- Dansk
- 12.-14. maj
- 348 sider
Udråbt til at være en helt fantastisk debutroman på trods af forfatterens ikke helt unge alder, lod mig jeg friste til at låne den danske oversættelse fra italiensk.
Vi starter i Rom i 1950'erne, da Marisa forlades af sin forlovede netop som hun opdager, at hun er gravid. En skandale i datidens Italien og for hendes lille familie, der lever af en lille købmandsforretning i et beskedent kvarter af byen. Men hun finder en anden mand, Stelvio, og de bliver lykkelige. Men lykke har det med at ende pludseligt, som det gør for Marisa og Stelvio den august morgen deres 16-årige datter, Betta, findes voldtaget og død på stranden nedenfor deres sommerhus i 1980.
Familien går nærmest i stykker, og ingen tænker på at spørge Miriam, Bettas kusine, som var på ferie hos dem, hvad hun vidste. Miriams forældre er velhavende og kendte, og de vil gøre alt for at skærme datteren - og de to pigers mormor, der som den eneste, aner uråd, hun tier stille.
Marisa falder i en dyb depression, og ægteskabet bliver en parodi. Miriam udvikler udover en depression også anoreksi og stofmisbrug. Igen uden at nogen aner uråd.
Indtil Miriam en dag møder Leo; en smådealer med en transseksuel bror, som bliver hendes redning. Men Leo vil også til bunds i hendes problemer, så de kan få et "normalt" parforhold. Han sætter jagten ind på gerningsmændene og pludselig er det hele ude i det åbne. At Miriam faktisk var til stede på stranden den nat. At hun ved noget.
Det er lige del krimi og en historie om sorgen, der overvælder én. Men det er også en anelse for meget med alle de personnager, der ligesom skal fylde hele spektret - fra nonner til overklasse; fra narkohandlere til transvestitter. Det hele iblandet passager, som kunne være taget ud af en Cartland-roman, hvor følelserne skal udpensles i stedet for at insinuere. Visse steder bliver det direkte en karikatur med overdrevne metaforer eller blot banale beskrivelser af følelser. Der fornemmer man debutromanens svagheder. Dertil lægges at den danske oversættelse måske ikke er den stærkeste og at korrekturen visse steder har haltet så gevaldigt, at man flere gange bytter rundt på personernes navne. Der er for meget sjusk i forlagets arbejde desværre - men store dele af romanen fungerer glimrende, hvis forfatteren havde haft mere styr på sin struktur.
Interessant at læse din vurdering selv om vi ikke er enige. Læs evt min anmeldelse på min blog petersverden.dk
ReplyDeleteHej Peter,
ReplyDeleteTak for din kommentar - og link til din blog.
Jeg synes vi er enige i en del ting, men jeg synes det blev lidt for "nemt" til sidst med romantikken, den kræftramte osv.
Jeg synes dog den er lidt mere dyster end Valérie Perrins romaner - men det har nok noget at gøre med italiensk vs fransk tradition.
Jeg kunne bestemt godt lide store dele af romanen; men indrømmet så bliver jeg temmelig irriteret over sjuskefejl.
Tak for link til din blog
Jeg er enig i at nogle kapitler er meget mørke, men der er trods alt håb..
ReplyDeleteHar du en søgefunktion på din blog. Jeg mener at huske du har anmeldt en af mine yndlingsromaner Némirovskys Suite Française..
Hej Peter,
ReplyDeleteJeg har læst en del af Irène Némirovskys romaner - ti styks faktisk! Jeg er meget begejstret for alle hendes romaner.
Jeg bruger tags i alle mine anmeldelser, så du kan lede efter en forfatter i listen (men den er lang!). Ellers fungerer det også ved blot at bruge den generelle søgefunktion med Crtl+F, men kun på forfatter, ikke titel.