas n'importe lequel; dans les Etats-Unis post-9/11. Ils ont tous des préjugés sur les américains en arrivant - qui contrastent violemment avec la ferveur avec laquelle les deux vieux professeurs ont adopté leur nouveau pays en devenant plus américain que les américains. Les jeunes sont envoyés par l'Etat et ils doivent retourner travailler dans et pour leur pays; les deux vieux sont partis du fait de la desillusion des années 1960 quand les idéalistes l'étaient moins dans cette partie du monde.

Danana est président de l'association des étudiants égyptiens aux Etats-Unis - et il est un personnage tout à fait détestable; corrupte, calculateur, menteur - et qui sort ses frustrations sur sa jeune femme venue lui rejoindre à Chicago. A son opposé il y a Nagui, le jeune idéaliste, qui se bat pour que son pays devienne libre - il va utiliser la visite du président égyptien à Chicago pour prépare un manifeste. Ses valeurs doivent tout de même aussi surmonter des épreuves - surtout quand il commence une liaison avec Wendy, qui est juive - selon Nagui la question israélo-arabe est avant tout une guerre territoriale et politique et non un conflit religieux. Sa croyance est bien plus pragmatique que celle de ses compatriotes souvent.

Comme le jeune couple de Tarek et Cheïma, qui sont croyants pratiquants tous les deux. Ils tombent amoureux mais doivent trouver des excuses, des explications dans le Coran qui leur permettent et leur pardonnent une relation physique. Cela commence en toute innocence - mais bientôt ils ont été bien trop loin et le scandale arrive; qui aurait deshonoré Cheïma à vie au pays. C'est une représentation intéressante de la perception musulmane des relations et du sexe comme la définition de liberté personnelle; qui finalement ne diffère pas beaucoup de la réaction de Graham quand il apprend que sa copine noire a du aller très loin pour obtenir un travail dans un climat raciste et hostile.

Ses préjugés ne sont pas loins de ceux de tout le monde occidental considère somme arriéré et moyenâgeux dans l'islam - mais nous ne le voyons sûrement pas ainsi; sauf que les parallèles sont mis à l'évidence.

Je trouve que la force d'El Aswany est justement là! Il décrit l'Egypte moderne avec la dualité de la religion et la nécessité d'avancer; surtout dans ce roman il dessine des parallèles presque invisibles entre nos valeurs, l'égalité entre les sexes - et on se pose la question si au fond nous sommes différents quand on est au pied du mur et les instincts basiques commencent à ressortir?

Sa façon d'écrire me capture dès la première pages; il coupe intelligemment pour nous entrainer vers l'histoire de la personne suivante pour revenir ensuite. Cela garde le suspens mais ç'est aussi une manière de faire ressortir les parallèles et les différents angles sur la même hsitoire! Un très beau livre!

Lorsque j'étais une oeuvre d'art - Eric-Emmanuel Schmitt

• French
• June 29
• 253 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Lige så hurtige hans romaner er at læse, lige så stort indtryk gør de trods alt altid på mig. Man bliver fanget ind i hans helt specielle skrivestil - og efter at have læst seks engelske bøger i træk, er det en fryd for mit hovede at lade tankerne flyde med rytmen i hans smukke måde at håndtere det franske sprog på.

Schmitt's bøger bruger en forholdsvis enkel dagligdags historie til at belyse et mere filosofisk emne. Hans bøger er ofte snarere fabler end egentlige romaner; og denne er ingen undtagelse. Historien foregår på en imaginær ø et sted i verden, hvor den unge Tazio Firelli i indledningen befinder sig på en klippetop i gang med at forberede sit fjerde selvmordsforsøg. Han er dybt deprimeret og føler sig som et uendeligt nederlag - især set i forhold til sine to ældre brødre, som lever i mediernes rampelys og er kendte for at være de to smukkeste mænd på jorden. Tazio er bare helt almindelig og ingen har nogensinde beundret ham for noget som helst.

Lige da han vil springe, bliver han tiltalt af den kontroversielle kunstner Zeus-Peter Lama, som tilbyder ham berømmelse, hvis han til gengæld skriver under på, at han totalt overgiver sin krop til dennes bizarre forsøg med moderne kunst. De simulerer hans selvmord; og Tazio bliver opereret og bliver til Adam bis... det ultimative nye moderne menneske. Vi får aldrig detaljerne af hans udseende at vide - men, at det er revolutionerende og chokerende ses af de shows, han bliver udstillet på rundt om i verden.

Tazio/Adam opdager dog hurtigt, at forfængelighed er overfladisk - han keder sig, da de fleste kun er interesseret i hans udseende og ikke i hans tanker. En dag stikker han af og flygter ned til stranden, hvor han møder maleren Carlos Hannibal og hans datter, Fiona. Han beundrer Hannibal's kunst og hver dag snakker han i timevis med den gamle mand; indtil en dag denne hidser sig op over hans rivals Lama's seneste værk - som har hørt om i radioen. At gøre et menneske til et kunstværk! Hannibal er blind og ved ikke, at det er den mand, han har snakket med i timevis - og da det går op for ham, maler han et maleri af Adam, som han forestillede sig ham ud fra hans stemme... som en forsoningsgave. Maleriet forestiller Adam som han så ud som Tazio!

Historien fortæller Adam's liv som kunstværk - menneskets forfængelighed, der gør, at vi tit vil anerkendes for vores ydre, som er forgængeligt og ikke for vores indre. Tazio møder sine brødre, som ikke genkender ham - og opdager, hvor ligegyldige de er... og hvor meget de lider under viden om, at deres tid er talt og andre vil overtage deres plads. Han ender med at indlede en retssag, hvor det absurde spørgsmål stilles: Er han stadig et menneske - og hvad definerer et menneske? Han har stadig sine egne tanker - ergo sin sjæl! Men en sjæl er ikke videnskabeligt beviselig, ikke håndterbar...

Det er en lille kort roman, som mange steder er ganske underholdende - og det er netop kendetegnet ved Schmitt's bøger. Han forestiller ikke at gå i store filosofiske selvhøjtidelige dybder - men hans små finurlige fortællinger formår alligevel at få budskabet frem.

----------------------------------------------------------------------

Ils sont toujours courts, précis et faciles à lire - tout en traitant des sujets pas decidément faciles. Puis ça m'a fait du bien de lire en français de nouveau après plusieurs romans en anglais. Comme souvent avec ses romanes c'est plus une fable qu'un vrai roman; et celui-ci n'est pas une exception.

L'histoire se passe sur une île imaginaire, où le jeune Tazio tente poour une quatrième fois de se suicider - les autres fois il a raté. Il est très deprimé et veut se jeter d'une falaise. Il se sent nul et inutile - surtout comparé à ses deux frères, qui sont mondialement connus comme étant les hommes les plus beaux. Tazio est juste très ordinaire et personne ne l'admire pour rien.

Au moment de sauter il est interpellé par l'artiste controversiel, Zeus-Peter Lama, qui lui offre la gloire si il accepte de se donner entièrement à lui et accepte ses conditions. Ils simulent son suicide; Tazio subit une opération et devient l'homme nouveau... Adam bis. On n'apprend jamais rien sur sa nouvelle apparence - sauf que c'est différent, choquant et crée l'émotion partout où il est exposé.

Tazio/Adam se rend néanmoins compte que la vanité est superficiel - il s'ennuie, puisqu'il ne doit pas parler... de préférence même pas penser. Un jour il s'en va se promener sur la plage où il rencontre le peintre Carlos Hannibal et sa fille Fiona. Il revient tous les jours admirer les oeuvres du vieux peintre et discute avec lui; jusqu'au jour où celui-ci s'énerve en lui parlant de l'oeuvre de Lama dont il a entendu parler à la radio. De changer un humain en oeuvre d'art!!! Hannibal est aveugle et ne sait pas que c'est l'homme qu'il a en face de lui - pour se faire pardonner il peint un tableau d'Adam comme il l'imaginait après ses mots et sa voix. Le tableau est identique à celui qu'il était quand il était Tazio.

L'histoire suit la vie d'Adam en tant qu'oeuvre d'art - la vanité de l'homme, qui fait que nous cherchons la reconnaissance pour notre extérieur et non notre personnalité. Tazio rencontre ses frères qui ne le reconnaissent pas - et il se rend compte comme eux ils souffrent de n'être qu'apparence - avec le savoir que d'autres plus jeunes et plus beaux les remplaceront.

Il finit par commencer un procès pour regagner son statut d'être humain - mais alors il est une oeuvre d'art au musée et comment définir qu'il soit humain? La question devient absurde - il pense, il a donc une âme... mais ce n'est pas une preuve scientifique! Ce n'est pas tangible et le côté tangible ne ressemble plus à un être humain habituel.

C'est un petit roman court - pas prétentieux; c'est fait en légèreté mais en allant tout de même en profondeur. Sans tout rendre évident, Schmitt arrive à nous ouvrir les yeux sur certaines absurdités de ce monde.

She's Come Undone - Wally Lamb

• Engelsk
• 24.-28. juni
• 465 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En ren perle fandt jeg dog inden ferien, og heldigvis kunne jeg slutte ferien af med denne i hænderne. Det var egentligt både planlagt og forventet - efter den store læseoplevelse jeg havde med hans seneste roman lige inden afrejse. Denne er hans første roman fra 1992 - men jeg opdagede først Wally Lamb for ganske få år siden, og havde ikke kunnet finde denne tidligere.

I modsætning til hans to senere romaner er hovedpersonen denne gang en kvinde - men det gør absolut ikke hans indlevelse i karakteren ringere. Det er der selvfølgelig mange mandlige forfattere, der har bedrevet - men Wally Lamb gør det med en fintfølende indsigt, selvom bogens hovedperson, Dolores, som hans andre hovedpersoner er et dybt traumatisk menneske.

Det er en usædvanlig stærk historie, som følger den lille Dolores fra hun er 4 til knap 40 år gammel - igennem årtier med stærke begivenheder i USA's historie, som Kennedy's mord, den første mand på månen og skiftende præsidenter. Dolores vokser op i en til at starte med relativt normal familie - bortset fra, at faderen har et mere end almindeligt tæt forhold til sin kvindelige arbejdsgiver. Det ender galt - og forældrene bliver skilt; moderen får en dyb depression og må indlægges - og Dolores bliver sendt hjem til den dybt religiøse bedstemoder. Da moderen kommer tilbage er det til skiftende jobs, skiftende flirts i et forsøg på at holde fast i sin tiltrækningskraft som kvinde.

Dette går ikke ubemærket hen over Dolores midt i hendes teenageår - og endnu engang kulminerer tingene, da hun bliver voldtaget af den lejer, der bor (med sin kone) ovenover dem. Da er hun 13 år! Hun reagerer ved at lukke sig inde og spise; i enorme mængder - så hendes sociale liv til sidst er ikke eksisterende og blot tanken om college er uudholdelig. Hun er i konstant konflikt med moderen, som bliver dræbt i en trafikulykke i en ung alder.

Dolores' liv er nedtur efter nederlag; slag over nakken - og hun udvikler sig ikke til et ligefrem elskværdigt menneske. Men man føler med hende i al hendes elendighed, som ingen ende vil tage. Hendes tilværelse leves igennem andre - hun 'stjæler' andres liv for at skabe et for sig selv. Hun forsøger selvmord, bliver lukket inde på et asyl i flere år - men alligevel formår hun at komme ud på den anden side og rejse sig igen.

Hendes livsopfattelse sætter mændene på den ene side - som de onde; faderen, der forlod hende og lejeren, der voldtog hende. Hun er blevet reduceret til deres offer - og det tager hende lang tid at komme overens med den rolle, hendes moder og bedstemoder, som kvinder, har spillet i hendes liv på godt og ondt. Hun sammenligner sig selv med en hval - den tykke pige, som altid er indeni hende... og det tager hende et halvt liv at give slip på den hval. Det tager hende halvdelen af hendes liv bare at begynde at leve, og denne kamp er beskrevet på den mest indlevende måde.

Det er en lang proces, man som læser følger hende i - det er både tragisk, morsomt, sørgeligt og nogle gange lidt barsk. Men det er utroligt stærkt skrevet, og jeg var klistret med næsen mellem siderne hele flyturen hjem - jeg så simpelthen ikke tiden gå. Desværre må jeg nu sikkert vente en 7-8 år på en ny roman!