Frankrig for alle - Bjørn Bredal

• Dansk
• 17. januar
• 261 sider

For en del år siden læste jeg en leder i en avis, der diskuterede, hvornår man kunne tillade sig at skrive bøger eller musik eller lave film om store verdenshistoriske skelsættende begivenheder. Jeg mener, at det var efter 11. september. Hvor det hidtil havde varet år inden man trak virkeligheden ind i kunsten, så er den tidsperiode nu forkortet - i nogle tilfælde så meget, at man kan frygte en vis kamp for at komme først. Det betyder desværre, at der må være et kompromis - på kvalitet som regel. Det er essensen af problemet med Bredals bog om angrebet på Charlie Hebdo for blot et år siden - hans bog udkom blot otte måneder senere.

Hans idé er en gennemgang af Frankrig med dets kulturhistorie - kulturarv ... patrimoine ... som en direkte årsag til den tilstand landet befinder sig i nu. Alligevel er hans bog jo allerede indhentet af virkeligheden med de skrækkelige angreb den 13, november; men netop dette kan man jo ikke bebrejde forfatteren. Han var blot hurtigere.

Bogen gennemgår franske kerneprincipper som republikken, Marianne, baguetten - alt sammen i et forsøg på at analysere den franske sjæl og landets forhold til den omkringliggende verden; ikke blot nu men som en historisk opbygning til det 21. århundrede.

Desværre mistede jeg tråden i en del af disse afsnit - lange resuméer af blandt andet Prousts mesterværk og Goncourt-prisvinderen fra 2013 om de sårede fra 1, verdenskrig. Jeg forstod slet ikke sammenhængen i kontekste for afsnittet om Flauberts Bovary? Der manglede for mig en overordnet og langt mere dybdegående analyse og konklusion. Det var ganske enkelt for letkøbt - det er at slå plat på en tragisk hændelser.

Hvis man som jeg har boet i landet, og taler sproget og kender kulturen indgående, så er mange historier ganske overflødige. Hvis man stort set intet kendskab har til Frankrigs historie og kultur, så er det for overfladisk. Jeg forstår ikke målgruppen her, da den uanset hvad virker for let.

Der er ufatteligt mange citater; det er jo ren afskrivning, som ikke giver meget credit til forfatteren, hvis indsats må siges at være minimal udover at samle det sammen.

Endelig må man græmmes over de uendeligt mange stavefejl - både i de franske ord (side 59 - un lieux; side 101 - Au grands hommes); men sandelig også i det danske sprog. Det lader til, at intet forlag i Danmark har professionelle korrekturlæsere, og jeg græmmes faktisk over, at en bog på så få sider skal koste 300 kroner - og alligevel være af så ringe 'teknisk' kvalitet. For trykfejl og stavefejl forventer jeg bliver opdaget af forlaget.

Heldigvis fik jeg den da med 30% rabat - men det må stadig siges at være dyr underholdning for de par timer, det tog at læse den. Der manglede absolut tyngde på alle mulige måder.