Saturday, May 26, 2012

Before I go to sleep - S J Watson

























Endnu en ferielæsning, som faktisk var en roman, jeg har været lige ved at købe et par gange, da omtalen på omslaget fascinerede mig. Jeg er nu glad for ikke at have spildt penge på det, men i stedet læst den gratis!

Christine vågner en morgen, og kan ikke genkende noget. Det viser sig, at sådan er det hver morgen da hun har lidt af hukommelsestab i mere end tyve år. Hendes mand har sat billeder op af dem sammen i forskellige perioder, og hver morgen inden han går på arbejde fortæller han hende den samme historie om, hvem hun er. Han forklarer hende også, at grunden til, at der ikke er så mange fotos skyldes en brand i deres tidligere hjem.

Tilfældigvis er Christine kommet i kontakt med en læge, som overtaler hende til at skrive alt ned, så hun næste morgen kan genlæse det og vide, hvem hun er. Allerede her kan man jo undre sig over, hvorfor nogen tænker på det tyve år efter! Hendes mand må heller ikke vide det - men Christine gør det; og opdager pludselig, at hendes mand lyver. Hun har fx en søn, men han er så død får hun at vide. Hun finder konstant på undskyldninger for mandens opførsel og hans løgne ved at tænke på, hvad han har ofret og hvor hårdt det må være for ham. Det er repetitivt og irriterende i længden, og virker absolut ikke troværdigt, ligesom hendes form for amnesi er for urealistisk.

Selvfølgelig er der en hage ved det hele - men det tager mere end 300 sider at nå dertil, og man har selvfølgelig gættet det hele inden man når så langt. At kalde det en psykologisk thriller er stærkt overdrevet - der er ikke et sekunds farefyldt psykologisk spænding. Snarere en husmodernovelle fra Ude & Hjemme! Slutningen er tam, og overordnet er det en kæmpe skuffelse.

Friday, May 25, 2012

The Cardinal Sins - Andrew M. Greeley
























  • Engelsk
  • 23.-25. maj
  • 414 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat?

Da jeg var færdig med de tre bøger, som skulle have varet ferien ud, måtte jeg på jagt i hotellets lille bibliotek. Den slags indeholder som regel en masse bras - og ofte i meget hærgede udgaver; så valget faldt på denne roman, da den er skrevet af en katolsk præst om hændelser i kredsene omkring kardinalerne.

Titlen refererer både til kardinalernes synder som personer, men også de syv dødssynder, som også går under samme navn på engelsk. Romanen er fra 1981, og skulle dengang have skabt et vist røre i katolske kredse, selvom man i dag næppe chokeres efter de sidste mange års skandaler med pædofili etc. i selvsamme kredse.

De to hovedpersoner er drengene Kevin Brennan og Patrick Donahue - begge nedstammende fra irske indvandrere og nu bosat i Chicago. De to drenge er til stadighed i konkurrence mod hinanden, så da Kevin beslutter sig for at blive præst, beslutter Patrick sig for det samme. Han har noget sværer ved at holde sig på måtten som ung mand, men efter en åbenbaring af Jomfru Maria mener han, at det er den eneste måde at frelse sin sjæl på.

De ender hurtigt med at tage to vidt forskellige retninger; Kevin er den eksemplariske elev, men ofte i konflikt på grund af sine relationelle problemer med sine overordnede. Patrick derimod er god til at charmere sig igennem tilværelsen, men hans tro er mere middelmådig - og han kan ikke overholde sit cølibatløfte. Dog er det ham, der ender i Rom - men ikke uden problemer på vejen. Han kommer igennem stort set alle syv dødssynder - og hver gang er det Kevin, der må redde ham ud af miseren. Kevin selv er i tvivl om sin integritet og tro, men fastholder sit præstekald på trods af de umoralske ting han må foretage sig for at redde vennen.

Deres forhold er præget af had og kærlighed; og beskriver måske egentligt glimrende kontrasten i at skulle rådgive som præst indenfor felter, hvor man ikke selv har en livserfaring. Der er skandaler om mafiaens penge indblandet i kirken, og konspirationer omkring konklaver - muligvis opdigtet til lejligheden. Men mere tænkeligt også reelt. Ikke en uforglemmelig roman - men glimrende ferielæsning!

Wednesday, May 23, 2012

Le livre sans nom - Ukendt forfatter

























Der er nogle, der mener, at filminstruktøren Quentin Tarantino står bag den fantasifulde krimi The Book With No Name. Uden at være en Tarantino-specialist kunne man sagtens falde for den teori - for bindegal er den. Det er muligvis årsagen til, at jeg var vild med den - da jeg ellers ikke er specielt glad for krimier - og er totalt allergisk overfor den modebølge af vampyrromaner, som ellers sælger som varme brød i disse år.

Romanen blev først lagt på nettet med nogle få kapitler i 2006, hvor den fik stor succes og i 2007 blev den udgivet som bog, og er nu oversat til en del sprog, selvom forfatteren stadig ønsker at være anonym. Det franske cover er indbegrebet af en ægte film noir med den rygende mand, og titlen trykt i sort på sort.

Hovedpersonen er Bourbon Kid, som også har sin egen Facebook-side - som det hører sig til for en kultfigur. Romanen er nærmest et stykke popart kultur - med en seriemorder (Bourbon Kid) i en obskur sydamerikansk landsby med verdens højeste kriminalitet og hvor mord ikke ser ud til at genere byens bargæster. De generer dog til tider baren Tapioca's ejer, Sanchez, når han gang efter gang skal vaske hjernemasse af væggene. Så vanvittigt fortsætter det hele vejen igennem bogen - med de to politiinspektører, der skal opklare mysteriet om mordene og den forsvunden Månesten, som kan stoppe månens omdrejning om solen. Med munke, der er specialister i gammel kampsport og lejemordere udklædt som Elvis. Smukke piger, der vågner op fra et femårigt koma kun for at forvandle sig til vampyrer eller varulve.

Det er i hurtigt tempo, og surrealistisk barsk, ironisk og morsomt! Jeg var ikke forberedt på at kunne lide den - men nu skal jeg bestemt have fat i de andre bind i den groteske serie om Bourbon Kid! Jeg tror bestemt, at det er bedst med den slags, at forfatteren forbliver anonym - det gør det kun morsommere!

Sunday, May 20, 2012

Quand un roi perd la France (Les Rois maudits VII) - Maurice Druon

























  • Fransk
  • 17.-20. maj
  • 315 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Sidste bind i serien om de franske kongers forbandelse er noget anderledes end de seks tidligere; det er ikke længere en handlingsroman i samme form, men en historie om begyndelsen på Hundredeårskrigen fortalt af kardinalen Hélie de Périgord, som levede fra 1301 til 1364.

Han er på rejse igennem Frankrig for at møde den tysk-romerske kejser Karl IV og forsone de to stridende parter, England og Frankrig, i deres kamp om den franske trone. Han er den eneste fortæller i historien, selvom hans monolog blandes med samtaler til den, han fortæller til - dog får man kun hans dialog og ikke svarene. Det er bestemt en anden måde at skrive på end de første bind.

Den er ikke mindre interessant, men jeg var mere opslugt af de første bind med mere handling. Samtidig er vi nået en del længere frem i historien tidsmæssigt, og det er nu mere en slags opsummering af alle de episoder, der er gået forud for den krig, der nu er i gang.

Alt i alt var læsningen af hele serien en kæmpe oplevelse. Ikke så svær og utilgængelig, som den gøres til - men absolut fængslende, lærerig og underholdende - og min kongerække fra den franske middelalder sidder nu ætset ind for altid!

Wednesday, May 16, 2012

Le Lis et Le Lion (Les Rois maudits VI) - Maurice Druon


























  • Fransk
  • 14.-16. maj
  • 379 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Femte bind i den fascinerende serie foregik snarere i England end i Frankrig, men i dette sjette bind samles trådene igen. Opfølgningen fra femte bind er umiddelbar, da den starter i 1328 med Charles IV's død - derefter overgår den franske trone til den gamle kong Philip IV's nevø. Nogle mener dog, at den burde være gået til kongens barnebarn, den unge kong Edward III af England.

Hans moder, den tidligere dronning Isabelle, er meget opsat på at overtage den franske trone, men har problemer nok i hjemlandet med sin elsker, som i stigende grad manipulerer med magten. Det ender dramatisk med et statskup begået af den unge konge, og Mortimer bliver henrettet og hans moder, dronningen, sendt i eksil, hvor hun ender sit liv.

En stor del af romanen handler også om Robert d'Artois kamp for at få sine lande tilbage. En kamp han har ført igennem hele serien; men med de skiftende konger har hans held ikke været med ham. Nu prøver han endnu engang - men med falske papirer, som bliver afslørede. Han når at flygte i eksil, men på fastlandet tør ingen give ham husly af frygt for kongens hævn. Han tager derfor turen til England for at overtale den engelske konge om hans ret til den franske trone.

Denne kamp om tronen bliver starten til Hundredeårskrigen, som skulle vare fra 1337 til 1453; dog bliver den svigefulde Robert d'Artois dræbt i 1342, og endnu en arving til den franske trone er bukket under for forbandelsen.

Titlen hentyder til den franske lilje og den engelske løve - de to landes symboler; og dette bind samler fint temaerne fra alle de foregående, så man er fanget fra først til sidst.

Sunday, May 13, 2012

La Louve de France (Les Rois maudits V) - Maurice Druon

























  • Fransk
  • 12.-13. maj
  • 379 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg kunne ikke dy mig, og der var jo to hele dage inden afrejsen mod det afrikanske kontinent i morgen. Oprindeligt havde jeg muligvis troet, at jeg med denne hele serie af bøger ville have læsestof til næsten en måned, men på en uge er de fem bind læst.

Der er et lille spring i tiden fra fjerde bind, som sluttede med kroningen af Philippe V i 1317, og da jeg startede femte bind var der en snert af skuffelse; for vi var ikke længere ved det franske hof, men det engelske i 1324. Men det engelske hof bestod jo af Philippe V's søster (og den afdøde konge Ludvig X's) og hendes engelske konge Edward II, som var åbenlyst homoseksuel. Isabelle er lidt træt af situationen - uden nødvendigvis at være i livsfare. Men ydmygende er det!

I de mellemliggende år er hendes bror Philippe V død (1322), og det er nu hendes tredje bror Charles IV, der regerer landet. Hun rejser derfor til Frankrig officielt for at lempe en forsoning mellem de to konger; men hun vil også væk fra et hof, hvor hun er til grin. I Frankrig ligger en lille del af England i form af Aquitaine; det tilhører den engelske krone, men som vassal af den franske konge skal Edward II ære denne. Men som konge selv vil han ikke nedlade sig til det - og det bliver undskyldningen for at starte en lille krig.

Derudover har Isabelle i Frankrig genfundet en engelsk baron, som er sluppet ud af Tower-fængslet i London, og endelig fundet lidt kærlighed. Den engelske konge opdager forholdet, og forlanger, at hans dronning vender hjem - hvor hun hører til. Dronningen og baron Mortimer flygter til Flandern, hvorfra de forberede et statskup må det vel nærmest betegnes som. De indtager de engelske kyster i 1325 med en horde af soldater, og folket er kun lykkelig for at overgive sig og frasige sig deres konge til fordel for hans søn, Edward.

Edward III er dog kun femten år gammel - men med sin mor som regent (og i realiteten Mortimer) tvinges Edward II til at frasige sig tronen, og bliver nu en gemen fange. Han ender sine dage i 1327 - dræbt på ordre af dronningen og Mortimer, som nu tror sig selv sikre i deres magt. Det skal dog ikke vare længe!

Hvor er så forbindelsen til den franske historie om kongernes forbandelse? Vi følger stadig de italienske bankfolk, som blandt andet finansierer dronningens ophold i Paris og etableringen af en hær til det engelske togt. Vi genser Guccio, som bortfører sin søn til Sienna - uvidende om, at det skulle være den afdøde Ludvig X's forbyttede søn.

Samtidig er det en optakt til Hundredårskrigen, som starter omkring et årti senere - netop med udgangspunkt i den vakante franske trone og dens mange prætendanter. England har jo fransk blod i kongehuset, og de har jorder i Frankrig - og Frankrigs konger har en dårlig tendens til netop at dø meget unge og regere i usædvanlig kort tid siden den dag forbandelsen blev nedkaldt over dem. Forbindelsen er der - og historien kunne for min skyld fortsætte op til i dag, hvis den var skrevet lige så fængslende hele vejen igennem!

Men nu bliver fortsættelsen altså i et fly langt sydpå i morgen!

Friday, May 11, 2012

La Loi des mâles (Les Rois maudits IV) - Maurice Druon


























  • Fransk
  • 9.-11. maj
  • 315 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Fjerde bind i den fantastiske historiske serie om de franske konger starter med begravelsen af den unge konge Ludvig X, og dermed kampen om tronen. Hans enke, Clémence, er gravid - men kun halvvejs i en graviditet, og bliver det en prins eller en prinsesse? Derudover er der kongens lille datter af første ægteskab - men rygterne om, at hun er en bastard udelukker hende fra tronen selvom en kvinde principielt kunne blive regerende dronning af Frankrig.

Ludvig X's yngre bror, Philippe, skynder sig at proklamere sig selv konge. Men han er ikke alene - hans onkel, Charles de Valois, mener, at den tilfalder ham - og der er endnu en prætendant i den lille prinsesses onkel, som anser sig selv for at være den retmæssige forvalter til Jeanne er myndig.

Parallelt med kampen for at finde en konge, er der kampen om valget af en pave. Da Philippe opnår at blive udpeget som formynder for den ufødte prins eller prinsesse, og dermed afskaffer kvindernes rettigheder, udnytter han sin magt til at lukke paverne inde i en kirke i Lyon. Der må de blive til de er enige, og hans får muret tykke mure omkring hele bygningen. I 40 dage kæmper de dengang kun 24 kardinaler indtil den ældste af dem bliver valgt som Johannes XXII - i håbet om, at han snart dør. Han lever atten år endnu!

Inde i kirken er den kommende pave sammen med vores borgerlige helt, Guccio, som længes efter sin unge hustru, Marie. Denne er dog blevet bragt til Paris af de rasende brødre, og anbragt i et kloster, hvor hun skal føde deres fælles barn. Samtidig overvåges dronningen af frygt for den kommende arving - og ikke mindst mordforsøg på hende eller barnet. Det var sandelig farlige tider!

Dronningen nedkommer endelig med en søn efter en hård fødsel, og man bringer den unge Marie til hoffet som amme, da hun selv er nedkommet med en søn et par dage inden. Men nu er den gamle komtesse Mahaut d'Artois endnu mere forbitret; hun har forgiftet kongen for at ordne sine egne problemer - men dermed opnåede hun også regenttitlen til sin svigersøn og bliver gerrig. Da man frygter for den lille skrøbelige prins, overtaler kammerherren Marie til at præsentere sin egen søn for adelen i stedet for prinsen. Desværre formår Mahaut at forgifte - den forkerte prins. Dette er selvfølgelig igen historiske spekulationer; rygterne og mistankerne har været der - men om de to børn reelt blev forbyttet er jo umuligt at vide.

Sagnet opstod, og nogle årtier senere præsenterer en mand sig som den retmæssige arving til tronen - men bliver afvist som en fupmager. Men Druon har baseret sin roman blandt andet på disse sagn, som jo er umulige at bevise. Men det giver absolut spænding til kongekrøniken!

Det betyder jo endelig, at Philippe nu er den retmæssige tronarver efter sin nevø, og fjerde bind ender med hans kroning i katedralen i Reims med en skøn beskrivelse af ritualerne omkring en sådan kroning.

Marie må leve med løgnen og afviser for evigt Guccio; den tidligere fængslede prinsesse er pludselig dronning fordi hendes mor har slået to konger ihjel. Og Philippe, som er ung, tror formodentligt, at han nu har købt alle sine fjender - og kan leve længe. Men hans mad skal dog smages af tre omgange bare for en sikkerheds skyld.

Ingen skuffelse endnu over historierne; de flyder smukt, og man er efter fire bind endnu mere hensat til en anden tid. Nu er problemet om jeg skal fortsætte. Da jeg rejser om et par dage - langt væk fra civilisation og internet, og dermed ikke kan have adgang til Wikepedia er jeg lidt i tvivl. Men jeg er nok mere i tvivl om jeg kan stoppe nu, og vente i næsten tre uger?

Thursday, May 10, 2012

Les Poisons de la Couronne (Les Rois maudits III) - Maurice Druon


























  • Fransk
  • 8.-9. maj
  • 254 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er jo blevet totalt fanget i fælden af de stakkels konger og deres historie. Dertil må jo så tilføjes, at bøgerne ikke er specielt voluminøse - men der bliver ikke set nyheder eller noget som helst andet.

Tredje bind starter med den kommende dronning Clémences rejse fra Napoli til Paris for at blive gift med den unge konge Ludvig X. Han er meget utålmodig - både for at få en ny hustru, men især også for at producere en arving til riget.

Det betyder, at hans evner som regent om muligt bliver endnu ringere. Da Clémence opdager, at kongen muligvis var meget vidende om, at hans første hustru Marguerite ikke døde en helt naturlig dø - og at han også har en uægte datter - så mener hun, at de ikke vil kunne få børn. Det er Guds straf! For at rense sin sjæl, begynder kongen så at benåde fængslede og strø om sig med penge for at købe relikvier - statskassen tømmes og kriminaliteten i byen florerer.

Desuden skal han igen tage stilling til striden om Artois-grevskabet, som flere mener, at de er den retmæssige ejer af. På den ene side er der komtesse Mahaut af Artois, hvis datter Jeanne er gift med kongens yngre bror. Hun var en af prinsesserne, der blev fængslet i første bind; men da hun ikke havde begået utroskab er hun nu genforenet med sin mand. Men der er også Mahauts nevø, Robert, som er en handlingens mand - og en vigtig person ved hoffet. Han stod blandt andet bag mordet på Marguerite - men han mangler stadig at eje et land, der også kan forsørge ham.

Det fører til stridigheder, og komtessen ender med at forgifte kongen, der dør i juni 1316 efter at have regeret i blot 18 måneder - og uden en arving. Dronningen er gravid - men endnu ved ingen jo, om det bliver en dreng, og efter kun ti måneder i landet er hendes magt ikke stor nok til at kunne sidde som regent for sin eventuelle søn.

Om drabet på kongen er den rigtige historie er selvfølgelig svært at sige - men fjender havde han skam nok af! Han var kun 27 år gammel, så umiddelbart falder man jo ikke bare om og dør indenfor et par timer. Men selvfølgelig er det en kunstnerisk frihed baseret på datidens rygter, da Mahaut d'Artois aldrig blev dømt for noget drab.

Parallelt følger man stadig den lombardiske Tolomei-familie, som er rige bankfolk. Tolomeis nevø Guccio var blandt andet med i Napoli for at hente den nye dronning, og igennem ham får man også et indblik i landadelens liv, da han forelsker sig i den unge Marie de Cressay. Hendes familie er adelige, men ejer ikke kongens mønt - de låner alt hos Tolomei; så et ægteskab er udelukket. Men de to unge gifter sig i skjul og skandalen er således stor, da det opdages, at Marie er gravid. Visse af disse personer og fakta er enten opdigtede eller formet ud fra flere forskellige personer typiske for tiden. Dette skyldes sikkert ganske enkelt, at det ikke er muligt at finde historisk materiale om 'menigmand' i samme omfang som for kongefamilien - men det er ikke generende, da det tværtimod udvider spektret i historien til også at give et indblik i livet uden for hoffet.

Hver bog ender selvfølgelig med en rigtig cliffhanger, så man hurtigt må videre med den næste... det er ikke for ingenting, at dette er en klassiker i den fransktalende verden!

Tuesday, May 8, 2012

La Reine étranglée (Les Rois maudits II) - Maurice Druon


























  • Fransk 
  • 6.-7. maj
  • 251 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Selvom det er syv selvstændige bind, så er 'Den kvalte dronning' en direkte fortsættelse af 'Jernkongen' og principielt kunne Druon havde skrevet tre store bøger i stedet for de syv små. Til gengæld gør det dem praktiske at håndtere i sporvognen.

Andet bind i serien om de franske konger og deres forbandelse starter præcist, hvor første bind sluttede - med Philip IV's død. Han skal begraves og hans ældste søn Ludvig X skal ifølge den naturlige arvefølge udpeges til konge. På fransk får han tilnavnet Le hutin, som betyder den stædige - men mest af alt virker han som en ung konge, der aldrig har ønsket eller er blevet forberedt på sin rolle. Han har levet i skyggen af sin stærke far, og at videregive sin viden var muligvis en erkendelse af egen dødelighed, som den viljestærke konge ikke ønskede at indse som 46-årig.

Desuden er der problemet med Ludvigs arvefølge. Hans hustru, Marguerite, sidder i fængsel efter sit utroskab, og datteren vil kongen ikke se, da denne med al sandsynlighed ikke er hans. Desuden er det jo en pige! Ludvig kan anmode paven om at annullere ægteskabet - men der er heller ingen pave.

Den sidste pave Clement V døde som den første i marts 1314 efter, stormesteren af tempelridderne havde udsagt sin forbandelse på bålet. Paverne er siden 1309 samlet i Avignon, og indtil 1378 har de hovedsæde i Frankrig og ikke i Rom. Derefter kommer det store skisma - men det er en helt anden historie. Men i første omgang gælder det om at få valgt en pave - dengang sad kardinalerne ikke lukket inde i konklave, og de forskellige regerende konger havde mindst lige så store - hvis ikke større - interesser i valget end den almene troende katolik.

Det er ikke en nem start for den forvirrede Ludvig X. Han må slås med en kammerherre, som deler hans hof i to lejre. Hans to onkler støtter hver især de tre unge kongelige brødre - men det ender med at Ludvig lader sig overtale eller overbevise om at henrette Marigny, som i mange år har styret landets finanser.

Samtidig indgår jagten på en ny og passende hustru - og valget falder på den ikke helt unge 22-årige Clémence af Ungarn; men dog stadig på betingelsen af, at det eksisterende ægteskab kan annulleres. Da pavevalget trækker ud ender det med, at Marguerite afgår ved døden i fængslet - datidens metoder var anderledes barske, hvis man stod i vejen for folk - og i dette tilfælde stod hun i vejen for et helt folk, da kongen absolut må have sig en mandlig tronarving.

Tempoet er relativt højt, men stadig med vægt på det historiske, hvor jeg udover nu at være helt inde i det 14. århundredes indviklede stamtræ også har lært en del om dagliglivet både ved hoffet og udenfor. Alle personnager er historiske - og jeg skal til tider tvinge mig fra Wikipedia for at se, hvornår den eller den anden dør. Det kommer jo givet senere i serien!

Det er fantastisk læsning - såvel historisk som personligt. At fortsætte med næste bog er derfor blot som at bladre til næste kapitel!

Sunday, May 6, 2012

Le Roi de fer (Les Rois maudits I) - Maurice Druon


























  • Fransk
  • 6. maj
  • 316 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat
     
Les Rois maudits er en absolut klassiker i fransk litteratur, og uden tvivl en serie bøger enhver franskmand kender - i hvert fald af den lidt ældre generation; men historien bag kendes af alle.

De tilsammen syv bøger i den udgave, jeg har købt, dækker cirka fem årtier af fransk middelalderhistorie - og er skrevet mellem 1955 og 1977.

Den første roman starter med dommen over Jacques de Molay, stormesteren af Tempelridderordenen. Det er fra ham vi kender begrebet fredag den 13., da dette var dagen i 1307 han blev arresteret og Tempelridderordenen opløst - primært for at frigøre den franske konge Philip IV fra sin enorme gæld til tempelridderne. Da han bliver brændt på bålet, når han at fremsige sin forbandelse, som har lagt navn til serien - hans forbandelse gælder pave Clement V, kongens rådgiver Nogaret og kongen selv. De vil alle skulle stå til regnskab overfor Gud inden et år, og kongehusets forbandelse vil vare til dens trettende generation.

Inden en måned dør paven, og blot en måned senere paven - og kongen begynder at frygte for forbandelsen; han overlever dog endnu et halvt år men dør i november 1314 af en blodprop. Ingen af disse dødsfald var selvfølgelig mystiske i betragtning af disse mænds alder, og den forventede levetid i middelalderen. Men sagnet levede - og historien skulle vise, at det ikke ville gå Phlip IV's efterkommere godt.

Samtidig med handlingen om tempelriddernes endeligt og forbandelsen over de tre mænd, følger vi den lige så sandfærdige historie om den skandale, der ramte de tre kongelige svigerdøtre. Den blev opkaldt efter paladset, Tour de Nesle, i Paris, hvor de tre kvinder havde deres lyssky møder. Den ene - Marguerite af Bourgogne - var gift med kongens ældste søn; hendes to kusiner Jeanne og Blanche var gift med henholdsvis Philippe og Charles, kongens anden og tredje søn. Men Marguerite og Blanche havde en lidenskabelig affære med to unge riddere ved kongens hof - Jeanne var blot med til at dække over dem. Men kongens eneste datter, Isabelle, nu dronning af England brød sig ikke om sine svigerinder, og da rygterne om utroskab kom hende for ører, var hun hurtig til at regere.

Udover at være en interessant periode i fransk historie, er den også med til at understøtte forbandelser for de kommende generationer. Louis, som skulle efterfølge sin far havde nemlig kun en pige med Marguerite - og da skandalen bryder løs, er det pludseligt svært at sikre sig, at denne ikke er en bastard. Philippe og Jeanne havde 'blot' tre døtre, som nok kunne giftes væk med politiske formål for øje - men de kunne aldrig bestige tronen. Charles og Blanche havde ingen børn.

Da de tre prinsesser bliver fængslet er der dermed yderligere en trussel mod kongeriget - håbet om sønner er tabt, da de ikke kan opnå skilsmisse på den baggrund; selvom paven er i kongens lomme efter, at pavedømmet er rykket til Avignon. På den anden side kan man ikke henrette dem, da de er af kongeligt blod - men de to ungersvende henrettes på brutal vis efter datidens skikke.

Det er fantastisk læsning. Historisk korrekt - jeg har virkelig haft Wikipedia i den anden hånd hele vejen igennem - med sans for detaljerne i det politiske, og ikke en romantiseret version af historiske hændelser, hvor forfatteren 600 år senere ikke kan lægge ord i munden på protagonisterne.

Det er pudsigt nok endnu en af de der "store" franske romaner, hvor man er lidt skræmt på forhånd - men som bare læses og nydes helt af sig selv. Heldigvis er der endnu seks bind!

Hele serien er i øvrigt filmatiseret flere gange - senest i 2005 med en lang række af Frankrigs største skuespillere; fx. Gérard Depardieu som tempelridderen Jacques de Molay. Men jeg foretrækker uden tvivl den litterære udgave!

Saturday, May 5, 2012

Heart of Darkness - Joseph Conrad


























Conrads beskrivelser af Afrika - og især tidligere Belgisk Congo er en klassiker; det er også en omdiskuteret klassiker, som ligesom andre ældre romaner i nutiden bliver fordømt, forlangt censureret, forbudt etc. I bogens forord er der en senere udtalelse fra Conrad, der til netop dette siger, at hvis man skal forbyde al litteratur skrevet ud fra et andet historisk synspunkt og med andre forudsætninger for sit verdensbillede, så ville alverdens biblioteker i dag stå tomme. Det er nøjagtig den polemik, der jo har været omkring Tintin i Congo, som heldigvis stadig kan findes i sin oprindelige udgave. For sådan så verden altså ud dengang!

Dog havde jeg hørt og læst så meget forskelligt om netop Mørkets hjerte, at man næsten var skræmt væk af dens grusomme indhold. Der må jeg indrømme, at jeg blev skuffet - nutidens fjernsyn i såmænd bare aftennyhederne er hårdere at fordøje for sjælen.

Præcis som afrikanerne griner af den hvide mand i Tintin-tegneserien kan Conrads historier nemlig også læses fra begge sider - eller fra dengang og nu.

Denne udgave indeholder fire noveller. Ikke alle lige interessante, men sat sammen og ved slutningen danner de et komplet billede af imperialismen og kolonialismen, som var en af Conrads kæpheste. Især var han stor modstander af den belgiske konge Leopold II's behandling af Congo, som var hans personlige ejendom i mange år.

Den første novelle An Outpost of Progress (En fremskudt post), som fortæller historien om to belgiske mænd, der udstationeres på en post langs Congo-floden for at handle elfenben og sende det hjem for at berige kongen. De keder sig i selskab med den indfødte Makola, indtil denne en dag sælger stationens slaver for en ladning elfenben. Det bliver først et moralsk dilemma for dem - men det kommer de over, som de imperialister, de er. Men dermed har de også mindre mad - og en pludselig sukkermangel får dem til at gå amok, og den ene dræber den anden; men siger til Makola, at når de hvide spørger er han død af feber. Han ender dog også med at begå selvmord.

Selvfølgelig beskrives de indfødte med ord, som i dag ikke er politisk korrekte - men var det i 1896, da novellen blev skrevet. At ændre på teksten i dag giver ikke mening, synes jeg. Det er historisk litteratur. Ser man det fra datidens vinkel kunne man måske sige, at den sorte mand snyder dem, udnytter deres svaghed i klimaet - men set fra både den sortes synspunkt og nutiden, er det jo et eklatant eksempel på overlegen hvid bedrevidenhed. De to mænd er uegnede både fysisk og psykisk til at leve i klimaet og ensomheden - og hvor de skulle være de stærke, ender de med at være de svage.

Den anden novelle, Karain: A Memory (Karain: Et minde) er et tilbageblik fortalt mange år senere om sømænd på en lidt tvivlsom handelsmission i Indonesien. Der havde de mødt den lokale stammechef, Karain, som altid var fulgt af en lille gammel mand som sin egen skygge. Da denne dør ændrer Karain sig totalt, og ender med at fortælle dem sin livshistorie. Som ung forsvandt hans bedste vens søster med en hvid mand; de tog afsted for at finde hende, men undervejs på deres årelange rejse begynder Karain at opfatte hende som sin skytsengel. Da de endelig finder hende, kan han ikke dræbe hverken hende eller den hvide mand - men i stedet dræber han vennen. Denne hjemsøger ham, indtil den gamle vismand beskytter ham - men nu er han igen uden beskyttelse. De hvide sømænd giver ham en værdiløs engelsk penny med et billede af Dronning Victoria - og bilder ham, at det er en skytsånd. Karain tager glad hjem igen - og de hvide griner af hans naivitet, og deres egen snarrådighed.

Men år efter mødes to af dem, og den ene har ikke kunnet glemme episoden, og mener, at de indfødte med deres ritualer og overtro måske havde mere åndelig værdi i deres liv, end dem, der stresser rundt i en storby. Det var i 1897!!! Det giver stof til eftertanke, og netop i disse ting anerkender man Conrads talent for at latterliggøre vestlig kultur selvom eftertiden lægger vægt på den hvides overlegne opførsel. Men det er at glemme at læse mellem linierne, og se Conrads oprigtige formål!

Der er endnu en lille novelle uden stor interesse, udover at den introducerer Marlow, som var en gennemgående protagonist i Conrads værker - og samtidig genfortæller med Marlows ord, da Conrad første gang var ude at sejle langt væk. Netop Marlow er nemlig lidt kernen i 'problemet' - er han Conrads dobbeltgænger og dermed hans talerør eller blot en protagonist, som forfatteren kan tillægge enhver handling og overbevisning?

Endelig er der Mørkets Hjerte, som ikke var så barsk hverken i handling eller racisme, som jeg havde forventet. Men som stadig er perlen i denne samling - og muligvis i hele Conrads forfatterskab. Den blev årsagen til den nigerianske forfatter Achebes roman, som fordømmer den som racistisk - men også Coppolas storfilm Apocalypse Now, som dog er henlagt til Vietnam-krigen - men de færreste (som jeg) vidste vel, at Conrads historie er inspirationen?

Historien er baseret på Conrads egen oplevelser i Congo i 1894, og udkom i 1902 - en absolut anden tid set med kolonialistiske øjne. Det er historien om de mænd, der sendes op ad Congo-floden for at hente den besværlige, men dygtige elfenbenshandler, Kurtz, tilbage. Floden er mørket - slangen, der snor sig ind i et vildnis både fysisk og overført for de hvide mænd, fordi det er længere væk, end de normalt kommer. Det er en udforskning lige så vel af deres sjæls mørke kroge, og hvad der sker med et civiliseret menneske, når det bringes derud, hvor almindelig fornuft ikke længere duer - og man konfronteres med sine instinkter - som i Vietnam-krigen (eller andre krige for den sags skyld!).

Marlow fortæller denne historie mange år senere, da han sidder med vennerne i en stille båd på Themsen. Marlow opdagede dengang, at nogle havde en vis interesse i ikke at hente Kurtz, da denne uden tvivl hurtigt ville blive forfremmet - og ydermere bliver de sendt afsted med kannibaler som besætning. Er det et bevidst forsøg på at sabotere deres mission? De når dog frem - men bliver angrebet af de indfødte på Kurtz' ordre. Selv er han dødssyg formentlig af malaria - men hans anerkendelse blandt de lokale er så stor, at de gør, hvad han befaler. I den henseende er Kurtz ikke det racistiske monster, han tit bliver fremlagt som, synes jeg.

Kurtz forsøger at undslippe for at blive sammen med sin sorte stamme - og tilsyneladende også en kvinde, som er hans. Det mislykkes - men vidner om hans hengivenhed for personerne og tilknytning til deres kultur. Han bliver begravet langs floden på vej hjem, og Marlow sidder tilbage med hans personlige breve og dokumenter, som af handelsselskabets belgiske folk bliver betegnet som farlige for kolonialismen.

Jeg fandt som sagt ikke det racistiske aspekt frastødende; tværtimod synes jeg, at Conrads person Marlow forsvarer de indfødte blandt andet, da han i starten sammenligner dem med de engelske, som romerne mødte da de landede i England knap to årtusinder inden - og som næppe havde den intellektuelle finesse som romerne allerede dengang besad.

Det er selvfølgelig også en symbolsk fortælling om rejsen ind mod det ukendte - i alle former; ind i os selv - ind i ukendte områder både i overført betydning eller helt konkret. Jeg ved ikke, om jeg synes, den er helt så fantastisk som historien har gjort den til - sådan er det jo tit. Til gengæld er det tydeligt at se, hvor mange forfattere, den roman senere har inspireret - her tænker jeg hurtigt tilbage bare på En håndfuld støv, som jeg læste i april, hvor hovedpersonen i den ene slutning ender som gidsel hos en hvid mand, der er blevet vanvittig efter for mange års isolation i det mørke kontinent.

Derfor er det selvfølgelig en klassiker med vidtrækkende konsekvenser - men så 'farlig', som den er blevet gjort til - det aspekt fandt jeg bestemt ikke.

Friday, May 4, 2012

Le vieux qui ne voulait pas fêter son anniversaire - Jonas Jonasson


























Eventyrligt. Morsomt. Intelligent. Sarkastisk. Surrealistisk.

Jeg var faktisk flere gange ved lige ikke at købe denne bog - måske fordi jeg synes både titel og omslag så lidt for fjollet ud. På den anden side havde jeg behov for at læse noget let og underholdende - uden at det skulle være svenske femikrimier eller andet skrammel. Det viste sig at være det perfekte valg!

Historien om Allan Karlssons 100 års fødselsdag er nemlig morsom og samtidig intelligent. Den kan læses på flere niveauer - og man kan som læser se sjove referencer til verdenshistorien eller blot nyde den eventyrlige historie om den gamle mand, der ikke gider at være med til sin egen fødselsdagsfest på plejehjemmet, og derfor beslutter at stikke af ud gennem vinduet.

Det er en i sig selv helt uskyldig tanke - men tingene tager hurtigt fart, da han på banegården skal passe på en ung mands kuffert, mens denne er på toilettet. For i samme sekund kører den bus, han har bestemt sig for at tage - og han tager derfor kufferten med sig. Uden at ane, at den indeholder 50 millioner svenske kroner - narkopenge. Det bliver starten på en kavalkade af hændelser, hvor Allan og hans venner undervejs ikke direkte udvikler sig til kriminelle - men tingene har det med at udvikle sig lidt uheldigt. Der kommer hele tiden et par nye personer til - og de ender med at være en lille gruppe af personer, som bliver efterlyst og eftersøgt af svensk politi og presse.

Imellem historien om flugten i maj 2005 er der historien om Allans eventyrlige liv. Han har aldrig med vilje opsøgt problemer eller eventyr - han har med vilje undgået alt, der har med politik, religion eller andre ideologier at gøre. Alligevel ender han med at spise (og allermest drikke brændevin) med verdens store - Stalin, Franco, Truman, Mao....

Det er i disse historier, at læseren enten blot kan nyde historien - eller se mere i den. Et eksempel er historien om hans ankomst til Spanien i 1936, hvor Borgerkrigen hærger. Hans ven griber at våben, kravler over en bakke med våbnet hævet mod himlen og da han udstøder sit krigsråb bliver han dræbt - billedet er Capas fotografi, som er et af verdenshistoriens mest berømte pressefotos. Netop disse finurligheder gør, at bogen bliver interessant som mere end blot underholdning - ellers ville jeg næppe være faldet for den.

Vi når igennem hele det 20. århundredes verdenshistorie fra atomkrig til terrorisme igennem Allans oplevelser; og samtidig er der historien om de umage venskaber, der knyttes i deres kamp for at undgå politiet - og endelig den ikke mindre fantastiske slutning på det hele. Fænomenal underholdning - som jeg gerne ville have læst på originalsproget svensk, men endnu en gang må jeg nøjes med, hvad man kan finde i Belgien. Det var dog slet ikke ringe! Tværtimod.